Politiet advarer om sort is: Der er spejlglat

Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix
/

Hvis du skal ud at køre onsdag aften, er det meget vigtigt at være opmærksom på vejrforholdene. Sydøstjyllands Politi advarer lige nu om spejlglatte veje og den farlige sorte is. I hele regionen er der meldinger om uheld og glatføre.

- Det er spejlglat her til aften, og vi hører om rigtig mange uheld - heldigvis ingen alvorlige. Lige nu er et spor spærret på Herningmotorvejen i vestgående retning mellem Galten og Låsby, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Redningsmandskab er på vej til stedet, men ifølge vagtchefen er der ikke tale om et alvorligt uheld med tilskadekomne.

Vejdirektoratet har ligeledes meget at holde øje med i øjeblikket. De lave temperaturer og visse steder kraftig vind giver udfordringer i trafikken.

- Især motorvejen ved Horsens er ramt. Her blæser det en del, og det fuger med sne ind på vejen. Vores vintervagt er ved at sætte al mandskab ind, lyder meldingen fra Vejdirektoratet.

Politiet oplyser, at alle saltvognene er rekvireret.

Der opfordres til at køre efter forholdene, og der må forventes ekstra rejsetid på visse strækninger.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her