Vi bliver mere voldelige – og vores forebyggelse halter langt efter Norges

Siden 2012 er det kun gået en vej med antallet af voldsofre i Danmark – og desværre er udviklingen negativ. Fra 2012 til 2019 var der en stigning på intet mindre end 71 procent – hvilket vil sige, at der i 2019 var ca. 29.300 ofre. I 2020 var det tal faldet til 28.186.

Det er de knastørre tal fra Danmarks Statistik, men noget tyder på, at tallene reelt er meget højere, da mange tilfælde aldrig bliver anmeldt. En stor del af volden foregår nemlig i de nære relationer i hjemmet.

Her viser tal fra organisationen Lev Uden Vold, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold.

Den slags er vi dog for dårlige til at forebygge, mener Danner Krisecenter.

- Da vi i 2017 blev en del af den nationale enhed, Lev Uden Vold, afsatte man 33 millioner kroner til forebyggelse af vold. Samme år noterede jeg mig, at man i Norge afsatte 330 millioner norske kroner til deres forebyggelse, siger Lisbeth Jessen, der er direktør hos Danner.

De 330 norske millioner svarer rundt regnet til 239 millioner danske kroner, og dermed er der altså en betydelig forskel i den finansiering, de to lande hver især prioriterer.

I Norge har den tidligere justitsminister, Knut Storberget, da også haft et målrettet fokus på vold i de nære relationer.

- Fra jeg gik ind i politik, så var dette absolut tema nummer et. Til manges ærgrelse. Men jeg mente, at hvis du skal arbejde med jura og kriminalpolitik, så kan du ikke komme udenom, at så mange børn og kvinder lider under både trusler og overgreb, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det norske eksempel

Derfor har han også svært ved at forstå, at man ikke i højere grad sætter penge af til at forebygge volden.

- For børn og kvinder opleves det her som en daglig terror. Og indsatsen mod terror er stor i justitssektoren, men den terror, som virkelig rammer hver dag hos de mest sårbare – hvorfor skulle vi være nonchalant og tage let på det?, spørger han retorisk.

Én af de måder, man kan forebygge volden, er ved ikke kun at hjælpe ofret, men også udøveren. Det bruger man årligt 60 millioner danske kroner på i Norge, mens vi i Danmark afsætter otte millioner kroner til det samme.

Det betyder, at nordmændene hvert år kan hjælpe cirka 2000 voldsudøvere med at stoppe med at begå vold, mens kun 200-300 herhjemme indtil videre kommer i behandling.

- For os er det bekymrende at se, hvor mange familier der i dag ikke modtager hjælp. Vi kan se, at der kan være op til to års venteliste for motiverede udøvere, der gerne vil holde op med at begå vold. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Jesper Rønn-Simonsen, der er direktør hos Dialog Mod Vold.

Læs også:

Aarhus-firma bag nyt spil: Har du prøvet 'Slette Mette'?

I Norge fik man allerede ved årtusindskiftet den første nationale handlingsplan mod vold i nære relationer, og da Knut Storberget blev justitsminister i 2005, optrappede han indsatsen med endnu en plan, der hed vendepunkt.

Det har dog ikke fået antallet af sager til at falde, tværtimod.

- Jeg kom i den paradoksale situation som justitsminister, at jeg blev anklaget for, at nu eksploderer det i familievoldssager, og domstolene var under pres. Og jeg måtte sige i medierne, at ja, det er faktisk godt, for før skete det, men der var ingen, som reagerede, men nu får vi i hvert fald fat i flere end tidligere, siger Knut Storberget.

- Det er vanskeligt at konkludere, at det er fænomen som vokser eller går ned, for der er så meget skjult kriminalitet, og meget af det vil forblive skjult.

En krone brugt sparer fem i fremtiden

En national handlingsplan mod vold og drab i hjemmene kan måske lyde som skrivebordsarbejde, der aldrig finder vej ud i virkeligheden. Men den norske plan er en konkret opgave spredt ud på over flere ministerier.

I planen lærer det såkaldte frontpersonale såsom socialrådgivere, politi og sundhedspersonale at identificere tegn på vold, når der er kontakt med en ramt familie. Desuden arbejder ministerierne sammen på tværs, og data indsamles løbende, så arbejdet på alle niveauer foregår på et oplyst grundlag.

Læs også:

Vi bliver mere voldelige – og vores forebyggelse halter langt efter Norges

Ragnhild Hennum, der er professor i retsvidenskab, står bag den seneste rapport om drab i nære relationer i Norge.

- Det, man ved, er, at bekæmper man vold, bekæmper man drab. Næsten alle tiltagene går ud på at bekæmpe grov partnervold, og der været meget opmærksomhed, og der er sket en ændring i praksis, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvordan kan man sige, at det er en succes, når der bliver slået ligeså mange ihjel?

- Man kan sige, at det virker i den forstand, at flere får hjælp. Det kan vi tælle op. Der er en langt større bevidsthed, men det er et langsigtet arbejde, og det må man acceptere at mennesker og samfund tager tid at forandre, siger hun.

Knut Storberget er da heller ikke i tvivl om, at de årlige 60 millioner kroner til behandling af voldsudøvere er givet godt ud.

- En krone investeret i forebyggelse er ofte fem kroner sparet i sidste ende. Men det er vanskeligt for en justitsminister at prioritere, for i den politiske debat handler det oftest om flere fængsler og mere politi. Jeg mener, at bevillingen er velanvendte penge, som vi får meget tilbage for – og vi burde have brugt meget mere, siger den tidligere justitsminister. 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra socialminister Astrid Krag, som forebyggelsesindsatsen hører under, men det har hun ikke haft tid til.