To frivillige brandmænd skal afværge katastrofen på Tunø

På Kattegatøerne er brandberedskabet mindre end på fastlandet, og assistancen kan være langt undervejs, hvis en stor brand bryder ud

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Der er dømt panderynker hos Claus Døssing, der er en af to frivillige brandmænd på Tunø.

Det gule, svedne græs knaser under fødderne, og der er ikke skyggen af fugt i jorden. En enkelt gnist fra et cigaretskod eller en varm udstødning er alt, der skal til, og så kan det hele pludselig stå i flammer.

Man går med en følelse af, at hvis det sker, så er vi lidt på den. 
Claus Døssing, frivillig brandmand, Tunø. 

Det frygter man i høj grad på Kattegatøen Tunø. Normalt er der syv frivillige brandfolk, men lige nu er der kun to brandmænd tilstede på øen - og de har meget begrænset udstyr.

- Man går rundt og frygter lidt for, at det skal ske. Vi har ikke særlig meget uddannelse eller materiale at gøre godt med. Man går med en følelse af, at hvis det sker, så er vi lidt på den, siger Claus Døssing, der er en af de to frivillige brandmænd, der lige nu er at finde på Tunø, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi kan måske slukke en lille markbrand, hvis det skal være.
Claus Døssing, frivillig brandmand, Tunø. 

Slukningsudstyret på Tunø består konkret af en 500-liters vandtank, som står i en brandbil på størrelse med en varevogn. Derudover er der en 1000-liters reservetank.

- Hvis vi er heldige, så er der vand til 20 minutter til en halv time, og så er vi på den. Vi kan måske slukke en lille markbrand, hvis det skal være, siger Claus Døssing.

Den lille brandbil skal agere første skanse, indtil hjælpen fra fastlandet når frem. 

Lange udsigter til hjælp

Skulle flammerne endelig få fat i marker eller træer på Tunø, så går der en times tid, inden hjælpen fra land når frem.

- Hvis vi bliver rekvireret af Østjyllands Brandvæsen, sender de brandfolk fra Odder, men de skal først med færgen og afsted fra deres brandstation, og det tager tid, siger Claus Døssing.

Hvis der udbryder en brand på Nordstranden kan der gå 1,5 time før der kommer hjælp fra land. Hvad tænker du om det?

- Det er jeg rigtig bange for. Ligesom alle andre steder er det knastørt, og alle husene derude er lavet af træ, siger han.

Og ifølge Claus Døssing skal der ikke meget til.

- Brandfaren er totalt høj. Med alle de mennesker kan der hurtigt blive smidt et cigaretskod, som kan sætte fut i det høje græs.

Sådan er beredskabet på de østjyske Kattegatøer

Tunø: 
- Lille udrykningskøretøj med 500 liter vand og 1000 liter reservedunk. 

Anholt: 
- ATV med 100 liter vand til småbrande.
- Traktor med vogn og 1000 liter vand og røgdykkerapparater. 
- Netværk af brandhaner fordelt over hele øen. 

Endelave: 
- Brandtrailer med div. brandslukningsudstyr. 

Samsø: 
- Fem udrykningskøretøjer med udstyr. 

Kilde: Rundringning til lokale brandværn. 

Forsigtige øboere

Grundet brandfaren er beboerne på Tunø meget forsigtige. Blandt andet har sommerhusbeboeren Volmer Kryger ikke kunne bruge sin traktor til at få sin båd i vandet de sidste par måneder.

- Jeg er bange for, at jeg kommer til at antænde noget, hvis jeg kører over marken, siger Volmer Kryger til TV2 ØSTJYLLAND.

Volmer Kryger har længe villet have sin båd i vandet, men har ikke turde på grund af den store brandfare. 

Samtidig virker øboerne afklarede med, at hjælpen er langt væk.

- Inden de kommer herover og får sat det i gang, så er det jo for sent. Sådan er det at bo på en ø i 'Udvandsdanmark', siger Valdemar Borggård, der er kartoffelavler på Tunø.

Hanne Tromborg Thaysen, der er turistguide på øen, er dog optimistisk.

- Der er ingen tvivl om, at i brand og andre situationer, så står folk sammen og kæmper fælles, hvis der virkelig er problemer, siger hun.

Andre øer har også lavt beredskab

Borgerne på Tunø er ikke alene om at være bekymrede for udsigterne til brand.

På Anholt består beredskabet blandt andet af en traktor med vandvogn og røgdykkerudstyr og en firhjulet motorcykel med en vandtank.

Beredskabet oplyser, at der i tilfælde af en katastrofe vil blive fløjet brandfolk med udstyr ind fra Kolind og Rønde. Ekstra køretøjer vil dog skulle sejles ind, og her er sejltiden ca. 2,5 time.

Også her er der stor opmærksomhed fra øens gæster.

- Det er så tørt, og jeg har været her i over 30 år og aldrig oplevet noget lignende, siger Inge Heilesen, der er på ferie på øen.

Hjælpen har lange udsigter på øerne i Kattegat. Værst står det dog til på Anholt, hvor sejltiden er på mere end to timer.

Hun fortæller, at alle på øen er super forsigtige.

- Vi griller jo ikke, vi gør intet, men man tænker bare, at hvis det sker, så er det bare med at komme ned til vandet. Der er ikke rigtig andre muligheder. Den her ø vil jo futte af på ingen tid, siger Inge Heilesen, der er på ferie på øen.

Den her ø vil jo futte af på ingen tid. 
Inge Heilesen, turist, Anholt. 

På Endelave har beredskabet en brandtrailer til rådighed, mens man på Samsø har fem udrykningskøretøjer.

VIDEO: På landsplan er der normalt fem brande om dagen på denne årstid, mens der lige nu er op imod 40 dagligt. Det mærker vi også her i Østjylland. For eksempel har de på brandstationen i Hørning allerede været kaldt ud til 80 brande i år, mens de i hele i 2017 kun rykkede ud 82 gange.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her