Fuglsøcentret undgår fyringer efter ny hjælpepakke til kulturlivet

Fuglsøcentret er glade for de nye aftaler, der skal hjælpe kulturlivet, men de efterspørger fortsat mere langsigtede planer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hos Fuglsøcentret er de postive over de nye aftaler. Foto: Fuglsøcentret

Lørdag aften besluttede et enigt folketing at hjælpe kulturlivet med to nye aftaler. 

Det betyder blandt andet, at kompensationsordningen til arrangører bliver udvidet til og med 31. august, samtidig med at der nu kan søges kompensation for arrangementer med 350 deltagere, hvor det tidligere kun var ved arrangementer med over 1000 deltagere.

Det falder i god jord hos direktøren for Fuglsøcentret på Djursland, Peter Brinks, der lørdag eftermiddag efterlyste politisk handling. 

- Når vi har koncerter, så har vi mellem 100 og 950 gæster, så det er positivt, da det kommer til at mindske vores underskud, og det gør, at vi kan bevare vores arbejdspladser. Hvis det ikke var blevet meldt ud, så kunne vi have været nødsaget til at lave fyringer, siger han til TV2 ØSTJYLLAND søndag formiddag.

Mangler stadigvæk en langsigtet plan

Men selvom det giver et lysere blik på fremtiden, så efterlyser han fortsat en mere langsigtet plan fra politikerne, som gør det muligt at planlægge selve arrangementerne længere frem i tiden end til den 10. maj, hvor nedlukningen af Danmark indtil videre er forlænget til.

Helt konkret kunne de lave en oversigt over hvilket tempo, vi åbner i og for hvor mange. Så har vi noget at forholde os til. 
Peter Brinks, direktør, Fuglsøcentret

- Vi mangler stadigvæk nogle klare udmeldinger, som vi kan sigte efter. Lige nu er vi låst fast. I princippet har vi planlagte arrangementer fra den 10. maj, men vi ved jo ikke, om vi er købt eller solgt - om vi skal aflyse eller afholde. Lige nu har vi nul i omsætning, siger han, og fortsætter:

- Helt konkret kunne de lave en oversigt over hvilket tempo, vi åbner i og for hvor mange. Så har vi noget at forholde os til, siger han.

VIDEO: Se indslaget fra igår, hvor direktøren for Fuglsøcentret efterlyser mere langsigtede planer for kulturlivet. 

Ikke helt i mål endnu

Venstres kulturordfører, Britt Bager (V), fortalte ligeledes lørdag aften, at hun ville presse på for mere langsigtede planer på området. Det glæder derfor hende, at man nu er nået et skridt på vejen.

- Jeg glæder mig særskilt over, at det nu er lykkedes at få etableret en nødfond til kulturområdet, som de kulturinstitutioner, der ikke er omfattet af de hidtidige hjælpepakker kan søge. Det er et fremskridt - men vi er heller ikke på kulturområdet helt i mål, skriver hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er nemlig ikke noget, der bare kommer fra den ene dag til den anden.

- Men jeg må bare sige, at det er en stor opgave. For regeringen og finansministeren er ikke lette at danse med. Så vi fortsætter arbejdet. Venstre vil gøre mere for at vi kan komme en bølge af fyringer og konkurser i forkøbet, skriver hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her