Storcentre skal lukke: - Får store konsekvenser for alle

Bytorv Horsens og Storcenter Nord er blandt de mange storcentre, der fra i morgen skal holde lukket.

I Storcenter Nord i Aarhus lukker alle butikker på nær Netto, Føtex og apoteket.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alle storcentre skal holde lukket fra onsdag morgen kl. 10. Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) under et pressemøde her til aften. Udmeldingen rammer blandt andet Bytorv Horsens.

Her havde centerdirektøren lidt forventet beslutningen, om end hun er overrasket over, at ikke alle butikker bliver omfattet.

- Vi har en bager, som jeg er i tvivl, om hvad skal gøre. Men der er ingen dagligvarebutikker, så formentlig bliver hele vores center lukket ned, siger centerdirektøren Anette Vestergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

I alt 25 butikker ligger i Bytorv Horsens, og direktøren forventer, at alle steder bliver ramt hårdt økonomisk.

Fra onsdag er det kun Bilka, Normal og et apotek, der holder åbent i Randers Storcenter. 

Skal ikke betale husleje

Selvom man har forsøgt at hjælpe dem på bedst mulig vis.

- Lukningen får store konsekvenser for alle, det er der ingen tvivl om. Vi har givet dem henstand i forhold til betaling af husleje indtil 1. maj, siger Anette Vestergaard.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor store økonomiske konsekvenser lukningen får, men det er selvfølgelig hårdt for lejerne i centret.
Kasper Reggelsen, pressechef, Salling Group

Hun er stadig ved at få styr på alle de praktiske ting, og hun bliver kimet ned på telefonen af de erhvervsdrivende, som har en masse spørgsmål.

- De er blandt andet usikre på, hvad der skal ske med de madvarer, der er i restauranten og i kiosken, fortæller Anette Vestergaard.

Hovedparten af butikkerne i City Vest i Aarhus lukker onsdag. Dagligvareforretningerne Føtex, Lidl og Normal holder dog åbent. Ligesom også apoteket, en slagter og flere læger fortsat holder åbent.  / Foto: Google Street View

Skal i dialog med lejere

Også Storcenter Nord i Aarhus lukker fra onsdag morgen. Her får Netto, Føtex og apoteket dog lov til fortsat at tage imod kunder.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor store økonomiske konsekvenser lukningen får, men det er selvfølgelig hårdt for lejerne i centret, siger pressechef i Salling Group, som ejer Storcenter Nord, Kasper Reggelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

I første omgang skal der ifølge pressechefen nu laves en plan for, hvordan Storcenter Nord skal lukkes ned, og så skal der efterfølgende kigges på huslejer og eventuelle tiltag for at redde forretningerne.

- Vi skal i dialog med lejerne, det er klart. Men vi står i en hel ny situation, som vi endnu ikke har overblikket over, siger Kasper Reggelsen.

Storcenter Nord går ellers med store planer for en udvidelse, men disse bliver formentlig sat i bero for en periode.  / Foto: LINK ARKITEKTUR

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her