Mæslingeudbrud får østjyder til at opsøge lægen
Flere voksne bliver vaccineret mod mæslinger efter udbruddet af sygdommen. Østjyske læger oplever øget tilstrømning.
Rødt udslæt, feber og risikoen for betændelse af hjernehinderne.
Mæslinger er potentielt en farlig sygdom, og siden nytår har 10 personer i Danmark haft sygdommen. Syv - måske otte af dem, er smittet af hinanden og altså en del af det samme sygdomsudbrud. Et udbrud som stadig får flere nye smittede.
- Udbruddet er ikke overstået endnu. Så sent som i går opdaterede vi tallene på vores hjemmeside, fortæller siger Peter H. S. Andersen, der er afdelingslæge ved Statens Serum Institut og arbejder med vaccineforebyggelige sygdomme.
Langt størstedelen af de smittede har formentlig fået sygdommen i hovedstadsområdet, hvor udbruddet begyndte, efter at to danskere kom hjem fra skiferie med mæslinger.
Men mæslinger er en ekstremt smitsom sygdom. Der skal ikke nødvendigvis mere til end at sidde i samme venteværelse som én, der smitter, før man selv kan blive smittet, lyder det fra afdelingslægen ved Statens Serum Institut.
Flere vacciner
Netop derfor giver det også god mening, at det verserende mæslingeudbrud får flere østjyder til at opsøge deres læge, for at blive klogere på, om de er beskyttede mod sygdommen.
- Der bliver udleveret flere vacciner mod mæslinger fra Statens Serum Institut end vi plejer, siger Peter H. S. Andersen fra Serum Instituttet.
- Nu håber vi, at vaccinationerne ender i de rigtige arme. Altså i armene på børn, der endnu ikke er vaccineret eller i armene på unge voksne, der er født mellem 1975 og 1986.
Vi har haft to-tre henvendelser om dagen de seneste par uger.
Netop gruppen af 33-44-årige er interessant, fordi vaccinen først blev indført i 1987, hvor man så tilbød alle børn op til 12 år at blive stukket. Hvor stor en andel, der tog imod tilbuddet, er uvist.
Ifølge Statens Serum Institut har de fleste født før 1975 formentlig haft sygdommen som børn, hvilket har gjort dem immune.
Østjyske stik
Også i Østjylland oplever lægerne et øget fokus på mæslinger. Lise Højer er regional formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og hun hører både fra kolleger og oplever selv, at flere patienter kontakter deres læge i forbindelse med mæslingeudbruddet.
- Der er mange, der er blevet i tvivl, om de egentlig er beskyttet af vaccinen og har kontaktet os for at høre, hvad de skal gøre, fortæller hun.
I de seneste uger er hun i sin praksis blevet kontaket af omtrent 40 personer.
- Det er første gang, vi i større skala oplever, at folk kommer og spørger til mæslinger, siger Lise Højer til TV2 ØSTJYLLAND.
Lægepraksissen Skejbylægerne i det nordlige Aarhus har samme oplevelse:
- Vi har haft to-tre henvendelser om dagen de seneste par uger, og normalt er der ikke nogen, der kontakter os og spørger om det, siger Lars Løvgreen, der er praktiserende læge ved Skejbylægerne i det nordlige Aarhus.
- Det er primært forældre til børn, der ikke er vaccineret endnu, der henvender sig og så voksne mennesker, der er født mellem 1976 og 1986.
Hellere et stik for meget
Ifølge Lise Højer har Sundhedsstyrelsen i forbindelse med det igangværende mæslingeudbrud anbefalet lægerne hellere at stikke én gang for meget end en gang for lidt.
Læs også:
- Vi skal ikke vente på blodprøvesvar for at se, om folk allerede har antistofferne mod mæslinger. Retningslinjerne siger, at vi skal give vaccinen med det samme, hvis patienterne er i tvivl, om de har fået den før, fortæller Lise Højer.
- Man tager ikke skade af at få vaccinationen én gang til, selvom man allerede har fået dem. I så fald fungerer den som et boost.
Om vaccinen - og bivirkninger
Vaccinen består af levende svækket virus, der kan give milde symptomer. Vaccinen har været brugt i Danmark siden 1987, og der gives over 100.000 MFR-vaccinationer om året.
Når man har fået to MFR-vaccinationer, er man beskyttet resten af livet. Kroppen kan huske, at den har mødt virus, og den har dannet antistoffer, der beskytter mod sygdommene.
De hyppigste bivirkninger efter MFR-vaccination er milde og ufarlige. Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet er blandt de hyppigste bivirkninger og optræder hos mere end 10 pct. af vaccinerede børn.
Feber optræder hos 5-12 pct. af vaccinerede børn. Det er hyppigst efter 9-10 dage og varer typisk 1-2 dage. Cirka 5 pct. af vaccinerede børn får udslæt. Det er hyppigst efter 7-10 dage og kan vare 1-3 dage.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
