OVERBLIK: Derfor fejrer vi grundlovsdag
På grund af forsamlingsforbud bliver grundlovsdag i år markeret med digitalt transmitterede politiske taler.
Har beslutningerne i corona-krisen bekræftet det danske demokrati, som statsminister Mette Frederiksen (S) siger i sin grundlovstale?
Eller bør Folketinget tage magten tilbage fra regeringen efter vidtgående hastelovgivning om blandt andet forsamlingsforbud, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) argumenterer for?
Det er et af de centrale emner på årets grundlovsdag. Her kan du læse mere om, hvorfor vi fejrer grundlovsdag den 5. juni hvert år:
- Den 5. juni 1849 fik Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Grundloven er Danmarks vigtigste lov, og den er hævet over alle andre love.
- Grundloven er Danmarks forfatning og dermed den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet.
- Grundloven sikrer samtidig borgerne en række frihedsrettigheder.
- Grundloven fastslår blandt andet, at den personlige frihed er ukrænkelig. Det betyder, at ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
- Grundloven fastslår også, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig. Den garanterer ytringsfrihed og giver ret til forsamlingsfrihed.
- Danmark fik en ny grundlov den 5. juni 1915, mens den seneste og gældende grundlov er fra den 5. juni 1953.
- Dagen fejres hvert år på denne dato, hvor den med taler og andre arrangementer bidrager til fejringen af det danske demokrati.
- Tidligere var dagen en helligdag, senere og frem til 1975 blev den en halv fridag i henhold til den daværende arbejderbeskyttelseslov. Men i dag kan ansatte ikke automatisk holde fri grundlovsdag fra kl. 12 uden løntab.
- Alligevel har mange ret til enten en hel eller en halv fridag, der da er sikret gennem overenskomst, ansættelseskontrakt eller andet.
Kilde: ft.dk, historie.online.dk og diverse overenskomster.
Ritzau
