Ny rekord: Marie fik sit første job i ni år

Det er aldrig gået bedre med beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Østjylland. Helt nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 2022 blev et absolut rekordår. 

For mens der kun var 14.100 indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde i 2015, er det tal syv år efter steget til 24.663. En stigning på hele 75 procent. 

Særligt efter corona-pandemien har beskæftigelsen taget et godt nøk opad: 3.069 ikke-vestlige indvandrere har fået job på det østjyske arbejdsmarked. 

TV2 ØSTJYLLAND har fået trukket tal fra Østjylland i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, som er baseret på data fra Danmarks Statistik. 

En af de østjyder, der er kommet i arbejde, er 42-årige Marie Rose fra det østafrikanske land Rwanda. I marts måned fik hun sit første rigtige arbejde i de ni år, hun har boet i Danmark. 

- Jeg er meget, meget glad. Jeg kan godt lide det, jeg laver, jeg har en god chef, og jeg har lært en hel masse nyt og bliver også bedre til dansk af at være her. Jeg blev så glad, da jeg fik at vide, at jeg havde fået jobbet, siger Marie Rose, der bor i Hammel, til TV2 ØSTJYLLAND. 

I marts måned blev hun ansat på et plejehjem i Trøjborg i Aarhus. Hun er blevet så glad for arbejdet, at hun har besluttet sig for at læse til social- og sundhedshjælper og er derfor begyndt på VUC, hvor hun læser dansk, inden hun kan læse videre. 

- Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og føler stor omsorg for gamle mennesker, der har brug for hjælp. Jeg har også selv haft et dårligt knæ, hvor jeg i en periode selv havde brug for hjemmehjælp, så jeg ved, hvor meget den slags betyder, siger Marie Rose. 

Sammen med studierne har hun valgt at beholde sit arbejde på 30 timer om ugen, primært aftenvagter. 

- Jeg bor i Hammel, studerer i Silkeborg og arbejder i Aarhus, så det er selvfølgelig lidt hårdt at få det hele til at hænge sammen. Men jeg elsker mit arbejde, så det er det værd, siger hun.

Kvinderne er kommet på banen

Det er især kvinder som Marie Rose, der er skyld i beskæftigelsesrekorden. Det er nemlig blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder, der er sket den største udvikling. 

På landsplan er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder steget til 54,7 procent og er nu hele 7,3 procentpoint højere end før coronakrisen. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skyldes fremgangen bl.a., at mange fandt job i social- og sundhedsvæsnet samt rengøringssektoren under coronakrisen.

Der er dog stadig en større andel af indvandremænd, der er i arbejde. Her er frekvensen 62,5 procent. 

For Maria Rose skulle der hjælp til, før hun lykkedes med at få et job. 

- Jeg var træt af at have dårlig økonomi og ville gerne arbejde, men det var ikke lykkedes. Men jeg havde en veninde, Anni på næsten 80 år, der var sød til at hjælpe mig i gang. Hun havde læst om en forening, der kunne hjælpe med at skrive ansøgninger, så hun tog mig i hånden og fulgte mig derhen, siger Marie Rose. 

Den forening, der hjalp hende med rådgivning, ansøgning og samtale, var foreningen NIIS - Ny integration i samfundet. Foreningen er stiftet af to aarhusianske mænd med afghansk flygtningebaggrund, der hjælper indvandrere med at finde arbejde. 

- Det er virkelig dejligt, når det lykkes os at hjælpe nogen i arbejde. Som vi ser det, er det den bedst mulige integration. Og de seneste par år er det heldigvis sket ret ofte. Siden 2018 har vi hjulpet 257 borgere i arbejde, siger Amin Sharifi, der er en af NIIS-grundlæggerne. 

Økonomisk opsving har sat gang i beskæftigelsen

Selvom beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er historisk høj, er beskæftigelsesfrekvensen stadig lavere end blandt personer med dansk oprindelse. 

På landsplan er beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande på 58,5 procent. Det er 16,9 procentpoint lavere end blandt personer med dansk oprindelse.

- Ikke-vestlige indvandrere har historisk haft sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse, men den generelle fremgang på arbejdsmarkedet siden midten af 2010'erne har virkelig rykket noget for gruppen, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse. 

Ifølge hende er det den generelle mangel på arbejdskraft og det økonomiske opsving, der er en stor del af forklaringen bag udviklingen. 

- Arbejdsgivernes villighed til at ansætte folk stiger, når der er rift om arbejdskraften, og det kommer alle, som står uden for arbejdsmarkedet, til gode. Det er blandt andet dét, tallene viser, siger Sofie Holme Andersen.

Men med inflation og energikrise går dansk økonomi med høj sandsynlighed ind i en periode med afmatning, og det kan få negative konsekvenser for beskæftigelsen blandt indvandrere. 

- Kunsten bliver at holde fast i alle dem, der nu er kommet ind på arbejdsmarkedet, så de ikke forsvinder, hvis beskæftigelsen falder igen. Ellers risikerer vi at tabe opsvinget på gulvet, siger Sofie Holme Andersen. 

Direktør i foreningen Lige Adgang Muneeza Rosendal er begejstret for beskæftigelsesrekorden bland ikke-vestlige indvandrere, men hun er også bekymret for den kommende tid.

- Det er rigtig godt, at det er gået bedre med beskæftigelsen. Jeg tror, det handler om, at arbejdsgivere i højkonjunkturen har kigget ud over de klassiske profiler og været mere åbne for andre kandidater, siger Muneeza Rosendahl til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer: 

- Men jeg kan godt være bekymret for, om de etniske minoriteter er de første til at ryge ud, når konjunkturen vender, siger hun.