Demente får hjælp til indkøbsturen af særlige 'venner'
Personer med demens kan have svært ved at ordne praktiske ting. Derfor har en Rema 1000 i Randers nu valgt at uddanne flere af deres medarbejdere til demensvenner.
En tur i supermarkedet kan virke meget uoverskuelig for Lillian Kaas Hansen fra Langå ved Randers.
- Når man kommer ind i supermarkedet, og der er mange mennesker, så har jeg ikke lyst til at gå derind, siger Lillian Kaas Hansen, førtidspensionist, til TV2 ØSTJYLLAND.
Udfordringerne for 53-årige Lillian Kaas Hansen kan være at finde varerne i butikken, komme hen til kassen og betale eller holde styr på hendes egne varer.
- Når jeg kommer hjem, ved jeg, at jeg har glemt et eller andet, siger hun.
Lillian Kaas Hansen fik stillet diagnosen demens for et år siden.
En sygdom der er usynlig, men som påvirker mange ting i hendes dagligdag.
Tre simple råd du kan følge, hvis du oplever, at en med demens har behov for hjælp:
- Tag kontakt – Smil og vær imødekommende
- Tal tydeligt – Stil ét spørgsmål ad gangen
- Vær tålmodig – Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej
Kilde: Aarhus Kommune
På grund af hendes demens klarer Lillian Kaas Hansen de større indkøb sammen med sin ægtefælle.
- Hvis jeg sender hende ud efter en ting, og hun ikke kan finde det, så går hun helt i panik og bliver ked af det, siger Ole Møller Nielsen, Lillians ægtefælle.
Men det hænder af og til, at hun tager turen op i supermarkedet på egen hånd.
- Hvis hun mangler en ting, så går hun op og henter den. Det er sjældent, hun har mange ting med hjem, for det kan hun ikke overskue, siger Ole Møller Nielsen.
En håndsrækning til de demente
I Rema 1000 på Lucernevej i Randers har man nu lavet et tiltag, der skal gøre indkøbsturen lettere for mennesker med demens.
Man har simpelthen gjort en butiksmedarbejder til demensven.
- Jeg er opmærksom på, om folk skal have hjælp, siger Berith Annette Larsen, der til dagligt arbejder som salgsassistent og demensven i Rema 1000.
Demensvenner skal gøre indkøbsoplevelsen tryggere for demensramte som Lillian Kaas Hansen.
Jette Baagø, der er demenskonsulent hos Randers Kommune, fortæller, at det kan være svært for mennesker med demens at bevæge sig rundt. På den anden side er det vigtigt, at demente kommer ud:
- De har nogle symptomer, som kan være rigtig svære, når de er i det offentlige rum.
- Men det er vigtigt at kunne være i det offentlige rum, når man har en demenssygdom, så man ikke isolerer sig for meget, siger Jette Baagø til TV2 ØSTJYLLAND.
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har på nationalt plan udviklet et symbol, som borgere med demens kan sætte på jakken, dankortet eller i nøgleringen. Symbolet skal gøre det tryggere for dem at færdes udenfor hjemmet.
- Det er en håndsrækning til specielt de butiksansatte. Når man møder mennesker med et demenssymbol, så skal man tage kontakt, man skal tilbyde sin hjælp, og man skal tale tydeligt, så får de demente en god oplevelse.
Det mener hendes ægtefælle, Ole Møller Nielsen, vil gøre en stor forskel i hverdagen.
- Det vil give hende mod på at gå ud og handle, fordi hun ved, der er nogen til at hjælpe hende, hvis hun bliver frustreret og ikke kan finde tingene, siger han.
For Berith Annette Larsen betyder det også meget at være demensven på hendes arbejdsplads.
- Der skal være plads til alle mennesker, hvor jeg arbejder, siger hun.
Du kan selv blive demensven her.
