René fra Randers samler over 40.000 på Facebook
René fra Randers samler over 40.000 på Facebook
For 12 år siden fik René Arrebo Rasmussen en idé. Han ville skabe et hyggeligt mødested online for sine nærmeste. Det skulle være på det der nye Facebook.
Hvad han ikke havde forventet var, at han dengang plantede et frø til et af nutidens største og mest aktive fællesskaber.
Det her er fortællingen om ’Facebook Randers’. Et fænomen på de sociale medier.
Uger uden opslag
For at forstå fænomenet skal vi tilbage til den 23. april 2008. Facebook havde været i Danmark i et par år uden dog for alvor at være hvermandseje endnu. Derfor var der heller ikke en større mening bag René Arrebo Rasmussens klik på 'opret gruppe'.
Jeg har familie i Vejle, og de havde allerede dengang 'Facebook Vejle', og så synes jeg, det kunne sjovt at lave en lignende gruppe for min hjemby Randers. I starten var det kun min familie og mine venner, der var medlem.
I de første mange måneder kunne der sagtens gå uger imellem aktivitet i gruppen, og efter et år var der blot nogle få hundrede medlemmer.
Men så skete der noget. I takt med det sociale medies stigende popularitet fik mange randrusianere øjnene op for 'Facebook Randers'.
Pludselig stak det af. Jeg ved stadig i dag ikke hvorfor. Medlemmerne væltede ind, og det blev et arbejde at holde styr på gruppen.
På få måneder gik gruppen fra at have nogle få hundrede medlemmer til flere tusinde, og de strømmede fortsat ind.
'Facebook Randers' var nu ikke længere et lukket selskab for Renés bekendte. Alle mulige med mere eller mindre tilknytning til byen var med.
Stifter fik brug for hjælp
Det gav meget mere aktivitet og meget mere arbejde for manden bag.
Han brugte timer hver dag på at godkende nye medlemmer, holde styr på tonen i opslag og kommentarspor og udelukke folk, der ikke kunne overholde reglerne.
Jeg var på 'Facebook Randers' som det første om morgenen, lige inden jeg mødte på job, i pauserne og som det første ved fyraften. Herefter var det meget af min fritid, der blev brugt på gruppen.
René arbejder som tømrer ved et lokalt byggefirma, og derudover skal der findes tid til to børn. Altså ud over det tredje barn, som han kalder 'Facebook Randers'.
Efter det første stille år steg antallet af daglige opslag markant. 20-30 opslag om dagen var ikke unormalt, og flere nyhedsmedier opdagede også fordelen ved at dele artikler i gruppen.
Stifteren fik derfor brug for hjælp. Og den var nær.
'Godt jeg ikke arbejder'
'Facebook Randers' var nu blevet så stor og havde rundet 10.000 medlemmer, og flere af dem var klar til at være mere end blot almindelige medlemmer.
En af de admins, der har holdt ved stort set lige siden, er Dorte Stückler.
For seks år siden blev hun en del af flokken bag gruppen. I dag er hun sammen med Réne de eneste, der holder gruppen kørende.
Jeg var selv meget ivrig på anmelderknappen og fandt det vigtigt at holde en ordentlig tone i gruppen. 'Facebook Randers' gør en forskel, derfor gider jeg være med.
Dorte Stückler kom derfor med på rejsen fra det tidspunkt, hvor den for alvor tog fart.
'Facebook Randers' blev lige så langsomt byens mest populære online samlingssted, og i dag er der i skrivende stund 43.961 medlemmer. Hvilket gør den til landets største bygruppe.
Nogle dage er der op mod 100 opslag, og Dorte Stückler er hovedansvarlig for, at debatten ikke stikker af.
Det sker, når folk bliver personlige, skifter emne eller holder alt andet end en god tone.
Det er godt, jeg ikke arbejder, for hver dag bruger jeg i hvert fald tre-fire timer på gruppen. Sikkert også mere tid.
Gruppen gør en forskel
Både hun og René er sikre i deres sag, når det kommer til, hvorfor de gider at bruge så meget tid på gruppen.
Jeg kan lide at hjælpe folk, og det gør vi gennem gruppen. Når nogen søger efter en bestemt ting eller måske en gammel klassekammerat, så nytter det noget at gøre det i 'Facebook Randers'.
Der er så mange små positive historier i gruppen, hvor folk står sammen og hjælper. Det er fedt at være en del af.
Begge har flere eksempler på, hvornår 'Facebook Randers' viser sin styrke.
Fik hjælp efter brand
En familie mistede for lidt over et år siden alt i en brand, og en mor søgte efter hjælp i gruppen.
Uden tøven vrimlede det ind med tilbud om alt fra tøj over mad til forkælelse.
Og de mange efterlysninger har også tit båret frugt. For nylig søgte en ung kvinde efter lige netop den taxachauffør, der hjalp hende under en tur, hvor hun blev dårlig.
Inden længe dukkede konen til chaufføren op, og der blev arrangeret en mulighed for, at han og passageren kunne komme i kontakt. Uden gruppen var det næppe sket.
Men der er også en bagside af medaljen. For 'Facebook Randers' er blevet et så stort forum, at der ikke kan undgå at være sorte får iblandt de mange tusinde medlemmer.
Paludan skaber røre
Det oplever René og Dorte især, når de kontroversielle emner er til debat. De kan efterhånden på lang afstand spotte et opslag, der risikerer at gå i den forkerte retning.
Hver gang, der lægges op til en diskussion om muslimer og religion, så er der garanti for, at bølgerne går højt. Nogen bliver meget hurtigt personlige og går over stregen.
Eksempler herpå er, når folk giver deres mening til kende om svinekøds-kravet i de kommunale institutioner, eller når et nærtforestående besøg fra den provokerende politiker Rasmus Paludan skal kommenteres.
Nogle brugere angriber også Dorte og René personligt, og selvom det kan være ubehageligt, er det noget, der følger med.
Selvfølgelig burde det ikke være nødvendigt, men sådan er gamet nok bare. De sociale medier er, som de er. Nogen gemmer sig bag sin computer, og så lader de det gå ud over folk som mig, der bare forsøger at holde ro og orden.
Også René har været ude i flere shitstorms, når han som moderator har blandet sig i en debat. Nogle gange har han sågar frygtet for, at folk ville genkende ham på gaden og lade vreden komme til udtryk der.
Det er dog aldrig sket, og når stifteren af 'Facebook Randers' skal gøre regnestykket op, så er han stolt af, hvad han har skabt.
Han fryder sig, når medier skriver om en glad positiv historie, som de har opdaget i gruppen. Han får et smil på læben, når datteren på 12 praler i skolen med, at det er hendes far, der har startet 'Facebook Randers'. Og han er er ovenud lykkelig for, gruppen dagligt er med til at hjælpe andre.
Den er jo blevet som et barn for mig. Jeg har set den vokse, udvikle sig og jeg slipper den nok aldrig.
Tekst: Mads Otte
Redaktør: Asbjørn Andersen
Foto kredit: Ritzau Scanpix
Grafik og webudvikling: Frederikke Schmidt
Udgivet: September, 2020
