Fortrænger dansk natur - invasive arter spreder sig

I år har Miljøstyrelsen indtil videre modtaget flere indberetninger om invasive arter end i hele 2018. Se listen over de mest indberettede i bunden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mårhunden er på størrelse med en ræv og udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.
Af Cæcilie Dohn Christensen & Yigal Jacob Znaty og Mads Otte
I samarbejde med tv2.dk

Den er stor, genstridig og spreder sig så hurtigt, at den kan fortrænge andre planter og være til skade for den danske natur.

Planten gul kæmpekalla er en af de 130 invasive arter af dyr og planter, der lige nu findes i Danmark. Den vokser naturligt i Nordamerika, men sneg sig fra villahaver og ud i den danske natur i 1950'erne.

HVAD ER INVASIVE ARTER?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til.

De har yderligere en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

 

Kilde: Miljøstyrelsen

Nu forsøger Miljøstyrelsens udrydningshold at rykke den op med rod, inden den breder sig yderligere.

- Det er en plante, der er svær at bekæmpe. Derfor er det værd at få den fjernet, inden den når at etablere sig, siger naturforvalter i styrelsen Peter Lyhne Højbjerg.

Det er en udfordring, når planter, der ikke hører hjemme i den danske natur, alligevel kommer til landet, siger Peter Lyhne Højbjerg. 

Fælles indsats i EU

Det er nemlig en dyr affære, når de invasive arter spreder sig.

Det Økonomiske Råds Sekretariat vurderer, at udgifter i forbindelse med plageånderne koster Danmark omkring en milliard kroner om året.

Og i år har Miljøstyrelsen allerede modtaget flere indberetninger end i hele 2018.

 

Det er dog ikke kun Danmark, der kæmper med at få bugt med invasive arter.

EU-landene blev i 2014 enige om at gå fælles ind i kampen, da plageånderne breder sig over grænserne.

- Folk rejser utroligt meget, og de rejser ofte. Det gør simpelthen, at arter bliver flyttet rundt, siger Peter Lyhne Højbjerg.

Eksempelvis kan frø sidde fast på tøjet eller skoene af de rejseglade folk og på den måde blive transporteret over store afstande.

I dag er der 49 planter og dyr på den europæiske liste, og det blev i 2009 estimeret, at EU bruger mellem 100 og 150 milliarder kroner på bekæmpelse af dem.

Her kan du se listen over de syv arter, der er blevet indberettet oftest i Danmark i 2019.

Oftest indberettede invasive arter i 2019

1. Mårhund 

Antal indberettet: 308

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper, men helst i fugtige områder. Den er på størrelse med en ræv og udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. Foto: Flemming Højer - Scanpix

2. Pileurt

Antal indberettet: 270

Både japansk og kæmpepileurt vokser sig så store, at de skygger andre planter ihjel. Det bedste råd mod arterne er ikke at lade dem etablere sig. Det kan gøres ved at rykke nyetablerede planter op med rod. Foto: Shutterstock

3. Kæmpebjørneklo

Antal inberettet: 170

Kæmpebjørnekloen er almindelig overalt i landet, men foretrækker at vokse i fugtige områder. Plantens saft er giftig og gør huden ekstremt følsom over for sollys. Det kan resultere i alvorlige forbrændinger.I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur, hvor den fortrænger andre plantearter. Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

4. Plettet voldsnegl

Antal indberettet: 90

4. Plettet voldsneglAntal indberettet: 90Plettet voldsnegl er en landlevende snegl med et stribet sneglehus.Sneglen er en hermafrodit (tvekønnet). Den kan dog ikke befrugte sig selv. Til gengæld får begge af sneglene, der parrer sig, afkom.I områder med mange af sneglene kan de være en trussel mod planter og andre sneglearter. Foto: ean-francois Monier - Scanpix Denmark

5. Rynket rose

Antal indberettet: 26

I Danmark er rynket rose meget almindelig over hele landet.I de seneste årtier har planten invaderet mange strande og store kystområder, hvor den er vidt udbredt.Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere andre planter i området.  Foto: Jytte Bak - Privatfoto

6. Rød hestehov

Antal indberettet: 14

Rød hestehov kan bekæmpes ved slåning og græsning.I flere kommuner findes planten slet ikke eller er fåtallig. Den vokser særligt på lerede eller næringsrige og gerne fugtige steder. Foto: Henrik Ole Jensen - Ritzau Scanpix

7. Signalkrebs

Antal indberettet: 12

Signalkrebsen bliver helt op til 16 centimeter lang og kan veje 110 gram. Den bliver op til 20 år gammel og er kønsmoden, når den er 1 til 3 år gammel. Den udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv, samt den kan være bærer af sygdommen krebsepest.  Foto: Miljøstyrelsen

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her