Ny metode kan fjerne skadeligt stof fra vand
Østjysk virksomhed har renset vand med metoden i et par måneder, og resultaterne har vist, at det virker.
Lidt udenfor Skanderborg ligger et nedlagt deponi, hvor man i årtier har deponeret og gravet affald ned.
Selvom deponiet ikke længere er i brug, er spildevandet fra anlægget stadig fyldt med de skadelige PFAS-stoffer.
Men nu har man fundet en rensemetode, som indfanger de sundhedsskadelige stoffer, inden de ryger retur ud i naturen.
- Det er en lille milepæl i dansk miljøhistorie, som vi er stolte over lykkes, fortæller Henrik Müller, direktør for Renosyd.
Rensningsanlægget er et af de første til PFAS-rensning i Danmark og produceret af firmaet ECT2 for Renosyd. Det har kørt i et par måneder, hvor resultaterne har vist, at metoden virker, og det vækker glæde.
- PFAS-forurening fylder ret meget i vores arbejde, og noget vi tager meget alvorligt og føler et ansvar for at få fjernet, siger Henrik Müller.
Hvad er PFAS
PFAS er en samling af stoffer som igennem de seneste årtier er blevet brugt i mange ting lige fra stegepander til brandskum. Stofferne har været meget populære i industrien, fordi de har nogle unikke egenskaber som giver bedre produkter.
Inden for den seneste årrække er de kommet i søgelyset, fordi de er under mistanke for at være skadelige. Stofferne er også kendt som ”evighedsstoffer” fordi de ikke nedbrydes naturligt. Dette gør dem særligt problematiske fordi de ikke fjernes i almindelige renseprocesser og ophobes i naturen. Derfor er stofferne også begyndt at dukke op i vores fødevarer og drikkevand.
Kilde: Renosyd
Hos Brancheforeningen Cirkulær er man også begejstret for det nye våben mod PFAS-forurening.
- Renseanlæggene fortæller, at det er en større og større udfordring med PFAS-stoffer, og det skal ordnes, så vi ikke sender problemerne videre og i sidste ende ud på landmandens marker, siger Niels Toftegaard, kommunikationschef i Brancheforeningen Cirkulær.
Sådan virker anlægget
Man har tidligere kunnet rense spildevand for PFAS-stoffer, men det har været meget dyrt og besværligt.
Søren Nielsen har som projektleder ved Renosyd været med til at implementere det nye rensningsanlæg.
- Selvom vi har PFAS i rigtig meget af vores spildevand, så er det i små mængder. Jeg plejer at sige, at hvis vi har et olympisk svømmestadion fyldt med spildevand, så vil der være halvanden spiseskefuld PFAS, fortæller Søren Nielsen.
Det her tidligere gjort det svært at udskille stofferne, men den nye metode får det organiske materiale i vandet til at samle sig i klumper med rensekemikaliet PAX, Polyaluminium chorid. Derefter tilsættes kemikaliet Flourflok, som får PFAS til at binde sig til klumperne af organisk materiale.
Klumperne bliver så sendt op til overfladen af bassinet med luftbobler, hvor det kan udskilles som slam, der efterfølgende køres på forbrændingen, mens vandet sendes videre i systemet.
Løse problemer i hele Danmark
Deponiet ved Skanderborg Sø er langtfra det eneste sted, hvor PFAS-stoffer siver ud af affaldsdepoter.
Hos Renosyd håber man derfor, at man også vil benytte sig af rensningsmetoden andre steder i landet, for så har det store perspektiver.
- Man kan bruge metoden alle steder, hvor der er en vandgennemstrømning, så på sigt kunne det godt udbredes til spildevand generelt, mener Henrik Müller.
Hos Brancheforeningen Cirkulær vil de gerne have mere politisk opmærksomhed på, hvem der skal betale for at rense affaldsvandet, gerne helt ind i Miljøministeriet.
- På nuværende tidspunkt er det borgerne, som skal betale, og det kan give en ulige fordeling. Måske nogle af de virksomheder, som har stået for affaldet, skal være med til at betale, foreslår Niels Toftegaard.
Hos Renosyd glæder de sig indtil videre over, at de har taget et skridt i retning af, at færre skadelige evighedsstoffer ender i naturen.
