38-årig kan blive ny borgmester i Syddjurs

Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune har indstillet 38-årige Michael Stegger Jensen som partiets nye borgmesterkandidat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Michael Stegger Jensen er født og opvokset i Ryomgård, hvor han stadig bor.

Forleden offentliggjorde Syddjurs-borgmester Ole Bollesen (S), at han ikke genopstiller ved næste kommunalvalg i 2021.

Dermed skal Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune altså vælge en ny borgmesterkandidat, og her peger Fællesledelsen i partiet på den 38-årige gruppeformand Michael Stegger Jensen (S), som bor i Ryomgård.

Det blev besluttet på et møde søndag aften.

- Vi vil gerne have en ung borgmester, som markerer det generationsskifte vi er i gang med, siger formand for Fællesledelsen Søren K. Lauridsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er selvfølgelig overvældende, og jeg er glad og stolt.
Michael Stegger Jensen (S), byrådsmedlem, Syddjurs Kommune

Michael Stegger Jensen er i gang med sin første periode i byrådet, som han blev valgt til ved kommunalvalget i 2017.

- Han har været en meget velfungerende leder af byrådsgruppen sammen med borgmesteren og har været med til at føre vores politik ud i praksis, siger Søren K. Lauridsen.

Modkandidater kan stille op

Socialdemokratiet skal vælge deres endelige kandidat på en generalforsamling den 20. april, og selvom Fællesledelsen har indstillet Michael Stegger Jensen som deres kandidat, er intet altså afgjort endnu.

- Der kan jo komme modkandidater og så skal vi eventuelt ud i en urafstemning, siger Søren K. Lauridsen.

Derfor tager Michael Stegger Jensen den også med ro indtil videre.

- Det er jo ikke ensbetydende med, at jeg er valgt, men det er et kæmpe skulderklap, siger han og fortsætter:

- Det er selvfølgelig overvældende, og jeg er glad og stolt, siger Michael Stegger Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Når der er kommunalvalg næste år, ligger det allerede nu fast, at Syddjurs Kommune skal have ny borgmester. Den nuværende borgmester, Ole Bollesen, genopstiller nemlig ikke. Videoen er fra 13. januar 2019.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her