BSV-comeback blev forpurret mod Veszprem

Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix
/

Bjerringbro-Silkeborg skulle forsøge at tage overraskende point mod sidste sæsons finalister i håndboldens Champions League, da Veszprem var på besøg i Silkeborg søndag eftermiddag.

Det blev en kamp, der bølgede frem og tilbage, men hvor Veszprem havde et ekstra gear til at forpurre et comeback-forsøg fra BSV.

Kampen syntes så godt som afgjort allerede efter første halvleg. Ungarerne var for stærke, og de var foran med 15-9 ved pausen.

Alligevel var BSV tæt på hvad der havde været et yderst imponerende comeback. Med fem mål i streg i anden halvleg blev forspringet reduceret til blot et mål, 22-21, men så trak storholdet fra igen.

Det endte i en komfortabel ungarsk sejr på 29-24, og derfor er BSV stadig at finde på gruppens syvendeplads – uden for den top seks, der giver adgang videre i turneringen.

VIDEO: BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen var da også forberedt på en svær kamp. Hør ham her inden opgøret mod Veszprem.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her