Østjyske fund på årets arkæologiske top 10

Ved Horsens blev der i begyndelsen af 2017 fundet sjældne spor efter nogle af de første mennesker, der gjorde mere eller mindre permanent ophold i Sydskandinavien. Det var folk fra Brommekulturen, der normalt dateres til cirka 11.400 - 10.500 før vores tidsregning.

Det spektakulære fund giver mulighed for at belyse nogle af de tidligste herboende menneskers eksistensvilkår og deres tilpasning til landskabet i århundrederne efter den sidste istid, hvor der stadig var store temperatur-svingninger.

I et såkaldt dødishul, der er opstået efter den sidste istids ophør, har arkæologer fra Horsens Museum fundet spor efter en flækkeproduktion, hvor man blandt andet har forarbejdet de skafttungespidser – pilespidser eller spydspidser – man brugte til rensdyrjagt. Man har derudover fundet fem stykker tildannet rensdyrgevir, der er meget velbevaret og af høj kvalitet.

Deponeringen af gevirerne i vandhullet er uden paralleller i Danmark. Man mener, at både flint og gevirer stammer fra et enkelt ophold, som en gruppe jægere har foretaget ved bredden af den lille sø. Der blev også fundet flere fiskeskeletter af eksempelvis gedde i vandhullet, ligesom tilvirkede træstammer vidner om, at der har levet bæver i området. Bæveren blev senere udryddet, men blev genintroduceret i den danske natur i 1999 af Naturstyrelsen.

De arkæologiske undersøgelser skete i forbindelse med etableringen af en ny omfartsvej syd om Horsens. Bygherre på omfartsvejen er Horsens Kommune, mens undersøgelsen af dødishullet er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Allerede i sommeren 2016 fandt detektorgruppen "Team Rainbow Power", hvad der hurtigt blev kendt som Danmarks største guldskat, på en mark i Vejen Kommune.

Siden har arkæologer fra Museet på Sønderskov foretaget en udgravning af en større del af marken. Og her har de ikke blot kunnet finde flere dele af den store skat, de har også gjort fund, der indikerer, at det ikke er helt tilfældigt, at det var netop her, skatten blev begravet.

Det står nu i 2017 klart, at den fulde skat, hvoraf 1,46 kilo er guld, består af en halskæde, otte armringe, en pragtfibel (en slags broche), vedhæng med og uden stene, guldperler, betalingsguld og sølvsmykker og klippede mønter fra Mellemøsten.

Skatten har været gravet ned ved en port, der har tilhørt en rig gård, som har haft en meget central placering lige ved Hærvejen og med let adgang til nogle af vikingetidens vigtigste byer som for eksempel Ribe, Jelling og Hedeby. Flere af skattedelene viser da også en nær kontakt til det rigeste miljø i den største danske handelsby, som Hedeby var på den tid.