Amerikansk fodbold hitter
Flere og flere kaster sig over det voldsomme spil
Amerikansk fodbold hitter. I hvert fald i Østjylland. Her har klubberne fået mange nye medlemmer de seneste tre år.
I 2011 havde Aarhus Tigers 139 spillere. Nu har de 175. Horsens Stallions er gået fra 60 til 102 spillere. Skanderborg Mad Dashers startede i 2011 og har nu 33 medlemmer, og Randers Thunder er gået fra 107 til 137.
I alt er 141 østjyder begyndt at spille amerikansk fodbold siden 2011.
Formanden for Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, Peter Friis, er lykkelig over de mange nye medlemmer, og spår sporten en stor fremtid i Danmark.
- Vi har 4.000 medlemmer nu. Jeg kan ikke se noget problem i, at vi har 5-6.000 medlemmer om 2-3 år, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om de østjyske klubber i indslaget øverst i artiklen.