Psykolog: Forældre opdager egen ADHD når deres barn diagnosticeres
Nogle forældre opdager først, at de selv har ADHD, når deres barn bliver diagnosticeret med lidelsen
Nogle forældre, der går ind ad døren hos Center for ADHD i Aarhus med deres barn, finder selv ud af, at de har en lidelse.
Det går nemlig først op for flere forældre, at de selv har ADHD, når deres barn bliver diagnosticeret med lidelsen.
Det fortæller Luise Bæk Bomme, der er psykolog ved Center for ADHD i Aarhus. Hun oplever, at nogle forældre til børn med ADHD, der kommer til centret for at deltage i gruppeforløb med andre forældre, selv bliver opmærksomme på, at de måske også har lidelsen.
- Der er en del forældre, som først begynder at se nogle af trækkene ved dem selv, når de kommer her (på Center for ADHD, red.), siger Luise Bæk Bomme til TV2 ØSTJYLLAND.
Andre forældre har allerede diagnosen.
- Vi oplever en del forældre, der allerede når de kommer herind har en diagnose for ADHD, som de enten har fået samtidig med deres barn eller efterfølgende, siger Luise Bæk Bomme.
Hvad er ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse med symptomerne opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. To-tre procent af alle børn har diagnosen ADHD, men endnu flere lider af det uden at vide det.
Kilde: ADHD-foreningen
En ud af ti forældre
For hvert tiende barn, der er en del af et gruppeforløb hos Center for ADHD, vurderer Luise Bæk Bomme, at én forældre bliver opmærksom på symptomer hos sig selv. Og det giver god mening, at forældre til børn med ADHD selv kan have lidelsen.
ADHD kan nemlig være arveligt. ADHD-foreningen skønner, at mellem en og tre procent voksne i Danmark er diagnosticeret med ADHD, mens det for skolebørn gælder to til tre procent.
Center for ADHD er en selvejende institution, som blandt andet tilbyder gruppeundervisning til familier med ADHD. Og det er altså i disse forløb, at det nogle gange går op for forældrene, at de, ligesom deres barn, har lidelsen.
Luise Bæk Bomme forklarer, at nogle af forældrene ikke har eller har haft problemer, mens det går op for andre, at det er ADHD'en, der tidligere har givet dem udfordringer.
- Nogle af dem har selv haft en svær skolegang og har oplevet, at det var svært at være med i sociale fællesskaber. De har også haft det svært med det faglige og oplevet at have et heftigt temperament, som til tider har givet dem udfordringer. For disse forældre er det rigtig rart, når de finder ud af, at der ligger noget til grund for det, siger Luise Bæk Bomme.
Hun fortæller, at det både gælder mænd og kvinder, og at hun ikke ser et særligt mønster. Uanset køn bør man dog snakke med sin læge, hvis man har symptomer.
- Vi anbefaler, at forældrene tager en snak med egen læge om, hvor meget det påvirker deres liv i forhold til at få en henvisning til en psykiater, siger Luise Bæk Bomme.
Piger går under raderen
I går kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at piger oftere går under radaren end drenge, når børn diagnosticeres med ADHD. Ifølge eksperter skyldes det formentlig, at piger med ADHD ikke altid er lige så hyperaktive og udadreagerende, som de jævnaldrende drenge med ADHD. Derfor bliver de overset og udredt i mindre omfang.
Og det kan være et problem, at man først i en sen alder bliver klar over, at man har ADHD.
- Man kan ikke tale generelt om alle, for der er jo mennesker, der klarer sig rigtig fint uden en diagnose. Men jeg tænker, at der er en del af dem, for hvem den hjælp, der kunne ligge i at få en diagnose, kunne have været en rigtig god støtte. Både i livet generelt, men også i forhold til at have familie og børn, siger Luise Bæk Bomme.
Ifølge Anne-Mette Lange, der er klinisk psykolog på Institut for Klinisk Medicin på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, er det vigtigt, at man får stillet ADHD-diagnosen tidligt i sit liv. Så undgår man nemlig, at folk går gennem barndommen og ungdommen med en masse dårlige oplevelser og udfordringer, der kunne have været undgået, hvis man var kommet tidligere i behandling.
- Vi vil gerne have mulighed for at opspore og behandle ADHD så tidligt som muligt, fordi vi håber på, at en tidlig indsats kan forhindre mange af de negative følgevirkninger, som ADHD kan give senere i livet. Den forsinkede diagnosticering kan forårsage, at et barn går gennem livet med rigtig mange faglige og sociale udfordringer, som sætter personen tilbage i forhold til de jævnaldrende, siger Anne-Mette Lange.
Er du først blevet klar over, at du har ADHD, efter dit barn er blevet diagnosticeret, hører vi gerne fra dig. Det kan ske på redaktion@tv2oj.dk.