Vov vov! Schæferhunde indtager BioNutria Park

Fodboldspillerne i Superligaen bliver i 2018 ikke de eneste, der kommer til at konkurrere på græstæppet i Randers

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Ole Jakobsen

Normalt er det fodboldholdet Randers FC, der spiller deres kampe på byens stadion, men byens populære fodboldhold må altså dele græstæppet for en stund, når Randers i 2018 skal være vært for VM i schæferhund.

 VM kommer til at løbe sammen med Schæferhundeklubben Danmarks 100 års jubilæum, og det er derfor oplagt, at den østjyske by, skal være vært. Verdensmesterskaberne i 2018 er faktisk ikke første gang, at Randers står for begivenheden.

- For 10 år siden afholdte vi det første VM i Randers. Det blev sådan en succes, at vi har fået overbevist Verdensunionen for schæferhundeklubber til at få mesterskabet igen forbindelse med vores jubilæum, fortæller formanden for Schæferhundeklubben Danmark, Poul Meineche, i en pressemeddelelse.

Hestene giver plads til hundene
Der skal dystes i en række discipliner for at finde vinderen af VM i Schæferhund, og til den slags skal der bruges en arena. Sådan en har de i Randers, hvor Randers FC normalt spiller deres hjemmekampe. Direktør i Randers FC Michael Gravgaard glæder sig til begivenheden.

- Hos Randers FC byder vi gladeligt både hundeførere og schæferhunde velkommen til et af Danmarks bedste græstæpper. Det er spændende, at vores vanlige fodbold-rammer skal bruges til en så meget anderledes form for konkurrence, udtaler Michael Gravgaard.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her