Boligforeninger utilfredse med ghettoudspil: De tager vores penge

12 milliarder kroner skal afsættes til en kommende boligaftale, der skal bruges til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026. Pengene skal komme fra Landsbyggefonden, der har en samlet ramme på 21 milliarder. Og det er det, der er problemet. Mere end halvdelen af rammen skal gå til 12 procent af de samlede almene boliger i Danmark. Det er boligselskaberne ikke just begejstrede for.

- Man snupper de dårligst stillede penge til at løse en samfundsopgave, siger Michael Demsitz, direktør for Boligkontoret Danmark, der blandt andet har boliger i Midtjysk Boligselskab i Skanderborg.

Det er lejerne i boligselskaberne, der løbende indbetaler til Landsbyggefonden til at forbedre boligniveauet generelt i boligforeningerne. Formanden for Randersbolig, Jan Guldmann, er utilfreds med, at pengene nu bliver taget ud af de 21 milliarder kroner.

'Tyveri af lejernes opsparede penge'

- Hvis politikere mener, at der er et problem, der skal løses kollektivt, så skal de også skaffe finansieringen gennem finansloven, og ikke gennem Landsbyggefonden. Det her er lejernes penge, de har indbetalt. Så i realiteten, så er det er tyveri af lejernes opsparede penge, siger Jan Guldmann.

TV2 ØSTJYLLAND har lavet en rundringning til boligselskaber i Østjylland, og samlet ser de et problem med at få fremtidige bygnings- og renoveringsprojekter igennem.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der er risiko for, at vi kan komme senere i gang med at renovere, siger direktør for AAB Silkeborg Flemming Jensen.

Hvis de 12 milliarder kroner bliver taget fra Landsbyggefonden, går det ud over de øvrige boligselskaber, der ikke er i udsatte områder, men som har planer om at renovere i deres boligområde.

- Det vil betyde, at de lange ventelister, der er på renoveringssager, de bliver sat i stå, og det vil betyde, at der ikke er penge til at renovere boliger i Udkantsdanmark og gøre dem tidssvarende. Det vil få store konsekvenser, siger Michael Demsitz, direktør for Boligkontoret Danmark.

Men mursten gør det ikke alene, mener Michael Demsitz. Hans egen mulige løsning ligger i arbejdspladser og at gøre boligområderne mindre.

'Folk skal i arbejde'

- Boligområder kan blive for store, nogle af dem er for store, og derfor arbejder de også på i Gellerup og Tåstrup med at rive ned og sælge ud, men det absolut vigtigste er, at folk kommer i arbejde. Det regeringen gør her er helt sort. Det er fuldstændigt sort. For hvis man vil have løst integrationsproblemet, så er det ikke alene mursten. Mursten i sig selv løser intet, siger Michael Demsitz.

Boligselskaberne står undrende tilbage med spørgsmålet, er det boligselskabernes eller samfundets problem? Venstres Britt Bager står på mål for regeringens udspil.

- Det er både et samfunds- og boligproblem. Når vi tager midlerne fra Landsbyggefonden, så er det også i erkendelse af, at staten støtter Landsbyggefonden. Staten betaler ind til den.

- Vi mener, at de 12 milliarder er givet rigtig godt ud til at løse det her problem. Man kan altid diskutere finansieringen; det her er vores løsning, det er den, vi synes, er allermest optimal og mest retfærdig, og derfor har vi anvist dem fra Landsbyggefonden. Der er stadigvæk ni milliarder tilbage til renovering; det kan man altså få nogle vinduer for, siger Britt Bager og tilføjer:

- Det her er vores forslag, og hvis der er andre partier, der har andre forslag, så hører jeg hjertens gerne om dem.