Glem alt om din stjålne cykel: Kun 1 ud af 100 tyve sigtes

Sidste år blev kun 1,3 procent af cykeltyverierne opklaret. Politiet indrømmer, at de ikke prioriterer cykeltyveri særligt højt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sidste år blev 5.938 cykler meldt savnet i Østjylland.

Sidste år blev politiet i Østjylland kontaktet 5.938 gange af personer, der havde fået stjålet deres cykel, men kun 77 gange førte anmeldelserne til sigtelser. Og det er ikke godt nok mener Cyklistforbundet.

- Det er svært for politiet at gøre noget, men de kan gøre mere. De kan specielt gøre noget mere over for de organiserede bander, siger Jens Peter Hansen fra Randers, der er hovedbestyrelsesmedlem i Cyklistforbundet.

Prioriterer det ikke højt

Hos Østjyllands politi erkender de at det er et meget lille tal.

Det er heller ikke noget, vi prioriterer særligt højt.
Finn Platz, politikommissær, Østjyllands Politi

- Det er vel ikke godt nok. Ligesom borgerne kan blive bedre til at sikre cyklerne, kan vi altid være bedre til at opklarer forbrydelserne. Det er heller ikke noget, vi prioritere særligt højt. Det kan vi lige så godt være ærlige at sige, fortæller Finn Platz, der er politikommissær hos Østjyllands Politi.

Gitte Lynning fra Aarhus har fået stjålet en dyr el-cykel. Hun kan godt forstå at politiet i øjeblikket prioriterer, som de gør, men hun så gerne, at de havde ressourcer nok til at opklare flere cykeltyverier.

I videoen her kan du se, hvordan du gør arbejdet sværere for tyven.

- Det meget frustrerende, at dem, der har stjålet min cykel, sandsynligvis ikke bliver fanget, siger Gitte Lynning.

Gement tyveri

Hos Østjyllands politi kan de godt forstå hendes frustration.

- Selvfølgelig kan vi det. Vi har forståelse for, at alle, der bliver udsat for en forbrydelse, er frustreret over, at den forbrydelse, de har været udsat for, ikke bliver opklaret, siger politikommissær Finn Platz.

Hos Cyklistforbundet har de også forståelse, for at politiet lige nu prioriterer, som de gør, men så gerne, at det ændrede sig.

- De skal jo trods alt sørge for lov og orden her i landet. Cykeltyveri er gement tyveri, og det kan man ikke bare se igennem finger med, siger Jens Peter Hansen fra Randers der er hovedbestyrelses medlem i Cyklistforbundet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her