Hendes mor blev dræbt af vanvidsbilist: Jeg tror ikke, at han bliver et bedre menneske

Datteren til den 68-årige kvinde, der i januar blev påkørt og dræbt i Silkeborg, sad med ved domsafsigelsen i sag mod 22-årig mand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Datteren til den 68-årige trafikdræbte kvinde, Ane Birch Overbye, håber, at sagen afsluttes hurtigst muligt. Foto: Henrik Birkbak, TV MIDTVEST
Af Line Flatau og Sten Brøgger
I samarbejde med TV MIDTVEST

- Jeg får ikke min mor igen. Lige meget, om han havde fået 100 års straf, bringer det hende ikke tilbage.

Sådan siger Ane Birch Overbye. Hun er datter til den 68-årige kvinde fra Silkeborg, der mistede livet den 19. januar 2018, da en 22-årig mand kørte vanvidskørsel.

Den 22-årige skibonit, Ahmed Ali Ahmed, blev torsdag idømt tre års fængsel, efter at han påkørte den 68-årige kvinde i Silkeborg og efterfølgende flygtede fra stedet.

Hårdt at høre på

Datteren sad med til domsafsigelsen. Og det var en hård omgang, at lytte med på.

- Det var en meget voldsom ulykke og rigtig hårdt at høre på, siger en rørt Ane Birch Overbye.

VIDEO: Ane Birch Overbye føler ikke, at sagen kan afsluttes ordentligt, før hun ved, om Ahmed Ali Ahmed vælger at anke eller modtage dommen på tre års fængsel:

Den 22-årig vanvidsbillist fra Skive skal i fængsel for en lang række lovovertrædelser. Blandt andet særlig grov og hensynsløs kørsel.

Dommeren og domsmændene lagde til grund for dommen, at bilisten havde kørt mindst 115 kilometer i timer, da han ramte kvinden, imens hun var ved at krydse Viborgvej.

VIDEO: Den 68-årige kvinde blev påkørt og dræbt, da hun til fods ville krydse kørebanen ud for Viborgvej 23 i Silkeborg. Efter uheldet fortsatte bilen uden at standse.

Håber på afslutning

Datteren føler ikke, at sagen kan afsluttes ordentligt, før hun ved, om Ahmed Ali Ahmed vælger at anke eller modtage dommen på tre års fængsel.

- Jeg håber, at han ikke anker den. Jeg håber virkelig, at vi kan få det afsluttet, siger Ane Birch Overbye.

Ahmed Ali Ahmed har taget 14 dages betænkningstid, til at overveje om dommen skal ankes.

Udover den nye dom fængsel manglede Ahmed Ali Ahmed af afsone 334 dage af en gammel dom, som er inkluderet i de tre år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her