Gymnasieelever føler massivt karakterpres: - Det er her og nu, vi afgør vores fremtid
For nogle gymnasieelever bliver det i høj grad en stressfaktor i hverdagen at få gode karakterer for at kunne komme ind på drømmestudiet.
Lyden af fingre, der i hastigt tempo danser hen over tastaturer, fylder lokalet.
Fem gymnasieelever på Paderup Gymnasium har taget hul på ugens lektier og afleveringer, og der er nok at se til.
- Der kommer tre afleveringer oveni hinanden, der er lektier, og man skal helst klare sig godt i det hele, for det har indflydelse på ens samlede karakter til slut, siger Astrid Kjær Bjørnstad, der er 18 år og går i 3.G.
Hun er sammen med sine klassekammerater i fuld gang med gymnasietidens sidste år. Et år, som ifølge de fem elever har afgørende betydning for deres fremtid.
For en aflevering er ikke nødvendigvis bare en aflevering:
- Det føles som liv eller død. Det føles som om, at det er her og nu, man afgør, hvor man ender op henne, når man skal videre i systemet, siger Anton Ernst Hølchen til TV2 ØSTJYLLAND.
- Man skal have gode karakterer, for det kan faktisk få betydning for hele min fremtid i forhold til, hvad jeg kan blive, siger Maria Vester Nielsen.
Afleveringer stresser
Men det er ikke alle studerende, der ligesom de fem gymnasieelever, klarer skolearbejdet selv.
I en ny dokumentar afdækker TV2 ØSTJYLLAND, hvordan der på Facebook findes grupper, hvor studerende køber sig til afleveringer og eksamensopgaver.
Eleverne på Paderup Gymnasium fortæller, at ingen af dem har købt sig til en opgave.
Flere af dem er overraskede over, at sådanne Facebook-grupper overhovedet findes, og at nogle kan finde på at benytte sig af dem.
Men alligevel har de også forståelse:
- Det, der stresser mig mest, det er afleveringer. Så jeg kan godt forstå stressfaktoren og desperationen, der kan lede dig derud, siger Anton Ernst Hølchen.
Adgang til drømmestudiet
For eleverne handler ræset mod de høje karakterer om at kunne komme ind på drømmestudiet efter gymnasiet.
Samtidig oplever de, at der i samfundet er forskel på, hvordan nogle uddannelser bliver anset fremfor andre.
- Hvis du bliver psykolog eller hjernekirurg, så har du været god i skolen. Men hvis du for eksempel bliver social – og sundhedsassistent eller noget i den stil, så kan man godt få en ide om, at det er folk, der ikke var gode i skolen.
- Så der kommer sådan en status i uddannelserne, og der er ret mange, der får en ide om, at man skal have en høj uddannelse for at være god, siger Maria Vester Nielsen.
Uddannelser med særlig status
Allan Friis Clausen har været rektor på Paderup Gymnasium de seneste 10 år. Han har lagt mærke til en udvikling blandt eleverne:
- Jeg har lidt på fornemmelsen, at der hos nogle elever er en overfladisk stræben, hvor det handler om karakteren i sig selv og faget i lidt mindre grad, siger han.
Læs også:
Han mener også, at det kan skyldes, at nogle uddannelser har fået en særlig status:
- 30-40 af de videregående uddannelser vi har, kræver over 10 i snit, og de er hypede i medierne. På den måde bliver de blandt mange unge eftertragtede. Men man skal huske på, at langt de fleste uddannelser slet ikke kræver 10 i snit. Men der er nok et karakterræs på den baggrund, siger Allan Friis Clausen til TV2 ØSTJYLLAND.
Gymnasiet har aldrig taget elever i at aflevere købte opgaver som andre har skrevet for dem, som det er beskrevet i TV2 ØSTJYLLANDs dokumentar.
Men skolen har fokus på både at sætte ind overfor snyd – og det karakterpres, nogle elever kan føle:
- Vi bliver ved med at italesætte snyd. Og meget mere positivt: Vi italesætter hvorfor, at det fag vi underviser er interessant, og hvad man kan bruge det til, så de forstår, hvad meningen er med det, lyder det fra Allan Friis Clausen.
Mindre fokus på karakterer
De fem gymnasieelever har lidt over et halvt år tilbage til at påvirke karaktererne på deres studenterbevis, inden det til sommer er deres tur til at trække i studenterhuen og på sigt ansøge om en plads på deres drømmestudie.
De er selv indstillede på at gøre op med karakterpresset. Både for deres egen og kommende gymnasieelevers skyld:
- Jeg synes, at der bliver snakket meget om, at der ikke skal være karakterpres. Det snakker vi også om i min klasse. Men det er der jo bare alligevel, for man skal have gode karakterer for at få den uddannelse, man måske drømmer om, siger Nicoline Conrad.
Derfor har de også bud på, hvordan presset kan blive lettet.
For eksempel at man indfører optagelsesprøver på flere uddannelser i stedet for karakterkrav – eller at karakterkravet sættes ned:
- Man har jo snakket om at sætte et højeste karaktergennemsnit på 9 på videregående uddannelser, og det, synes jeg, er genialt. For det er meget nemmere at få et snit på 9 end på 11,8, siger Maria Vester Nielsen.
Det er jo ikke noget, vi bare kan smide væk og sige, det er vi ligeglade med. Eller det kan vi godt, men så er der nogle uddannelser, vi ikke kan komme ind på.
Men de har brug for hjælp for at kunne stige af ræset:
- Det er jo ikke noget, vi bare kan smide væk og sige, at det er vi ligeglade med. Eller, det kan vi godt, men så er der nogle uddannelser, vi ikke kan komme ind på.
- Så det kræver ligesom også noget fra dem, der kontrollerer det og har sat det som en ting, at vi skal have bestemte karakterer, lyder det fra Maria Vester Nielsen.
