Professor: - Negative lyntest gør os mere tilbøjelige til at bøje corona-regler

Med flere hundrede hurtigtestcentre landet over er antigentesten – bedre kendt som lyntesten – efterhånden blevet en helt integreret del af vores kamp mod smittespredning.

Men samtidig med at lyntesten har vundet indpas i landet, så er der flere gange opstået spørgsmål om, hvor sikker den er, og hvor meget vi kan stole på svarene.

Lørdag kom så det foreløbige svar. En undersøgelse viser, at hver anden person, der er smittet med corona, tester negativ for virussen i en lyntest. 

Den udmelding skaber bekymring hos professor i statskundskab og leder af forskningsprojektet HOPE ved Aarhus Universitet, der undersøger borgernes adfærd under corona-epidemien, Michael Bang Petersen.

- Når vi spørger direkte, så siger omkring 60 procent af befolkningen, at de bruger tests for at håndtere usikkerhederne omkring corona. Heriblandt usikkerheden omkring hvorvidt vi er smittede eller ej, siger Michael Bang Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Resultaterne tyder ifølge ham på, at befolkningen som helhed er mere tilbøjelige til at være sammen med andre, når de har et negativt testsvar. 

Lyntest er en ekstra beskyttelse

Lørdag åbnede endnu et nyt hurtigtestcenter i Nobelparken ved Aarhus Universitet. 

Her underbyggede flere adspurgte i testkøen Michael Bang Petersens forskning omkring, hvordan folk bruger deres testsvar efter en lyntest.

- Jeg skal testes i dag, fordi jeg skal besøge mine bedsteforældre i morgen, siger Thor Bjørn Schneider til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg skal testes, fordi jeg skal til påskefrokost. Vi har aftalt, at alle skulle testes inden, fordi en af dem, der er til frokosten, er i risikogruppen, siger Barbara Simonsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Selvom der er en hvis usikkerhed ved testsvaret, mener de ikke, at svaret er helt ubrugeligt:

- Jeg ved godt testen ikke er helt sikker, men det er bedre end ingenting, tænker jeg, siger Thor Bjørn Schneider.

- Der er jo ikke 100 procent sikkerhed for nogen af de her tests, så selvfølgelig kan de ikke stå alene. Derfor må man jo overholde de øvrige regler, og så er testene et supplement, siger Barbara Simonsen.

Netop som et supplement til de øvrige restriktioner er også den funktion, Michael Bang Petersen ser, lyntesten kan udfylde. 

Derfor er det bekymrende, hvis man bruger testsvaret som frikort til at kunne mødes med ens nærmeste:

- Det er med testene, som det er med mundbind. Det er en ekstra beskyttelse, man lægger ind i situationer, hvor det ikke lader sig gøre at holde afstand, men ligesom med mundbindene, så kan man ikke med en lyntest tro, at man kan føle sig sikker, siger Michael Bang Petersen.

Myndighederne bør melde klart ud

Derfor ligger der ifølge Michael Bang Petersen en stor opgave for myndighederne i at kommunikere den korrekte brug af lyntest til danskerne.

Ikke mindst fordi en negativ lyntest inden længe kan give adgang hos frisøren, tatovøren, massøren og lignende.

- Det kan jo netop skabe den her idé hos den enkelte borger om, at når man har en negativ lyntest, så kan man gå ud og opføre sig mere normalt. 

- Derfor er det vigtigt at italesætte hurtigtesten som et værktøj, vi kan bruge til at åbne samfundet lidt mere, men at man ikke kan bruge den til at se mange andre uden for de specifikke institutioner, der kan åbne, siger Michael Bang Petersen.

Han har derfor en klar opfordring til de pågældende myndigheder om at få italesat den korrekte brug af et svar fra en lyntest.

- Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at man fra myndighedernes side får kommunikeret klart om, hvordan man skal bruge de her tests. De skal forklare, at man netop ikke kan ændre sin adfærd på baggrund af et negativt resultat fra en lyntest, siger Michael Bang Petersen.