Nu er redningsplanen her: Det skal der ske med Alling Å
Alling Å har skabt hovedbrud og store bekymringer. Men nu har Randers Byråd enstemmigt vedtaget en storstilet plan - og krydser fingre for, at den holder.
Som nærmeste nabo til skandaleramte Nordic Waste har Alling Å levet livet farligt, og der har været overhængende fare for, at åen ville blive forurenet.
Men de seneste tre måneder under Randers Kommunes svinedyre oprydningsarbejde har jordskreddet ikke rørt på sig. Der er blevet kørt enorme mængder jord væk, og senest har det også været muligt at grave hovedvejen Gammel Århusvej frem, efter den ellers har været begravet i jordmasser siden kollapset i december.
Og nu er turen kommet til Alling Å. Efter en række midlertidige og akutte indsatser for at redde åen fra en miljøkatastrofe har et enstemmigt byråd tirsdag besluttet at genoprette Alling Å ved at omlægge åløbet i den eksisterende ådal forbi Nordic Waste og øst for Gammel Århusvej.
Det betyder altså, at åen efter planen bliver i kommunen. En af de muligheder, der har været i spil, har nemlig været en mulig omlægning ind over Favrskov Kommunes arealer, som i så fald skulle godkendes af Folketinget.
- Jeg er glad for, at åen kommer til at ligge så tæt på det gamle, naturlige leje som muligt. Jeg håber meget, at det lykkes. Det er ikke normal praksis på den måde at sidde og rykke rundt på vandløb, og det ville være noget dyrt bøvl at skulle flytte den over kommunegrænsen, siger det socialdemokratiske byrådsmedlem Anker Boje.
Kan koste op mod 134 millioner korner
Den model for genopretning, som byrådspolitikerne har nikket ja til, er den billigste og mindst indgribende løsning. Alligevel regner forvaltningen med, at kommunen kommer til at skulle punge ud med et større beløb for gravearbejdet på mellem 51 og 134 millioner kroner og tidshorisont, der hedder udgangen af 2024.
Det mest optimistiske overslag forudsætter, at gravearbejdet kan nås over sommeren 2024, hvis det ikke lykkes, skrider tidsplanen med mindst et halvt år og 60 millioner kroner.
- Det er Alling Å, der fra starten har bekymret mig, så jeg håber, tidsplanen holder. Det ville være bedst for alle - ikke mindst vores natur og miljø. For det kommer til at tage mange år fra arbejdet er færdigt til det hele er ordentligt genoprettet, men jeg håber, vi på sigt får en god biodiversitet tilbage, siger Anker Boje.
Alternative løsninger
De alternative afværgescenarier for genopretningen af Alling Å omfatter:
Genopretning ved en omlægning til Vissing bæk
Genopretning af Alling Å igennem bakken øst for skadested.
Genopretning ved en omlægning til Vissing bæk
Det er kommunens vurdering, at det bedste alternative scenarium (både økonomisk og natur- og miljømæssigt) til hovedscenariet er en omlægning af Alling Å til Vissing Bæk.
Projektet kan gennemføres på en af følgende måder:
2a) Permanent omlægning af åen til Vissing bæk, som indebærer, at Alling Ås øvre del opstrøms Nordic Waste permanent omlægges såedes, at åen bliver den nye øvre del af Vissing Bæk.
2b) Midlertidig omlægning af Alling Å til Vissing Bæk og herefter gennemførelse af hovedscenariet, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at jordskredet ikke kan opstå igen.
2c) Midlertidig omlægning af en delstrøm af vandet fra Alling å (1000 m3 vand/s) gennem Vissing Bæk, og en pumpeløsning ved høje vandføringer over de 1000 m3/s. over bakken. Herefter gennemførsel af hovedscenariet, når sikkerhed for, at jordskredet ikke kan opstå igen.
For de 3 delscenarier er den estimerede anlægsperiode 1½ år pga. af de juridiske løsninger der skal findes i en anden kommune, derfor er det forvaltningens bedste skøn på en pris for genopretningen af Alling Å via Vissing Bæk er en forventet udgift på mellem 120 og 150 mio. kr.
Kilde: Randers Kommune
Planen er, at der skal fjernes jord fra ådalen, jorden inde på Nordic Wastes arealer skal afrettes til en korrekt hældning, og jord fra fronten af jordskredet skal midlertidigt læsses tilbage ind på Nordic Wastes grund.
Kommunen går efter at føre åben tilbage i et åbent vandløb, men hvis viser sig ikke at være muligt, kan det også ske i form af en åben betonkonstruktion, en midlertidig rørføring eller i et åbent afgravet forløb.
Stadig usikkerhed
Randers Kommune har foretaget afvandepumpninger af vand fra jordskredet for at gøre det mere stabilt og tørt, ligesom der også er blevet plantet græs og træer, der skulle kunne hjælpe med at holde på jorden. Der har også været fokus på at sikre rette hældninger på jorden på skråningerne.
Men hvis jorden igen begynder at skride, holder den vedtagne plan dog ikke, og kommunen må kigge på alternative løsninger.
Randers Kommune vil for en sikkerheds skyld også gemme de afværgerør og spunsen, der indtil videre er brugt i redningsarbejdet, så det hurtigt kan reetableres, hvis der skulle blive brug for det.
