Silkeborg IF's ghaneser har fået en dansk familie

Ibrahim Moro er på rekordtid blevet en stor profil for Silkeborg IF. Bag successen ligger et tæt venskab, en problemfyldt, afrikansk kultur - og Gud

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Silkeborg IF hentede i sommerens transfervindue den 22-årige ghaneser, Ibrahim Moro. En ung, talentfuld midtbanespiller, der netop havde haft et par problemfyldte sæsoner med meget begrænset spilletid i Kasakhstan og Tyrkiet.

Derfor blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Ibrahim Moro overhovedet kunne hjælpe de rødklædte midtjyder, der lå hjælpeløst sidst i Superligaen, da Moros arbejdstilladelse endelig gik i orden i starten af september.

Men den tvivl blev hurtigt gjort til skamme. Moro fik debut i 2-2-kampen mod SønderjyskE i 8. spillerunde, og herefter er det blevet til to sejre og yderligere to uafgjorte, og kun et enkelt nederlag. Silkeborg IF ligger i skrivende stund nummer 12 og er blevet en del af Superligaens brede midterfelt.

Og i de seks kampe, er Ibrahim Moro blevet fremhævet som en af klubbens absolut bedste - han bliver endda af nogle kaldt det bedste Superliga-indkøb i sommerens transfervindue.

Takket være familien

Da Ibrahim Moro kom til Silkeborg, kendte han ikke et øje. Men Thomas Jørgensen, der er koordinator i klubben, tog den unge afrikaner til sig, og selvom Moro ikke bor hos dem, betegner han deres hjem som sit eget.

- Jeg har brug for at være sammen med menneske, der kan få mig til at smile. Der kan motivere mig. Der kan få mig til at føle mig hjemme, siger Ibrahim Moro, der er kommet rigtig tæt på Thomas Jørgensen, hans kone og deres tre børn.

Den hårde, afrikanske kultur

Når man som afrikansk fodboldspiller skifter til Europa, medfølger der et enormt pres fra baglandet. Nu er man pludselig familiens 'konge', og derfor bliver der hevet og flået i ham fra en familie- og vennekreds, der bliver større og større i takt med, at karrieren går bedre og bedre.

- Det sker tit i Afrika; Store spillere, der hjalp masser af mennesker, mens det gik godt, og de havde penge. Men når tingene begyndte at gå dårligt, er der ingen til at hjælpe dem. Alle vennerne forsvinder, siger han.

Moro om den afrikanske kultur.

'It's all about confidence!'

Sådan lyder Ibrahim Moros motto. Selvtillid er nøgleordet for den fremadstormende midtbanemotor. Hvilke problemer, han end står overfor - hvilke spillere han end står overfor - så handler det hele om at tro på sig selv og sine evner.

- Alle de andre spillere har to ben. Jeg har også to ben. Så hvorfor skulle jeg ikke kunne klare det?

Moro om selvtillid.

Gud er med hele vejen

Ghana er et overvejende kristent land, og Ibrahim Moro er selv meget troende. Gud førte ham til Silkeborg og førte ham sammen med hans nye, danske familie. Og derfor sørger han altid for at bede til og takke for alle de ting, Gud gør for ham.

Moro om religion

Vil komme på alles læber

Han er blot 22 år og har spillet i fem lande. Men den ydmyge og taknemmelige ghaneser drømmer om at få chancen på det højeste niveau.

- Min drøm er at blive en stor spiller i fremtiden. At lade hele verden vide, hvem jeg er. Det er min drøm, siger Ibrahim Moro.

Moro om sit mål

Ibrahim Moro underskrev en kontrakt med Silkeborg IF, der gælder frem til sommeren 2018. I aften skal silkeborgenserne - sandsynligvis med Moro på holdet - på besøg i Viborg. Den kamp begynder klokken 20:15.

Du kan få meget mere østjysk fodbold i vores Fodbold med Horup-univers, som du finder her!

Ibrahim Moros karriere

- 2012: New Edubiase United (Ghana, ungdomskontrakt)
2012 - 14: AIK (Sverige)
2015: Kairat (Kasakhstan)
2015 - 16: Adana Demirspor (Tyrkiet)
2016 - : Silkeborg IF

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her