Skole boomer: Føler sig økonomisk straffet
Hornslet Skole får flere og flere elever, men de oplever, at pengene ikke følger med.
- Hvad er 4 x 525?
Spørgsmålet lyder i klasselokalet hos 5.A på Hornslet Skole, der har gang i matematikundervisningen.
- Er der nogen, som synes, det er svært at regne ud i hovedet?, fortsætter klassens matematiklærer.
Lige så svært er regnestykket, når det kommer til at få plads til skolens nu 850 elever.
- Og med den tilvækst der er i byen, kommer der flere elever for hvert år, siger formand for Hornslet Skoles bestyrelse Carina Manley til TV2 ØSTJYLLAND.
Derfor er der sat penge af til en ny skolebygning.
Men selvom der kommer styr på pladsen om nogle år, så er der stadig problemer.
Sidste år havde skolen et underskud på 1,9 millioner kroner, og forvaltningen i Syddjurs vurderer, at der også bliver et underskud i år.
- Et stigende elevtal vil være en gevinst for de fleste skoler, men det kan blive en økonomisk udfordring for Hornslet Skole, står der i et notat fra 25. juni i år, som udvalget for familier og institutioner har modtaget.
- Helt konkret så har vi været nødt til at opsige seks lærere pga. tildelingen. Barselsvikariater bliver ikke besat, men dækket internt, siger Carina Manley fra skolebestyrelsen.
Også andre forældre på skolen råber op om de økonomiske udfordringer.
- Faktum er, at mine tre børn går i nogle store klasser, og min ældste har måtte skifte klasse tre gange, siger Lars Jakobsen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det er formentlig ikke noget unikt for Hornslet Skole, men det er et faktum, at det er økonomien, der gør, at skolen er presset.
Skolebestyrelse: Unfair fordeling
Hornslets skolebestyrelse mener, at problemet blandt andet skyldes den måde, Syddjurs Kommune fordeler pengene mellem kommunens 10 skoler.
Modellen bygger på, at der er stordriftsfordele ved at have en stor skole.
I år får skolerne 66.900 kroner per elev for de første 200 elever på skolen. De næste elever udløser godt 59.203 kroner op til et elevantal på 400, og de sidste elever udløser kun 39.075 kroner.
I faktiske tal betyder det, at Hornslet Skole i år har 8.000 kroner mindre per elev end gennemsnittet i kommunen.
- Og det er ikke en fair fordeling af pengene, siger skolebestyrelsesformand Carina Manley.
- Er I ikke ude på at tage penge fra de andre ni skoler, Syddjurs har?
- Vi er på ingen måde ude på at tage penge fra andre, og det skal på ingen måde være en kamp mellem skoler. Derfor synes jeg, politikerne burde kigge på, om vi ikke skal have et løft i skolevæsenet i Syddjurs Kommune.
Udvalgsformand: - Det skal med i budgetforhandlingerne
Udvalget for familie- og institutioner har på deres seneste møde set på situationen på Hornslet Skole. Og i dag har de også haft møde med skolebestyrelsen fra Hornslet Skole.
- Der er noget, som tyder på, at vores model ikke fra starten har taget højde for, at man blev så mange elever, siger Kirstine Bille (SF), der er udvalgsformand for familie og institutioner.
Skal der flere penge til?
- Jeg synes altid, vi skal prioritere skoleområdet og vores børn, men der er også et samlet et budget, som skal gå op.
Kirstine Bille tror ikke på, at der bliver ændret radikalt på tildelingsmodellen, men bekræfter, at der skal ses på den i de kommende budgetforhandlinger, som hele byrådet nu tager hul på.
Skoleområdet får måske færre penge
En ting er, hvordan pengene bliver fordelt mellem de forskellige skoler. Noget andet er, hvor mange penge der er at fordele.
I foråret genåbnede byrådet budgettet for i år, og der besluttede politikerne at spare på skoleområdet.
Konkret skal der spares fem fuldtidsstillinger på skolerne, som det ser ud nu.
Der er ingen tvivl om, at forældre i Hornslet og sikkert også alle andre steder i kommunen ønsker flere penge til skolerne og i hvert fald ikke besparelser. Kan du love dem det?
- Ældreområdet er trængt, socialområdet er beviseligt trængt, så jeg kan ikke love nogen flere penge, men vi kan håbe, at der er lidt mere luft i budgettet, siger Kirstine Bille (SF).
På Hornslet Skole håber skolebestyrelsen, at det ender med et bedre forhold - både for skolerne generelt og for deres egen skole.
- Kvaliteten kan ikke blive ved med at være god. Kvalitetsrapporterne kigger bagud i tiden, men vi ved ikke, hvordan det ser ud om fem år, når de som går i 5. klasse nu skal videre herfra, siger Carina Manley.
En stor skole er ikke nødvendigvis en god skole
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen mener, at det godt kan give stordriftsfordele med en voksende skole - bare ikke nødvendigvis.
- Der er ikke et enslydende resultat. Det kan lykkes, hvis man eksempelvis bruger ledelsesressourcerne godt, hvis lærerne har nogle gode kollegiale fællesskaber, hvis der er nogle gode læsevejledere og matematikvejledere, der går på tværs, men der er ikke en ledetråd, der siger, at en stor skole er en bedre skole, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på center for pædagogik og dannelse på VIA University College, til TV2 ØSTJYLLAND.
En voksende skole betyder nemlig også, at man skal vænne sig til en ny situation, og det kan kræve ekstra ressourcer.
- Der er en masse udfordringer, som følger med, når en skole vokser, og man kommer måske også til at skulle samarbejde med nye kollegaer, så i den fase er der brug for investeringer og ikke besparelser, siger Andreas Rasch-Christensen
Han mener derfor, det er kommunens ansvar at sørge for, at der er de ressourcer, som eleverne har behov for.
- Vi har med en skole at gøre, der er ved at vokse, og det er jo sådan set en positiv tendens, og derfor synes jeg, det er vigtigt at sørge for, at der er nok lærere - og hvis klasserne bliver større, så skal der måske også flere voksne til. Og det er jo et kommunalt ansvar, siger han.
