Naturpark beskyldt for misrøgt af heste: Afviser alle anklager

På Mols går Østjyllands nok mest debatterede heste lige nu rundt.

Har de det rigtig godt, eller har de lidt unødigt i løbet af vinteren? Det er spørgsmålet, der er rejst flere steder den seneste tid.

Det er de vilde heste på Mols på Molslaboratoriets 120 hektar indhegnede område, som er i centrum for debatten.

Indhegningerne har været fyldt med naturglade gæster i corona-nedlukningen, og med besøgsrekorden er også fulgt et stigende antal anmeldelser om misrøgt af dyrene. Beskyldninger, som ejerne til fulde afviser.

- De har et fuldstændig frit liv. De kan gøre, hvad de vil. Folk siger, vi piner dem, og at vi sulter dem, men vores dyr sulter ikke, og det kan man forholdsvis nemt se på dyrene, om de gør. De taber sig, det er fuldstændig korrekt, men de sulter ikke. Det er 100 procent sikkert, siger Jeppe Flarup Sørensen, der er forvalter ved Molslaboratoriet.

Jeppe Flarup Sørensen holder dagligt øje med de 22 vilde heste og fører protokol over dem og i øvrigt også 14 kreaturer. Hans udsagn om dyrenes ve og vel bakkes op af kontrolbesøg.

Dyrlæge: Dyrene er ikke vilde

Én af dem, der har fremført kritik, er hestedyrlæge Jens Kristoffersen fra Knebel på Mols. Han mener ikke, at man kan kalde dyrene for vilde, når de lever i et indhegnet område.

De er højest forvildet, pointerer han. Han udtaler sig ikke om de konkrete dyr på Mols, men om konceptet med at sætte dyr ud på denne måde - såkaldt rewilding.

- I min verden er det fuldstændig absurd. De dyr er ikke vilde. De er begrænset i et areal, og kan kun være derinde. Mangler de føde, så sulter de. Man vil have dem til at æde noget, de naturligt ikke er meget for at æde. Hvis ikke man havde sat det hegn, var de gået et andet sted hen for at spise det, de gerne vil og det, de har brug for, siger Jens Kristoffersen og fortsætter:

- Derfor er hele miseren, at man tror, og at man vil bilde os ind, at de er vilde, men de er ikke vilde, når de er hegnet inde. I bedste fald er det dyrehave-dyr eller zoologiskhave-dyr.

Stor betydning for biodiversiteten

Siden 2016 har naturplejen på arealet på Mols kørt på blandt andet hestekræfter, da de første store dyr blev sluppet fri i området.

Morten D. D. Hansen er naturformidler ved Naturhistorisk Museum, der ejer det store 120 hektar store område med vild natur. Og han er på ingen måde i tvivl om, at det har haft en stor betydning for biodiversiteten, at man har sat de planteædende dyr ud i naturen.

- Det her forsøg er lykkes over al forventning. Jeg havde ikke troet, at det kunne blive så vildt, da vi startede i 2016. Og jeg vil nok sige, at det er noget af det, jeg fortryder mest i mit arbejdsliv, at vi ikke fandt på det her ti år tidligere, siger han.

Naturformidler: Noget meningsløst sludder

I dag – godt fire år efter de første heste blev sat fri i området – raser debatten dog. Dyreelskere hævder, at områdets heste lider unødigt - særligt om vinteren, hvor der kan være knapt med føde.

- Det er simpelthen noget meningsløst sludder, lyder det fra Morten D. D. Hansen.

- Vi har lige oplevet en kuldeperiode på 14 dage, hvor fugle i tusindvis blev fundet døde rundt omkring på grund af fødemangel. Sådan er naturen. Så snart, der var sne, tog dyrene herude noget af det, der stak op over sneen. Det er kompetente dyr. De gør alt hvad de kan for at overleve, siger Morten D. D. Hansen.

I vinteren 2019 udtog Molslaboratoriet 14 heste fra bestanden, fordi der var for lidt naturligt foder i forhold til antallet af heste. Men denne vinter har det ikke været nødvendigt, og uanset hvad kommer de aldrig til at give ekstra foder til områdets vilde dyr.

Dyrlæge: Man skal tage sig af indhegnede dyr

Dyrlæge Jens Kristoffersen mener, at når man ikke fodrer dyrene, tvinger man dem til at æde alt det, de ikke vil have, og man kan ikke sikre, at de får det, de har brug for.

- Når man spærrer dyr inde, har man en pligt til at tage sig af dem og sørge for, de har, hvad de skal bruge, siger Jens Kristoffersen.

Ifølge ham er det ikke godt nok at tage dyr ud af bestanden om vinteren, hvis der ikke er nok mad der.

- Man burde tage dem ud om efteråret, hvis man frygter, der ikke er mad nok om vinteren. Hvor mange heste og køer skal sulte for to sommerfugle? Man gør sig til Vor Herre og bestemmer, at nogle dyr skal lide, fordi målet helliger midlet.

Hele problemet med rewilding er ifølge Jens Kristoffersen altså hegnet:

- Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de sulter, for det er indiskutabelt. Det er naturens gang, men problemet er, at det her ikke er vilde dyr, for der er hegn om området. Hvis man fjernede hegnet, kan de stadig sulte, men så har de mulighed for at gå andre steder hen for at finde noget bedre at æde. 

Afviser kritik

Det er Jeppe Flarup Sørensen, der fører tilsyn med de 22 heste og kreaturerne, og han mener ikke, at målet om bedre biodiversitet er til skade for dyrene.

- Vi skjuler ingenting, for hvis der er et dyr, som har det dårligt, så ligger vi det åbent ud.

Han er uddannet landmand, og han var i den spæde start skeptisk i forhold til dyrevelfærden, men det er han ikke længere:

- Dyrevelfærd kan måles på mange måder. Hvis man kun kigger på dyrenes fysik, kan man godt sige, at vi nogle gange har været tæt på. Men vi ser på hele dyret, hvordan de opfører sig, om de har det godt, og om de interagerer socialt, og så bruger vi også det i bedømmelsen af dyrene, siger Jeppe Flarup Sørensen og slår fast:

- Dyrevelfærden herude er noget af det højeste, jeg har set, og jeg troede, at det ville være noget af det værste.

Dyrlæge Jens Kristoffersen har ikke selv set dyr i området lide. Han bevæger sig faktisk slet ikke ind i området ved Molslaboratoriet. Derfor udtaler han sig kun generelt om de problemer, han mener, der er ved rewilding.

- Det er fair nok med en helhedsvurdering, men man må ikke sulte et dyr bevidst. Det er det, man gør. Hele problemet er hegnet rundt om, så dyrene ikke frit kan bevæge sig væk efter føde. Så kan man ikke tale om vilde dyr, men en form for dyrehave, siger han.

Kontrolbesøg førte ikke til kritik

Den seneste kontrolrapport, lavet af Fødevarestyrelsen tidligere på måneden efter et uanmeldt besøg, fandt ikke grund til at rejse kritik.

Her tilså en dyrlæge sammen med Jeppe Flarup Sørensen seks kreaturer og kiggede ellers billeder og protokoller af resten.

- Når man kun har set så lille en del af dyrene, kan man ikke konkludere noget – det er ikke fair. De har ikke set hestene, og det er fagligt uforsvarligt at vurdere ud fra billeder, siger Jens Kristoffersen ud fra en generel betragtning af rapporten.

Men bør du ikke stole på en kontrol fra Fødevarestyrelsen?

- Jeg kan ikke stole på det, når de kun har set så lille en andel af dyrene. Hvordan skal man kunne det? De har ikke set hestene, hvordan kan de så sige, at de har det godt?

Men kritikken af rapporten køber Jeppe Flarup Sørensen, forvalter ved Molslaboratoriet, ikke:

- Så skulle han tage at læse rapporten, for anmeldelsen gik på tynde kreaturer og ikke på heste, så det er den ene af tingene. Den anden er, at der er brugt to timer og ti minutter med dyrlægen fra Fødevarestyrelsen. Dyrlægerne kan pege i hvilken som helst retning, og så går vi derhen, og det var det, der skete. Og til sidst sagde han, at det var fint, han havde set det, han skulle, og så gik vi ned og lavede rapporten. Så jeg kan ikke forstå, at de anfægter den højeste myndighed i Danmark. Det synes jeg, er et problem.