Vidne har set voldtægtsmand

Omkring 100 henvendelser om overfald på kvinder i Botanisk Have. Nyt vidne så mand forfølge kvinde, der senere blev voldtaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kriminalpolitiet i Århus håber at være kommet en opklaring af de to meget grove overfald på kvinder i weekenden ved Botanisk Have i Århus nærmere, efter at et nyt vidne har set gerningsmanden. En cyklist har fortalt, at sent natten til lørdag så en mand på Thorvaldsensgade, der forfulgte den 28-årige kvinde, som senere blev voldtaget.

- Vi er ret sikre på, at det er gerningsmanden, vidnet har set. Derfor skal han i dag ned for at kigge i vores fotomappe, siger chefkriminalinspektør Allan Lund til TV 2 / Østjylland, der oplyser, at omkring 100 har henvendt sig i sagen, og at seks-syv af de henvendelser er særligt interessante.

Det første overfald i Botanisk Have skete natten til søndag klokken 02.48, da en 28-årig kvinde var på vej hjem efter en tur i byen. Hun bemærkede, at en mand var fulgt efter hende fra Ridehuset og videre ad Thorvaldsensgade mod Botanisk Have, men hun nåede ikke at ringe efter hjælp på mobiltelefonen.

Overfaldsmanden tog kvælertag på hende, og under forbrydelsen blev hun skadet både i ansigtet og i underlivet. Hun var i livsfare og mistede flere gange bevidstheden under overfaldet.

Gerningsmanden fik muligvis blod på bukserne. Han var iført en mørk trøje og lyse, løstsiddende bukser, sagde en mand, der forsøgte at løbe ham op.

Sent søndag aften blev en 24-årig kvinde offer for en meget voldsom mand. Hun blev fundet siddende i Botanisk Have af nogle forbipasserende. Hun var chokeret og ilde tilredt. Kvinden var blevet grebet bagfra af en mand, men hun satte sig kraftigt til modværge og formåede at slippe væk.

Hun havde kraftige mærker og rifter på både brystet og ryggen efter det grove overfald. Overfaldet skete mindre end 100 meter fra det sted, hvor den 28-årige blev voldtaget. Politiet vil ikke helt udelukke, at der kan være tale om to forskellige gerningsmænd, men vurderer på den anden side, at der bestemt er risiko for, at han vil slå til igen, hvis der er tale om den samme person.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her