26 personer sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbud

Politiet måtte uddele bøder lørdag aften, da to grupper af unge overtrådte forsamlingsforbuddet i Horsens. Det blev til i alt 26 bøder á 2.500 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En gruppe med for mange unge mennesker var lørdag aften samlet på Strandpromenaden i Horsens. Foto: Google Street View
Af Sofie Dupont / Mads Otte og Sophie Schou Jensen
I samarbejde med TV SYD

To grupper af unge var lidt for mange samlet lørdag aften på henholdsvis Strandpromenaden og Allégade i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

I nogle butikker blandt andet på Strøget i i Bruuns Galleri var der mange mennesker, og det var lidt overvældende. Så vi måtte komme med henstillinger til kunderne.
Flemming Lau, vagtchef, Østjyllands Politi

- Vi har sigtet 26 personer efter to hændelser i Horsens, hvor de i hvert tilfælde var mere end ti samlet og dermed overtrådte forsamlingsforbuddet, siger Torben Wind, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

I den ene gruppe var 15 personer samlet, mens der var 11 personer i den anden. De skal allesammen betale en bøde på 2.500 kroner.

Mange mennesker i butikker

Også Østjyllands Politi var lørdag opmærksom på, om reglerne blev overholdt. Her var det især i storcentre og på Strøget i Aarhus, at betjente måtte føre tilsyn.

- I nogle butikker blandt andet på Strøget i i Bruuns Galleri var der mange mennesker, og det var lidt overvældende. Så vi måtte komme med henstillinger til kunderne, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Flemming Lau, til TV2 ØSTJYLLAND.

Efterfølgende var politiet ude med en opfordring til østjyderne på Twitter, hvor de bad folk om at huske afstandskravene og de øvrige regler.

- Vi fik også flere anmeldelser lørdag, som vi undersøgte. Men der var ikke basis for at uddele bøder. Jeg vil dog gerne slå fast, at vi tager henvendelserne seriøst og undersøger dem nærmere, hvis vi har mandskab til det, siger Flemming Lau.

Østjyllands Politi bemærkede rigtig mange mennesker på Strøget i Aarhus lørdag. Genrefoto

I fase tre af genåbningen af Danmark, der begynder i juni, vil forsamlingsforbuddet hæves til mellem 30-50 personer.

Det vil dog blive genvurderet ved overgangen mellem hver enkelt fase.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her