Motorcyklist kørte galt med 160 km/t og narko i sokken
En 28-årig mand fra Randers kørte i går galt på motorcykel. Motorcyklen var stjålet, og han havde narko i blodet
En 28-årig mand fra Randers kørte i går galt under en motorcykeltur.
Manden mistede kontrollen og væltede ind i en have på Møllevangsvej i Haslund kl. 19.29.
Den 28-årige var påvirket af stoffer og kørte angiveligt op mod 160 km/t på landevejen.
Han blev kørt til skadestuen med skader på ryggen og en sammenklappet lunge. Under behandlingen på skadestuen blev den 28-åriges tøj klippet op, og her opdagede lægen en pose narkotika i mandens ene strømpe.
Da politiet ankom for at afhøre den 28-årige på skadestuen, fandt betjentene en pakke med flere hundrede gram hash i hans trøje.
Manden blev sigtet for at køre narkokørsel og for besiddelse af euforiserende stoffer.
Derudover viste det sig, at motorcyklens nummerplader var stjålet, så det indbragte en ekstra sigtelse.
Manden er uden for livsfare.