"Du er ikke god nok. Du er for grim til at åbne munden. Du er kedelig. Træk maven ind!"

De trækker maven ind og lægger ikke billeder op af sig selv på sociale medier. Når de træder ind i et rum med fremmede, håber de, at de andre ikke opdager, at de er grimme. De er den nye normal i Østjylland.

Ida Villadsen er 21 år og i gang med sin uddannelse som tandplejer. Hendes glatte røde hår ligger blødt henover skuldrene. Når hun smiler, får hun alle til at føle sig tilpas i rummet. Hun virker naturlig. Stærk.

Det er kun små diskrete tegn, der afslører en anden historie. Som armen hun placerer beskyttende henover maven, så vi ikke kommer til at filme den.

- Jeg plejer at scanne et rum for at lægge mærke til, om jeg er den tykkeste. De fleste kender mig nok som en lidt genert pige – lidt tilbageholdende. Jeg har tit holdt mig tilbage, fordi jeg tænkte, at når man så ud som mig, så var det bedre ikke at tiltrække sig opmærksomhed, siger hun.

Maven plager

Ida Villadsen er langt fra en sjældenhed i Østjylland.

Hver tredje unge kvinde i Østjylland er utilfreds med deres krop. Det viser en undersøgelse, som Epinion har udført for TV2 ØSTJYLLAND.

528 repræsentativt udvalgte kvinder i alderen 16 til 30 år fra Østjylland har besvaret et spørgeskema om deres syn på kroppen. Det er nok til at give et statistisk øjebliksbillede lige nu og her på, hvordan gruppen af unge kvinder i vores landsdel føler sig.

Det er især maven og ansigtet, der plager de unge kvinder, viser undersøgelsen.

Men er det nu så galt, kan man tænke. Ville de fleste ikke gerne have en mindre mave, hvis de ligefrem blev spurgt?

Problemet er, at det dårlige kropsselvværd påvirker de unge kvinder i en grad, at det styrer deres valg. Det kan du se her:

Det er ikke for sjov

I de kommende dage fortæller vi desuden, hvordan helt unge får ’fillers’ i læber, undgår fællesbadet efter idrætstimen, er bange for at have sex i særlige stillinger og undgår sociale arrangementer, fordi de føler sig for grimme til at deltage.

- Det, du fortæller mig fra undersøgelsen, er ikke et forventeligt resultat. Det er faktisk en del værre, end nogen havde forestillet sig – det læner sig jo op af det, jeg vil kalde ’kliniske diagnoser’.

Einar Baldursson forsker i stress på Aalborg Universitet. Han fortæller, at hvis dit kropsbillede styrer dine handlinger, så ender du i en tilstand af såkaldt hyper-stress hele tiden – og det fører svækket immunforsvar, søvnløshed, sygedage og svækket koncentration med sig.

- Og så kan du jo selv gætte dig til, hvordan produktiviteten i et samfund vil blive påvirket, når rigtig mange har det sådan. Derfor er det her ikke for sjov,  siger lektoren i arbejds- og organisationspsykologi.

Han kender udviklingen på nærmeste hold. Til daglig betragter han sine studerende på AAU – ser, hvordan de hele tiden spejler sig i, hvad de kunne og burde være gennem sociale medier. Oplever, hvordan de beder ham om en kort og præcis manual, når han beder dem løse en opgave på egen hånd.

Og dét bekymrer den gamle 68’er. Da han blev færdiguddannet psykolog, var der 70 procent arbejdsløshed blandt psykologer. Der var heller ingen Facebook og Instagram og ikke meget mere end én TV-kanal at vælge mellem.

Fantasifostre

At vi sammenligner os med hinanden er ikke nyt.

- Men i en verden uden Facebook og smartphones, hvor du kun sammenligner dig med dem på dit job eller i din bydel, så er der altid noget godt at sige om dig selv, siger Einar Baldursson.

Dengang kendte du dem, du sammenlignede dig med. Men i den verden, vi er i nu, er du overladt til din forestilling om andre, mener han.

- Vi lever i en verden, hvor vi spejler os i vores egne mangler. De mangler er fantasifostre. Som psykolog burde jeg jo savle over alle de mange arbejdsmuligheder. Tænk, at der var en tid, hvor der fandtes arbejdsløse psykologer, siger Einar Baldursson.

Men skal vi så forbyde alle unge at være på Instagram og Facebook?

- Med den tankegang skulle vi også have forbudt bogtrykker-kunsten, så Biblen ikke kunne blive udbredt.. det førte jo også livskriser og ufred med sig. Nej, det handler om, at vi skal udvikle os i takt med de sociale medier. Og der er vi stadig umodne... vi har noget at lære, siger Einar Baldursson.

Håber på et oprør

I sit knap så stille sind hepper han på et nyt ungdomsoprør. Et oprør, der vil medføre optagelsesprøver stedet for karaktergennemsnit. Hvor fremdriftsreformerne bliver rullet tilbage, hvor man dumper folk – fordi det er sundt at fejle – hvor der ikke findes regler for, at drengebørn absolut skal starte i skole, når de er seks år uanset modenhed. Et oprør, hvor unge ikke gør, hvad alle de voksne forventer af dem.

Indtil da må arbejdspladserne berede sig på den nye generation, mener han. Det kræver blandt andet, at arbejdspladsen tager et ansvar for at gøre den unge voksen.

- Hvis arbejdsgiveren gør det, bliver den unge i den grad pengene værd. De er jo kloge og innovative og kan mere end nogensinde før - de er bare også ekstremt sårbare, siger Einar Balldursson til TV2 ØSTJYLLAND.

Den sårbarhed går igen i Region Midtjyllands såkaldte Sundhedsprofil. Her har man spurgt op mod 3800 16 - 24 årige om, hvordan de egentlig har det.

Andelen af unge med højt stressniveau, angst og nervøsitet og som føler sig ensomme er steget fra 2013 til 2017. Udviklingen er særlig markant hos de unge kvinder, hvor halvdelen har et højt stressniveau.

- Det er en bekymrende udvikling, som man er nødt til at forholde sig til, siger Jes Bak Sørensen, forsker fra Defactum, Region Midtjylland.

Forskerholdet bag Sundhedsprofilen har siden marts måned rejst rundt til regionens 19 kommuner for at fortælle om  resultatene.

- Et sted rejste en politiker sig op, før mødet var ovre. Han var på vej til at forlade lokalet, og da jeg spurgte ham, hvorfor sagde han: 'Det er så forfærdeligt, det du står og fortæller, og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op...hvad jeg skal gøre ved det..?' Han endte med at blive - men det opsummerer meget godt problemstillingen. Kommunerne kommer til at arbejde med de unges selvværd - men hvor skal de starte og slutte? Det er en kæmpe opgave, siger Jes Bak Sørensen.

Kur efter kur

Sidste gang Ida Villadsen var rigtig glad for sin krop, var den iført en hvid konfirmationskjole. Hun var 14 år. En sportspige, der spillede fodbold og dansede jazz-ballet.

Kroppen var noget, hun brugte, men ikke tænkte over. Men efter at være blevet mobbet i folkeskolen satte følelsen sig af ikke at være accepteret i hendes krop. Hun gik på kur efter kur efter kur for at ligne dem, hun gerne ville accepteres af.

Og den følelse har sat sig som en burre, hun ikke kan ryste af sig.

I de seneste ti uger har hun sammen med tre andre østjyske kvinder, der også lider af dårligt kropsselvværd, taget fat på at arbejde med sine problemer. I projektet Selvglad, som TV2 ØSTJYLLAND står bag, følges de fire kvinders forsøg på at acceptere deres kroppe – eller måske rettere - sig selv sammen med en coach.

Den indre vagthund

Ida ved godt, at der ikke findes et quickfix.

Hun har lært, at hun har en indre vagthund, som hun skal leve med men også forsøge at få til at holde kæft. Den har øjne så store som tekopper, forestiller hun sig, og den bjæffer op indeni, når hun træder ind i et rum. Du er ikke god nok. Du er for grim til at åbne munden. Du er kedelig. Træk maven ind!

Den er ikke holdt op med at bjæffe endnu. Men hun har set den i øjnene.

Det er første skridt.

- Forleden skulle jeg holde oplæg for hele min årgang på uddannelsen. 100 mennesker. Før i tiden ville jeg have brugt al tiden op til på at prøve og forkaste mit tøj, men denne gang brugte jeg i stedet tiden på at lave oplægget. Jeg dømmer ikke folk, så hvorfor skulle de dømme mig? Det forsøger jeg at tænke.

På YouTube kan du se serien 'Selvglad' om fire østjyske kvinder, der har det svært med deres kroppe. De forsøger i samarbejde med Katrine Gisiger at få bedre selvværd.

Se alle afsnit her: