Marianne vil ikke vente længere: Har ikke set sin handicappede datter i to måneder
Marianne Haurdahl har ikke måtte besøge sin datter under coronaudbruddet. Hun bor på et bosted for handicappede, og de må stadigvæk ikke få besøg.
Marianne Haurdahls datter Tine er på papiret 42 år og en voksen kvinde, men udviklingsmæssigt er hun en lille pige på mellem to og fire år.
Hun bor i Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune, der er et bosted for mennesker med psykiske og fysiske handicaps. Og de seneste to måneder har hun ikke måtte få besøg af sin mor.
- Jeg er rigtig tæt på at være lidt anarkistisk, for nu er jeg snart nødt til at se min datter. Jeg kan jo ikke sige, at hun har det dårligt. Hun overlever. Men det svarer til et lille barn, der ikke ser sine forældre, siger Marianne Haurdahl til TV2 ØSTJYLLAND.
Marianne Haurdahl plejede at besøge sin datter hver anden weekend, men nu er besøgene reduceret til videoopkald over telefonen, som hun i modsætning til andre er heldig med, at hendes datter kan bruge.
- Hun har et sprog, og hun kan sikre sig, at jeg stadig eksisterer. Mange forældre kan ikke snakke med deres børn, og så tror de, at de er væk, siger Marianne Haurdahl.
Helt forfærdelige vilkår
Beboere på bosteder har ligesom beboere på plejehjem ikke måtte få besøg under corona-udbruddet, da de tilhører en særligt sårbar gruppe. Men imens plejehjemsbeboerne nu har fået lov at få besøg udenfor, må udviklingshandicappede stadig vente på at se deres pårørende.
Den 25. april meldte Social- og Indenrigsministeriet ellers ud, at de vil lempe besøgsrestriktionerne for bosteder, men Landsbyen Sølund har endnu ikke fået nogen retningslinjer - til stor frustration for de pårørende.
Det er helt forfærdeligt for handikappede at skulle leve under de vilkår.
- Vores handicappede på Sølund, 235 mennesker, har været isoleret igennem de sidste to måneder og har ikke haft besøg. Derudover er deres dagsaktiviteter nedlagt, så de befinder sig primært i deres bolig. Og de kan ikke komme i byen eller på ture. Det er helt forfærdeligt for handicappede at skulle leve under de vilkår, siger Leif Johannsen, bestyrelsesmedlem i Pårørendeforeningen Landsbyen Sølund, til TV2 ØSTJYLLAND.
Pårørendeforeningen har skrevet et brev til Socialminister Astrid Krag, hvor de opfordrer hende til at komme med de endelige retningslinjer for bostederne, så det aktuelle besøgsforbud kan blive ophævet.
- To måneder er lang tid ikke at se sine pårørende. Det er en lang og svær periode - godt nok med facetime -men det kan ikke erstatte besøg fra søskende og forældre, siger Leif Johannsen.
Landsbyleder savner retningslinjer
Landsbyleder i Landsbyen Sølund, Anne-Marie Kruse, forstår de pårørendes frustrationer og savner også, at de nye retningslinjer snart bliver meldt ud. Indtil de er kommet, kan hun på grund af reglerne ikke tillade besøg.
- Jeg kan sagtens forstå, at det er lang tid, at de pårørende har lidt en stort afstand, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun er enig i med familierne i, at den ændrede hverdag og afsavnet påvirker beboerne
Det er svært at forstå, at man kan åbne så meget op, men ikke lade os besøge vores børn.
- Vi har fået en anden hverdag. Vi sørger for at der er kontakt på andre måder, og at de får så god og kendt en hverdag, som de er trygge i - selvom der er et afsavn til pårørende, som de er så nært knyttet til, siger landsbyleder Anne-Marie Kruse.
Ifølge hende er de klar til at tage imod besøg, så snart de har fået retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. Men de lader vente på sig.
Vil ikke glemmes
Marinna Haurdahl forstår godt, at der skal være styr på retningslinjerne, men hun forstår ikke, hvordan så meget andet kan åbne op igen, og så er botilbuddene stadig ikke nævnt i genåbningsplanerne.
Vi vil ikke glemmes.
- Vi vil ikke glemmes. Det er svært at forstå, at man kan åbne så meget op, men ikke lade os besøge vores børn, siger Marianne Haurdahl.
Hun har overvejet at hente din datter og tage hende med hjem til sig selv. Det må man nemlig gerne. Det er dog ikke alle beboere, der er vandt til det, og derfor kan det ifølge landsbyleder Anne-Marie Kruse være utrygt for nogle.
Det ville det også være for Mariannes datter, Tine:
- Det ville være synd at tage hende ud af sin hverdag på den måde. Hun har rutiner dernede, og hun er autist - hendes hverdag skal være rimelig overskuelig. Det ville ikke være godt for hende at være hjemme ved os på ubestemt tid. Det ville vi heller ikke helt selv kunne holde til 24 timer i døgnet. Hun har brug for, at der er nogle omkring hende 24 i døgnet, siger Marianne Haurdahl.
KL mener også, at man skal begrænse beboernes besøg hos deres pårørende på grund af smitterisikoen. Så indtil videre bliver hun ved med at vente og håbe på, at hun snart får lov at se sin datter på Sølund igen, som har været datterens hjem i 20 år.
- Vi er ved at nå grænsen for, hvor længe vi synes, det er fair. Vi har ikke set vores børn, siden Danmark blev lukket ned. Jeg kører til Sølund én gang om ugen og ligger en pakke med lidt snoller og andet. Og så kører jeg igen, og det er vildt underligt at køre derned, og så kører igen, siger Marianne Haurdahl.
Er under proces
Til TV2 ØSTJYLLAND siger Social- og Indenrigsministeriet i dag, onsdag, at de nye retningslinjer er på trapperne, og de forventer, at de kommer i denne uge.
Hvordan de kommer til at se ud, ved vi ikke endnu, men den 25. april skrev Social- og Indenrigsministeriet dette på deres hjemmeside:
"...at det gældende besøgsforbud på anbringelsessteder og botilbud skal lempes på en måde, så de sundfaglige retningslinjer iagttages og risikoen for smitte ikke øges, men så der kan dæmmes op for den ensomhedsfølelse, som beboere på sociale tilbud oplever, fordi de ikke kan modtage besøg, og som er særligt hård for beboere, som i forvejen slås med isolation og ensomhed."
Derudover skrev de:
”Det konkrete forslag til lempelse udarbejdes af Social- og Indenrigsministeriet efter drøftelse med sundhedsmyndighederne og aftalepartierne og skal sikre, at der kan træffes lokale beslutninger om f.eks.
1-2 faste besøgspersoner blandt de nærmeste pårørende
Besøgene afvikles som udgangspunkt på tilbuddenes udearealer på en sundhedsfagligt forsvarlig måde, der skærmer andre beboere og personalet
De nødvendige ressourcer skal være til stede for, at besøgene kan afvikles på en sundhedsfagligt forsvarlig måde, herunder personale, værnemidler og test”
