Populær østjysk festival er aflyst: - Jeg er enormt ulykkelig

Sølund Musikfestival i Skanderborg er aflyst i år på grund af risikoen for smitte med covid-19.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sjølund Musikfestival bliver først afholdt igen i 2021.

Det er årets højdepunkt for mange udviklingshæmmede mennesker og deres ledsagere, men der bliver ingen dansen til Birthe Kjær, Kandis eller nogen andre bands i år.

Sølund Musikfestival 2020 er aflyst på grund af corona-situationen.

Med over 25.000 deltagere er det ikke lovligt at afholde festivalen.

- Jeg er enormt ulykkelig over at stå på facebook i dag med en film, om at vi aflyser, når jeg ved, hvor vigtig den her festival er for folk, der kommer her, siger Lasse Mortensen fra Sølund Musikfestival til TV2 ØSTJYLLAND.

- De glædede sig som vanvittige til at møde deres kærester, holde i hånd og kysse og kramme hele tiden og høre godt musik, og så at give dem den her spand koldt vand i hovedet. Det har ikke været sjovt.

Billedet er fra Sølund Musikfestival 2019.

Festivalen er med sine over 25.000 deltagere fra hele kongeriet verdens største festival for og med udviklingshæmmede mennesker og deres ledsagere.

Den skulle i første omgang være afholdt den 9. - 11. juni, og blev så rykket til 1. - 3. september. Og nu er den helt aflyst.

- Festivalens gæster er særligt udsatte borgere med deres ledsagere. Og halvdelen af vores deltagere kan ikke læse, så det er svært at give dem en kollektiv vejledning i forhold til at spritte af, vaske hænder og holde afstand, siger Lasse Mortensen og tilføjer:

- Det er som Roskilde-festival på speed.

Får økonomisk støtte

Beslutningen har været truffet længe, men de kunne ikke melde noget ud, før de vidste, at de blev hjulpet økonomisk.

Nu har de fået at vide fra erhvervsministeren, at de ved at lukke festivalen i september kan blive kompenseret for de manglende indtægter i forbindelse med årets festival i juni.

Hvor meget de får, ved de dog ikke endnu.

- Vi skulle have en sikkerhed for, at hvis vi lukkede for festivalen i september, at der kom kompensation, for ellers ville vi gå 2,5-3 millioner kroner i minus. Billetsalget gik fuldstændig i stå. Der er solgt for 25.000 fra 12. marts til i går – der skulle være solgt for 2,5 millioner, siger Lasse Mortensen.

De havde dog ikke holdt festivalen i september lige meget hvad, da det ville være uansvarligt.

Nu ser festivalen frem mod 8.-10. juni 2021, hvor de satser på at holde et brag af en fest.

I 2020 skulle D-A-D, JUNG, Alphabeat, Medina, Burhan G., Birthe Kjær & The Feel Good Band, Kandis og 25 af Danmarks bedste live bands have gæstet festivalen.

VIDEO: Se denne skønne video fra Sølund Musik-Festival 2019.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her