Danskerne gav 1,2 millioner til datters operation: Mor og far endte selv sygemeldte og uden job

Det var i februar.

Familien Ritz Krarup fra Aarhus var netop vendt hjem fra endnu en operation i udlandet.

Det var den sidste store operation, deres tre-årige datter Hailey skulle gennemgå, for at blive fri for de malformationer, der havde vokset i hendes luftveje og kind, siden hun blev født.

Fire operationer var det blevet til på kun et år. Gjort muligt af 1,2 millioner kroner indsamlet af danskerne.

Hailey havde taget de lange rejser til USA med en stor portion mod, men denne gang var det anderledes.

Noget var forandret ved Hailey, efter familien var vendt hjem fra den seneste operation i Grækenland.

Hun havde svært ved at sove om natten og var ked af det, når hun skulle afleveres i børnehaven.

- Der knækkede filmen for mig. Hailey havde brug for mig, og jeg kunne ikke være der for hende, fortæller Frederik Ritz Krarup.

For han havde et arbejde, der skulle passes. Et arbejde, der havde udvist stor forståelse og givet fleksible rammer under hele forløbet.

Helt så heldig havde hans kommende hustru Nana Ritz Krarup ikke været. Efter endt barsel var hun på lægens opfordring blevet sygemeldt på grund af det store pres, familien havde været under.

Det endte med, at hun blev opsagt.

Så nu følte Frederik Ritz Krarup, at der lå et pres på ham om at præstere.

Men det føltes helt forkert, når han tog afsted om morgenen.

I TV 2-programmet 'De sjældne danskere' følger man familien Ritz Krarups rejser og Haileys mange operationer.

Operationerne kunne de ikke få igennem det danske sundhedsvæsen, og derfor måtte de søge alternative veje for at hjælpe deres datter.

Med massiv støtte fra danskerne startede de en indsamling og fik indsamlet penge nok, så Hailey kunne begynde på de mange operationsrejser.

Men det har haft en stor pris for parret at få den hjælp.

Lagde låg på alle følelser

Under hele forløbet har Nana og Frederik Ritz Krarup delt ud af familiens oplevelser på de sociale medier og i flere artikler hos blandt andre TV2 Østjylland. Deres historie var vigtig at dele for at sprede håb, mente de.

Men der har også været en anden side af mønten. De følte, at de skyldte danskerne at få at vide, hvad der skete med de penge, der var blevet indsamlet.

Der har været stor interesse for deres familie, fortæller de, og det har betydet, at de aldrig har kunnet trække sig væk.

I bedste mening er de blevet mødt alle vegne med en masse spørgsmål om, hvordan det gik med Hailey.

Det har været ret intenst, fortæller Frederik Ritz Krarup. Så intenst, at de efter den sidste rejse var nødt til at lukke ned for brugen af sociale medier i tre måneder.

Frederik Ritz Krarup husker tydeligt en episode, hvor han var ude og handle i Føtex.

Han havde fået øje på én af sine gode venner, og han gjorde alt for at undgå, at de fik øjenkontakt med hinanden. For han vidste godt, hvordan det ville ende, hvis de begyndte at tale sammen, og han orkede ikke at tale mere om familiens situation.

Han var fyldt helt op.

De fik selvfølgelig øjenkontakt og faldt i snak. Samtalen gik, som Frederik Ritz Krarup havde forudset. Det var den værste samtale, han har haft i sit liv, fortæller han.

Da han på et senere tidspunkt mødte sin ven til et arrangement, måtte han undskylde, fordi han havde det så dårligt med den samtale, de havde haft.

- Jeg sidder helt og ryster, når jeg skal fortælle om det. Der er bare så mange følelser omkring det hele, og vi er stadigvæk midt i det.

- Jeg tror, det er svært at være pårørende til os. Folk vil os det bedste, men vi har ikke været klar over, hvordan vi skulle sige, hvad vi havde behov for. Det er sindssygt svært, fortæller Frederik Ritz Krarup.

For at forstå familien lidt bedre er det værd at bide mærke i det ord, de bruger om sig selv. De kalder sig nemlig for projektledere.

Der har været utrolig mange praktiske ting forbundet ved alt, hvad familien har været igennem, og de skulle bygge broen, imens de krydsede floden.

Indsamlingen krævede, at de oprettede en virksomhed og fik godkendelse i Civilstyrelsen.

Der skulle oprettes særlige bankkonti og særlige visum fra den amerikanske ambassade.

Børnene skulle holdes hjemme en rum tid inden afrejse, for blev nogen syge, kunne de ikke bare aflyse og få en ny tid.

Foruden alt det mekaniske skulle Nana og Frederik Ritz Krarup jo også forholde sig til de store risici, der var forbundet med datterens operationer i ansigtet.

Omvendt var det vigtigt for dem, at ingen af deres tre børn mærkede nogen form for ængstelighed. Posen med deres egne følelser blev snoret stramt til.

Alting skulle være så god en oplevelse som muligt for hele familien.

- Men det har jo gjort, at vi har glemt os selv totalt. Det har været på bekostning af, at vi har lagt låg på alt, hvad vi selv føler.

- Vi fik slet ikke gennemtænkt, alle de ting der kunne gå galt. Nu her - et år efter - kan jeg godt mærke, at det var risikable operationer. Var det gået galt, var det virkelig gået galt, fortæller Nana Ritz Krarup.

Alligevel sidder de i dag tilbage med en taknemmelighed, der gør det svært for dem at leve deres liv fuldt ud, nu da alt næsten er overstået.

Hvad vil folk ikke tænke?

Det har ikke været sjovt at skulle bede om økonomisk hjælp, fortæller Nana Ritz Krarup.

Det ligger hele tiden i baghovedet på hende, forklarer hun, for hun føler ikke, at familien kan gøre de store armbevægelser. Hvad vil folk tænke, når nu de har fået økonomisk støtte?

Kan de for eksempel tillade sig at gå ud og spise? Kan de tage på ferie? Hvad med brylluppet til næste år - kan de tillade sig at holde sådan ét, nu hvor folk har givet dem penge?

- En indsamling er meget kontrolleret. Der er en statsautoriseret revisor, der laver regnskab for hver en krone, så det har jo aldrig været vores penge. Men det har bare ikke været sjovt at bede om økonomisk hjælp hos andre. Det trigger noget i mig, fortæller Nana Ritz Krarup.

For nylig måtte hun derfor afslå at stå for at samle penge ind til en gave. Hun blev simpelthen fysisk dårlig ved tanken om at skrive til folk, om de kunne overføre penge via Mobilepay.

- Det kom bag på mig, at det havde sat sig i mig på den måde, fortæller hun.

Måske overtænker de bare hele situationen. Men de føler et stort ansvar, forklarer de. Respekten for alle de mennesker, der har hjulpet dem, fylder enormt meget.

- Folk skriver til os, at vi ikke skylder dem noget, men jeg føler bare rigtigt meget, at vi bliver nødt til at vise, hvad det hele er endt med, siger Nana Ritz Krarup.

- Og hvordan får man egentlig nogensinde sagt ordentligt tak, supplerer Frederik Ritz Krarup.

De er nødt til at komme videre med deres liv, det er de klar over, og derfor er de begge startet hos en psykolog, så de kan få talt igennem, hvad det er, de har oplevet.

Her bliver de hjulpet med at huske tilbage på mange store og positive oplevelser med rejserne og ikke mindst det, at alle deres bekymringer omkring Hailey er væk.

Men der er meget, de har fortrængt. Mange følelser er blevet gemt væk. De skal til at bygge et nyt hus op igen.

Det skal de gøre sammen, for de har indset, at de aldrig bliver de samme personer igen.

- Det ændrer dig som menneske, når du har været igennem noget, der er så vildt. Det kan jeg også godt mærke nu. Jeg ser livet på en anden måde, fortæller Nana Ritz Krarup.

- Jeg er sikker på, at når det endelige punktum er sat, og vi alle står som en bedre udgave af os selv, så er vi meget stærkere knyttet sammen som familie, siger Frederik Ritz Krarup.

- Dengang Frederik friede til mig, sagde han, at ens forholds styrker viser sig, når der er modgang, og så sluttede han af med at sige, at sammen kan vi klare alt. Det var ret smukt, mindes Nana Ritz Krarup.

Derfor er det også vigtigt for parret at pointere, at det er stolt af det, det har stået igennem, og den måde det har tacklet det hele på overfor dets børn.

Og forhåbentlig vil Nana og Frederik i fremtiden tænke tilbage på tiden som gode minder.

Sådan ser Hailey ud i dag

Noget af det, Nana og Frederik Ritz Krarup ofte bliver mødt med nu, er spørgsmålet om, hvordan Hailey ser ud i dag.

De forstår godt, at det er mest håndgribeligt for folk at forholde sig til det visuelle, men de kan godt have det svært med, at der er så meget fokus på Haileys udseende, forklarer Nana Ritz Krarup.

- Vi har jo altid syntes, at Hailey var perfekt, som hun var. Hun har ikke fået operationerne for at ændre på hendes udseende, men for at hjælpe hende og give hende et bedre liv uden bekymringer og smerter.

- Så det giver mig lidt ondt i maven, at der har været meget fokus på hendes udseende.

I deres optik er en kosmetisk operation, når man ændrer på noget, der er normalt, til noget der giver et andet ønskeligt resultat.

Men i Haileys tilfælde er der blevet ændret på noget unormalt, til noget der er mere normalt.

Operationerne har været livsændrende for hende, forklarer de, men også for dem som forældre.

Før hobede bekymringerne sig op, og de lå søvnløse, så snart Hailey havde den mindste hosten.

Der har været mange konsultationer på hospitalet i Danmark, og de har som forældre været tilskuere til en lidelse, der forværrede deres datters tilstand.

Derfor valgte de at være proaktive i stedet for reaktive, som Frederik Ritz Krarup beskriver det.

I dag er alt det farlige fjernet. Kinden er stadigvæk lidt blå, og det skal fjernes med laser. Det er sidste punktum, og den rejse er familien begyndt at se lidt nærmere på, selvom de egentlig allerhelst bare vil have ro på nu.

Men de er blevet anbefalet af deres amerikanske læge, at det bliver gjort, inden der er gået to år.

Lige nu er der bare mange ting, der skal bearbejdes. Huset skal bygges op på ny, og det er blevet lidt nemmere, da de igen kan bruge energi på at skabe indhold i deres liv sammen.

- Jeg tror ikke, det er mange gange, vi har sat os ned og spurgt hinanden om, hvordan vi havde det. Men vi har nok heller ikke kunnet mærke, hvordan vi har haft det. Vi har manglet helt normale hverdagssamtaler, fordi vores hverdag kun har handlet om, hvad der praktisk skulle løses, siger Nana Ritz Krarup.

Hvis der har været tid til det, er aftenerne blevet brugt på at nulstille hver for sig i stedet for at hygge i sofaen sammen eller få talt ud om dagens oplevelser.

Og så er der jo hele spørgsmålet om økonomien, der lurer i horisonten.

Frederik Ritz Krarup har holdt ekstra fri, når familien var afsted til operationerne, og han havde også afholdt barsel.

Derfor lagde han et pres på sig selv om, at han skulle tilbage på arbejdspladsen og virkelig levere varen. Problemet var bare, at han ikke længere kunne snøre posen med følelser.

Den stod på vid gab.

- Selvom jeg følte alt muligt, kunne jeg heller ikke mærke noget. Jeg var tom. Jeg passede ikke på min familie, og jeg passede ikke på mig selv. Vi havde trukket Hailey igennem alt det her, og nu skreg hun på min hjælp. Så valgte jeg at tage på arbejde. og det føltes forkert. Jeg følte, at jeg svigtede hende, siger Frederik Ritz Krarup.

Til sidst sagde hans læge stop. Han var ligesom Nana Ritz Krarup nødt til at trække stikket, fik han at vide.

Det var det sidste skub, der skulle til, for at han sygemeldte sig, og 1. september i år fratrådte han sin stilling.

Nu, da skuldrene er blevet sænket, mærker Nana og Frederik Ritz Krarup konsekvenserne af det seneste års massive pres.

Nok er de vokset som 'projektledere', men de har mistet noget af dem selv og deres arbejde i processen.

Der er altså lys forude, og energien er på vej tilbage.

Frederik Ritz Krarup kan godt være nervøs for, om han presser sig selv for at tjene penge, eller fordi han gerne vil i gang med at arbejde igen.

De ville dog ikke tøve et nanosekund med at gøre det hele om igen, hvis de skulle. Det hele har været for Haileys skyld.

- Jeg kan ikke pege på noget, jeg ville have gjort anderledes. Jeg er virkelig stolt over alt det, vi har gjort. Jeg synes, vi har klaret det hele flot. Vi er blevet kastet ud på meget dybt vand med tre børn og har fået det til at fungere. Vi har hele tiden fulgt vores mavefornemmelse og stolet på, at vi gjorde det rigtige. Det skal vi finde ro i, siger Nana Ritz Krarup.

Som forældre har de taget afgørende beslutninger på deres børns vegne.

Deres største ønske er derfor nu, at alle deres børn en dag vil give dem tommelfingeren opad, når de engang er blevet så store, at de også forstår alt, hvad familien har været igennem.