Lokalpolitikere vil have folkeafstemning om højden på byggeri
Fire lokalpolitikere i Silkeborg Kommune vil have en folkeafstemning om, hvor højt man må bygge i midtbyen.
Planerne om et 78 meter højt byggeri midt i Silkeborg har den seneste tid mødt meget modstand fra mange silkeborgensere.
Op mod 1.200 borgere har gjort indsigelser og samlet underskrifter ind mod det byggeri, der kan blive byens højeste bygning.
Nu stiller fire lokalpolitikere så et forslag om en folkeafstemning. Politikerne har bedt byrådet forholde sig til muligheden for en folkeafstemning om højden på byggeri i midtbyen.
- Der har været rigtig mange indsigelser fra borgerne i sagen, og vi har aldrig set et lokalplansforslag med så mange reaktioner, siger byrådsmedlem Lene Fruelund (Enhedslisten) til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Mange går og gætter på, hvad det tavse flertal mener. Så vi tænkte, at det kunne være interessant at se, hvad det tavse flertal egentlig mener om det her, så vi har noget reelt at forholde os til, og så vi får en kvalificeret viden, siger hun om begrundelsen for forslaget om en folkeafstemning.
Hun mener, at de skal lytte og spørge borgerne om, hvad de mener. Forslaget er fremsendt til byrådsmødet mandag den 24. februar.
Forsøger at imødekomme borgerne
Byggeriet går under navnet "Fredensgård" og skal efter planen ligge ved området omkring Fredensgade, den gamle busterminal og Torvecentret.
De mange protester kan nu se ud til at have haft en effekt. Tidligere på ugen fortalte Silkeborg Kommunes borgmester, Steen Vindum (V), nemlig til TV2 ØSTJYLLAND, at man vil forsøge at imødekomme borgerne.
- Vi er sat i verden for at træffe nogle beslutninger og forsøge at bevæge den her by bare lidt ind i fremtiden, men vi er hverken døve eller blinde, så man vil komme til at se ændringer af lokalplanen på baggrund af det her, sagde han.
Præcis hvor store ændringer de utilfredse borgere i Silkeborg kan se frem til, tør han endnu ikke svare på.
Svært at få flertal
De fire forslagsstillere er løsgænger, Lars Hansen, Claus Løwe Klostergård fra Alternativet, Lene Fruelund fra Enhedslisten og Peter Sig Kristensen fra Enhedslisten.
De er dog også klar over, at en folkeafstemning kan være svær at få hele byrådet eller et flertal af byrådet med på.
Ifølge ekspert i kommunalpolitik hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er det ikke lovligt at sætte et konkret byggeprojekt til afstemning i befolkningen. Men hvis der er flertal i byrådet, kan man godt stille et generelt forslag om, hvor højt man må bygge i kommunen - selvom det vil være en utraditionel vej at gå.
- I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev der gennemført flere folkeafstemninger i forhold til hvilke kommuner, der skulle lægges sammen. Men siden da har det været et meget lidt brugt redskab, siger Roger Buch til TV2 ØSTJYLLAND.
- Alle de spørgsmål, som en kommunalbestyrelse lovligt kan tage stilling til, kan man rent faktisk sende ud til borgeren – bortset fra hvis det handler om juridiske personer og et konkret projekt, fordi borgerne ikke skal sagsbehandle en konkret sag, siger Roger Buch.
Indtil 2018 var det kun muligt for kommuner at afholde vejledende folkeafstemninger. Men for to år siden blev det muligt for kommunerne også at afholde bindende afstemninger. Der er dog en hage ved det.
- Resultatet gælder kun for én valgperiode. Så i næste valgperiode har kommunalbestyrelsen muligheden for at lave beslutningen om, selvom der sikkert vil rejse sig et krav fra befolkningen om, at deres holdning bør stå ved magt, siger Roger Buch.
Selve forslaget går på at sætte et maksimum på ni etager på byggeri inden for bykernen i Silkeborg by.