Uønsket rovdyr spreder sig som epidemi – her er den filmet på villavej
Mårhunden har overhalet os indenom, lyder det fra Miljøstyrelsen.
Den ligner en Disney-bjørn, men skindet bedrager.
Mårhunden er et af de mest eftersøgte rovdyr i den danske natur, og til trods for at den ønskes udryddet, spreder den sig voldsomt.
På baggrund af nye, foreløbige tal for sidste års jagtudbytte anslår Miljøstyrelsen, at der nu løber omkring 5000-6000 af den invasive art rundt i Jylland.
Mårhunden
Mårhunden hører hjemme i Østasien og kaldes også østasiatisk vandræv.
Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fangenskab, samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.
Er på størrelse med en ræv og anses for at være et rovdyr, der kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
Jager om natten og er nærmest altædende.
Er en dygtig svømmer. En mårhund er set krydse Ringkøbing Fjord, en svømmetur på 10 kilometer.
Kan være bærer af sygdommen rabies og en bændelorm, der er dødelig for mennesker. Det er dog meget sjældent set hos mårhunde i Danmark.
Kilde: Miljøstyrelsen
Ligesom en epidemi
Det er en kraftig stigning i forhold til sidste år, hvor styrelsen anslog, at tallet lå på 2000-3000.
- Det er en eksplosion, når noget fordobles på den måde. Hvis det havde været influenza, havde det været en epidemi, siger specialkonsulent i arter og naturbeskyttelse Mariann Chriel.
Hun understreger dog, at der ikke findes opgørelser for det præcise antal af mårhunde i Danmark, men at tallet skønnes ud fra, hvor mange dyr der er blevet dræbt af jægere det seneste år.
Her er der sket en fordobling fra 1616 til 3291 nedlagte mårhunde, hvilket giver Miljøstyrelsen god grund til også at antage, at der er sket en fordobling i selve bestanden.
Det vælter alle planer. Den tog os lige i inderbanen, må man sige.
En bestand, som ifølge Mariann Chriel er meget svær at stoppe nu.
- Jeg vil ikke sige, at det er umuligt, men det kræver en enorm indsats. Det er vores forventning, at vi i løbet af ganske få år når op på mere end 10.000 individer, siger hun.
Kan svømme til Fyn og Sjælland
Mårhunden er et nærmest altædende rovdyr på størrelse med en ræv. Den stammer fra Østasien og blev registret i Danmark for første gang i 1980. I mange år herefter var mårhunde dog et meget sjældent syn. Fra 1995 til 2003 blev der blot opdaget 25 af dem.
De seneste år er antallet vokset kraftigt, og derfor blev der iværksat en plan, der skulle udrydde mårhunden i 2015.
Det lykkedes dog ikke, blandt andet fordi det kom bag på eksperterne, at mårhunden ville trives så godt og formere sig så effektivt i den danske natur. I stedet for at få syv hvalpe i gennemsnit, viste danske undersøgelser, at den får omkring 11.
- Det vælter alle planer. Den tog os lige i inderbanen, må man sige, lyder det fra Mariann Chriel.
Judas-mårhunde
Mårhunde lever som par, og GPS-mårhunde er indfangede mårhunde, der bruges til at opspore andre mårhunde, som så kan skydes. De kaldes også "judas-mårhunde".
Judas-dyret indfanges, steriliseres og forsynes med et GPS-halsbånd. Derefter bliver de sat på fri fod igen.
Ved at følge dyrets bevægelser på GPS kan man se, hvor og hvornår den møder en potentiel mage, fordi bevægelsesmønstret ændrer sig.
Den potentielle mage kan herefter opspores og aflives, mens GPS-mårhunden kan fortsætte sin søgen efter andre artsfæller.
Der lever i dag cirka 20 mårhunde som judas-dyr i Danmark.
Kilde: Miljøstyrelsen
Kan svømme over store strækninger
Enkelte mårhunde har taget turen fra Jylland til Fyn, hvorfor man i november satte seks såkaldte GPS-mårhunde løs for at finde dem.
Det er et meget alsidigt dyr, der er nærmest altædende. Så det passer den fint at gå en tur igennem et villakvarter. Også igennem en have.
Ifølge Miljøstyrelsen er den indsats gået så godt, at der er i øjeblikket ikke er grund til tro, at der lever vilde mårhunde på Fyn.
Tilfældene vidner dog om, at det ikke er noget problem for mårhunden at svømme over større strækninger, hvorfor det heller ikke kan udelukkes, at den en dag dukker op på Sjælland.
Rykker ind på villavejen
I Jylland rykker mårhunden imidlertid tættere på byerne – og dermed også tættere på mennesker. Den er sågar blevet registreret midt i Aarhus.
Mårhunden holder sig heller ikke fra at gå på besøg på villaveje. Det viser en optagelse til det kommende TV 2-program 'Vores vilde vej'.
Her afslører et infrarødt vildtkamera nemlig en mårhund på nattebesøg på en villavej i Brabrand ved Aarhus. Og det er en særlig optagelse, lyder det fra dyreekspert Sebastian Klein, der satte kameraet op.
- Mårhunden er jo slet ikke sådan et dyr, som man tænker har vænnet sig til mennesker i sådan en grad, at de simpelthen kommer på besøg i haverne. Men det gør de, siger han i programmet.
Er nærmest altædende
Sebastian Klein undrer sig dog ikke, for der kan være mere mad for en mårhund i en vildtvoksende have end på en strømlinet majsmark.
- Det er et meget alsidigt dyr, der er nærmest altædende. Så det passer den fint at gå en tur igennem et villakvarter. Også igennem en have, uddyber han over for TV 2.
Og selvom mårhunden ikke er til stor fare for mennesker, er det ikke uden betydning, at der er rykket et nyt rovdyr ind i den danske natur. Den udgør en særlig trussel mod vores beskyttede og truede dyrearter.
Alligevel var der på villavejen nærmere begejstring for mårhunden, snarere end der var bekymring.
For længe havde det været en myte, at der strejfede en mårhund omkring. Og det var interessant at få det bekræftet, at den faktisk var der, lyder det fra beboer Anne-Marie Prahl, der selv arbejder som naturvejleder.
- Det giver anledning til en diskussion om, hvad det betyder for vores natur, når der rykker en ny art ind. Nogle er måske bange for den, selvom der ikke er grund til det, siger hun og fortsætter:
- Selvom den kan være en udfordring for naturen, synes jeg jo, det er fedt med de lidt større, landlevende pattedyr. Vi er alle sammen fascinerede af at komme ud og se dem.
Støvsuger søer for liv
Sebastian Klein tøver dog ikke med at kalde mårhunden "problematisk", selvom han understreger, at man endnu ikke er klar over, hvor stor skade de mange mårhunde faktisk kan gøre.
Ifølge dyreeksperten kan mårhunde dog få lokale konsekvenser for især jordrugende fugle, fordi de gerne vil svømme for at finde føde i nye områder.
- Den kan svømme ud på en holm eller en ø, og så går den altså amok. Der kan den udradere en helt masse arter. Den kan i princippet rydde en hel fuglekoloni af terner, siger han.
Marian Chriel fra Miljøstyrelsens er enig. Hun mener ikke, at vi skal mange år ud i fremtiden, før vi vil mærke konsekvenserne af de mange mårhunde. Hun nævner frøer og tudser som nogle af de dyr, der kan være i fare.
- Den kan støvsuge en sø eller et vandhul for padder (frøer og tudser, red.). Og det vil give en fattigere natur, siger hun.
Alle jægere skal i spil
Der er allerede taget metoder, der ellers er forbudt ved almindelig jagt, i brug for at bekæmpe mårhunden.
Blandt andet må den jages døgnet rundt, skydes i nærheden af foderpladser og ved hjælp af kunstigt lys. Der er også blevet uddannet jægere, der har speciale i at bekæmpe mårhunde.
Staten alene kan ikke klare en opgave som det her. Det er ikke noget, man kan klare med en lille skare af mennesker. Vi skal have alle jægere på banen.
Og trods stor indsats fra jægerne er stigningen i antallet af mårhunde ikke stoppet. Derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Jægerforbundet nu skudt gang i et nyt projekt, der skal udbrede kendskabet til, hvordan man som jæger tager del i at bekæmpe mårhunde.
- Staten alene kan ikke klare en opgave som det her. Det er ikke noget, man kan klare med en lille skare af mennesker. Vi skal have alle jægere på banen, siger Mariann Chriel.
Derudover lyder opfordringen, at alle, der har set en mårhund, skal indberette det til Miljøstyrelsen her.
Indberetningen skal gerne ske med et foto, der dokumenterer mårhunden eller dens spor, samt præcist hvor og hvornår dyret er set.
'Vores vilde vej' sendes på TV 2 i sensommeren.
