Borgere positive overfor folkeafstemning: - Så er vi med til at præge vores by

På gågaden var flere silkeborgensere imødekommende overfor idéen om en folkeafstemning om, hvor højt man må bygge i midtbyen.

Elly Pedersen er en af de silkeborgensere, der gerne vil have en folkeafstemning om, hvor højt der må bygges i midtbyen.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Det skæmmer bybilledet” og ”det kunne da være meget flot”. Meningerne om et muligt 78 meter højt byggeri midt i Silkeborg må siges at dele vandene.

Op mod 1200 borgere har gjort indsigelser og samlet underskrifter ind mod planerne om det byggeri, der kan blive byens højeste.

Derfor har fire lokalpolitikere stillet et forslag til byrådet om, at der bliver afholdt en folkeafstemning om højden på byggeri i midtbyen.

Det var der opbakning til hos de fleste af de silkeborgensere, som TV2 ØSTJYLLAND mødte på gågaden mandag.

- Jeg synes, det er en god idé, sådan at alle bliver hørt, siger Conny Rasmussen fra Silkeborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Papirtårnet, som måler hele 70 meter i højden, stod færdigt ved indgangen til 2020, og var seneste skud på stammen i en lokalplan, der søger at bygge flere højhuse i Silkeborg. Foto: Arkiv - papirtaarnet.dk

Elly Pedersen fra Silkeborg stemmer i.

- Det, synes jeg, er i orden. For så er folk jo med til at præge deres by, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Men er det ikke politikerne, I har valgt, som skal beslutte det?

- Jo, men vi har jo ikke valgt, at de skal ødelægge det hele, siger Elly Pedersen.

På TV2 ØSTJYLLAND har vi spurgt brugerne på vores Instagram, om de ville stemme for eller imod et 78 meter højt byggeri i midten af deres by. 38 procent har svaret, at de ville stemme for, mens 62 procent har svaret, at de ville stemme imod.

Lokale folkeafstemninger er meget sjældne

Det vil dog være yderst usædvanligt, hvis der kommer en folkeafstemning om byggeriet. Sådan lyder det fra en ekspert i kommunalpolitik.

- Det er meget sjældent, at vi har lokale folkeafstemninger. Det er tit mindretallet, der står og råber på en folkeafstemning, og det vil flertallet som regel ikke give dem, fordi de risikerer at få ødelagt deres planer og forslag, siger Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til TV2 ØSTJYLLAND.

De fire forslagsstillere er løsgænger Lars Hansen, Claus Løwe Klostergård fra Alternativet, Lene Fruelund fra Enhedslisten og Peter Sig Kristensen fra Enhedslisten.

De er også klar over, at en folkeafstemning kan være svær at få hele byrådet eller et flertal af byrådet med på.

VIDEO: 2. viceborgmesteren Johan Brødsgaard fra de Radikale Vestre er imod en folkeafstemning. Hør i indslaget, hvorfor han er det.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her