Oldboys-spillere fik tæsk: Lystrup tabte med 1-16 i pokalkamp

Pokalkampen mellem Lystrup og Skive blev gennemført, og den endte i et bizart målorgie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et amputeret Lystrup-mandskab tabte stort i pokalturneringen. Arkivfoto. Foto: FotoTrine / vildmedfoto.dk

Pokalkampen mellem Lystrup fra Aarhus og Skive IK var tidligere på ugen i fare for at blive aflyst, men torsdag tørnede de to klubber sammen i Lystrup.

Da der endelig blev spillet fodbold, så blev hjemmeholdet fra Jyllandsserien kørt mere end over og tabte opgøret med hele 1-16.

Dermed avancerer Skive ganske suverænt til anden runde i pokalturneringen efter et opgør, der trak større omtale end normalt.

Onsdag meddelte Sydbank, der er sponsor for pokalturneringen, at kampen ville blive gennemført, efter at der tidligere var tvivl om, hvorvidt klubben fra Aarhus-området overhovedet kunne stille et hold.

Sydbank oplyste i en pressemeddelelse, at Lystrup havde samlet et mandskab, der blandt andet bestod af spillere fra klubbens oldboyshold.

Skive IK fik en let sejr over Lystrup. Arkivfoto. / Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Gratis grillpølser

Sydbank besluttede også at belønne Lystrup-spillere, der ville stille op, med en billet til pokalfinalen næste år, og man oplyste, at der ville være gratis grillpølser til de første 200 tilskuere.

Det hele skyldtes, at Lystrup i første omgang havde meldt afbud til kampen til Skive, fordi Lystrup ikke kunne stille med et mandskab i sommerperioden.

Det forlød, at flere af klubbens oplagte valg var til Smukfest i Skanderborg.

Lystrup forklarede sig senere med, at baggrunden også var nedrykningen fra Danmarksserien, som har betydet, at mange spillere har forladt klubben, hvilket mange serieklubber oplever i sommerperioden.

Var det endt med et afbud til pokalkampen, så skulle sagen have været behandlet i Fodboldens Disciplinærinstans, og Lystrup ville have risikeret en større straf for at udeblive.

VIDEO: Kærlighed til klubben fik Lystrups oldboysspillere til at hjælpe, så klubben ikke behøvede at aflyse deres kamp og risikere bøder. Videoen er fra TV2 ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse torsdag aften kl. 19.30.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her