Medicin forsvinder fra plejehjem - fremmed mand anholdt

En mand blev taget på fersk gerning, da han rodede i ting hos dement mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En besøgende på Marienlund Plejecenter var hurtig til at opdage, at der var en ubuden gæst. Foto: Google Street View

En pårørende var på besøg hos en beboer på Marienlund Plejecenter i Silkeborg søndag, da han så en mand gå og rode i skabe i lejligheden overfor. Han gik herefter over og konfronterede ham.

- Manden siger, at han leder efter en, som hedder Frank. Hvis man går ind til en borger, som er dement, så er det nok ikke det bedste sted at lede, siger politikommissær ved lokalpolitiet i Silkeborg Lasse Ivanøe.

Vidnet tog sin telefon frem og tog billeder af manden, som kort efter gik sin vej. Herefter ringede han til politiet.

Beboeren var en 87-årig dement mand, som nægtede at kende til personen. Men da politiet så billedet af manden, kunne de genkende ham i forbindelse med andre sammenhænge.

- De opsøger ham på bopælen og konfronterer ham med hændelsen, og han erkender, han var på stedet, men han fortæller, det var fordi, han var gået forkert, siger politikommissær Lasse Ivanøe til TV2 ØSTJYLLAND.

Politiet har alligevel sigtet den 47-årige mand for forsøg på tyveri.

Beboernes medicin forsvinder

På et andet plejecenter i kommunen, Søvangen Plejecenter i Ans, har de flere gange oplevet, at beboernes medicin er forsvundet. 

I juni forsvandt der medicin fra en beboer, og det samme oplevede de igen i sidste uge.

- Sagerne om stjålet medicin er politianmeldt. Vi følger de gældende retningslinjer for håndtering af medicin, siger områdeleder Stine Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Begge gange har det været såkaldt risikomedicin – morfinlignende præparater, som er blevet stjålet. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her