Nu kan minister tvangsindlægge coronamistænkte personer

Regeringen kom ikke igennem med sit ønske om, at myndigheder kunne komme ind i folks hjem uden retskendelse.

Sundhedsminister har fået ekstra beføjelser som konsekvens af COVID-19 pandemien. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev sent torsdag aften opnået overvældende flertal for regeringens vidtgående hastelov, der skal forhindre spredning af coronavirus. Alle partier i Folketinget stemte for loven.

Loven blev både fremsat og lovbehandlet torsdag.

Den flytter en række beføjelser fra myndighederne til den siddende sundhedsminister, som er Magnus Heunicke (S).

Sundhedsministeren får mulighed for at påbyde tvangsundersøgelser, tvangsbehandlinger eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis der er mistanke om smitte af coronavirus. Der er også mulighed for vaccination gennem tvang. Der findes dog ingen vaccine mod virusset endnu.

Fakta om COVID-19

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har 11. marts 2020, erklæret COVID-19-pandemi. En epidemi, der omfatter flere kontinenter, kaldes en pandemi.

COVID-19 er ikke farlig for de fleste, men for nogle særligt sårbare personer med for eksempel lunge-, hjerte- eller kræftsygdomme kan virussen være alvorlig.

Samtidig kan sundhedsvæsenet blive belastet og have svært ved at følge med, hvis for mange bliver smittet på én gang. Det er derfor i sundhedsvæsenets interesse, at så få som muligt bliver syge på samme tid.

Det undgår vi ved at følge myndighedernes anvisninger, som kan findes på denne side.

Kan ikke trænge ind i folks hjem

Regeringen kom dog ikke igennem med sit ønske om, at hasteloven skulle give myndighederne mulighed for at kunne komme ind i folks private hjem uden en retskendelse, hvis der er mistanke om coronasmitte.

Det var blandt andet regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale imod.

Vi skal passe på folks helbred, men vi skal også passe på vores frihedsrettigheder.
Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten

- Vi skal passe på folks helbred, men vi skal også passe på vores frihedsrettigheder, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Dette er en lov med nogle ret vidtgående beføjelser til sundhedsministeren. Eksempelvis tvangsindlæggelse og forsamlingsforbud, som også griber ind i vores frihedsrettigheder.

- Vi har prøvet på at få loven skåret til, så den var så lidt slem som muligt for at sige det, som det er. Denne lov er desværre nødvendig i dette tilfælde, siger Skipper.

VIDEO: Vigtig viden om COVID-19

Der vil være en løbende politisk opfølgning i Folketingets sundhedsudvalg. Men der kommer ikke en egentlig revisionskontrol hver tredje måned, som Enhedslisten har ønsket.

Der bliver dog mulighed for en enkelt revision af loven, som skal laves i november i år, inden loven altså står til at udløbe i marts næste år.

Ikke morsomt for liberale

Og netop det har været vigtigt for Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

- For et liberalt parti har det bestemt ikke været morsomt at skulle lægge stemme til en lov, der potentielt kan være så indgribende i forhold borgere, virksomheder og foreninger, skriver han i en mail til Ritzau.

Derfor fremhæver han også vigtigheden af, at hasteloven inkluderer en følgegruppe, som skal holde øje med regeringens anvendelse af de mange bemyndigelser, den er blevet udstyret med.

Både eksperter og politikere er enige om, at det er vidtrækkende beføjelser, der står i loven. Men en del findes faktisk allerede i dag. De bliver bare lagt over på sundhedsministerens område.

Det fortæller Helle Bødker Madsen, der er professor i forfatningsret og sundhedsret ved Aarhus Universitet.

Status på COVID-19

Danmark

674 Smittede

Døde

Helbredte

3038 Testede

Opdateret 12. marts, 21:16

Kilder: SundhedsstyrelsenStatens Serum Institut

 

Hele verden

128.343 Smittede

4720 Døde

68.324 Helbredte

Opdateret 13. marts, 08:31

Kilde: Johns Hopkins University

Færre på Christiansborg

- Det er vidtrækkende beføjelser, der gives. Men der er i forvejen vidtrækkende beføjelser i epidemiloven, og dem har man så suppleret, siger hun.

For at begrænse coronasmitte er antallet af folketingsmedlemmer i Folketingssalen begrænset til maksimalt 95. Og når der skal stemmes, skal man rejse sig op i stedet for at trykke på en knap som normalt. Det scenarie udspillede sig sent torsdag.

En del af bestemmelserne i hasteloven vil først kunne træde i kraft i begyndelsen af næste uge.

Antallet af bekræftede smittetilfælde i Danmark steg torsdag til 674 personer. Onsdag var 514 konstateret smittet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her