Grossistens søn fra Aarhus reddede tusindvis under massakre

Onsdag var det 80 år siden, at den kejserlige japanske hær under den 2. kinesisk-japanske krig indledte en seks uger lang massakre på indbyggerne i den daværende kinesiske hovedstad Nanjing. Japans mål var at kontrollere hele Sydøstasien.

Op mod 300.000, de fleste civile, blev lemlæstet, voldtaget og dræbt. Men omkring 6000 kinesere undslap de japanske soldaters uhyrligheder takket være en ung, egenrådig dansker, der siden er blevet hyldet i Kina med tilnavne som ’folkets frelser’ og ’den skinnende Buddha’.

Ham vender vi tilbage til.

Har aldrig sagt undskyld

Japan har aldrig undskyldt officielt for massakren, og Kina har flere gange kritiseret, at begivenhederne underspilles eller ligefrem ignoreres i de officielle japanske historiebøger.

Forholdet mellem de to lande er den dag i dag stadig anspændt – ikke mindst på grund af Nanjing-massakren for 80 år siden. Det fortæller Jørgen Delman, der er professor i Kinastudier ved Københavns Universitet, til TV 2:

- Massakren er blevet et symbol på den japanske besættelse. Japan havde i flere omgange besat områder i Kina. I 1930’erne havde de planer om at besætte stort set hele landet, for at Kina skulle være en del af det japanske imperium.

- Kina mener, der ikke er blevet sagt ordentligt undskyld. De diplomatiske forbindelser mellem Kina og Japan blev først genoptaget i 1970’erne, og et af kravene har siden været at få en officiel undskyldning. Men japanerne mener dels, at der ikke var så mange tab, som kineserne siger, og dels mener japanerne også, at de har sagt undskyld, siger Jørgen Delman.

Vidne til krigens rædsler

I 1934 – tre år før massakren - ankom en ung, eventyrlysten aarhusianer ved navn Bernhard Sindberg til Kina. Han havde sneget sig om bord på et handelsskib i Marokko efter en mislykket flirt med Fremmedlegionen.

Den karismatiske knøs fik hurtigt en tjans med at demonstrere danske rifler for kineserne, men i sommeren 1937 indtog den japanske hær Shanghai, og Danmarks våbenhandel med Kina døde ud.

I stedet blev Sindberg hyret som chauffør for den britiske journalist Pembroke Stephens fra London Daily Telegraph.

I de kommende måneder kørte Sindberg og Stephens Shanghai tyndt og dokumenterede og beskrev krigens rædsler. Den 11. november 1937 fulgte de to slagets gang fra toppen af et vandtårn. De blev beskudt fra et japansk fly, og Pembroke Stephens blev dræbt for øjnene af Sindberg.

Snedigt trick snød bombefly

Den 26-årige dansker blev kort tid efter hyret som vagtmand på F.L. Smidts cementfabrik i hovedstaden Nanjing. Et livsfarligt, men godt betalt job for den lyshårede dansker, der var søn af en ostegrossist fra Aarhus.

Sindberg ankom til Nanjing den 2. december 1937. På fabrikken var kun én anden udlænding, tyskeren Karl Günther. Efter 11 dage oversvømmede japanske tropper Nanjing, og massakren begyndte.

F.L. Smidts fabrik i udkanten af byen undgik af flere omgange japanernes bombardementer, fordi Bernhard Sindberg og Karl Günther snedigt havde malet det danske Dannebrog og det tyske hagekorsflag på taget af fabrikken. To flag som japanerne havde respekt for, og to lande de ikke var i krig med.

- Uden hans hjælp havde vi ikke haft en chance

Det fandt de civile kinesere hurtigt ud af, og snart strømmede de ind på den danskejede fabrik for at søge ly for de japanske flys angreb.

Bernhard Sindberg og Karl Günther tog dem ind, oprettede et interimistisk hospital og risikerede deres eget liv ved gentagne gange at køre ud i byen for at skaffe mad, medicin og forsyninger fra Røde Kors til de nødstedte flygtninge på fabrikken.

Én af dem var teenageren Wang Yongli. Han tilbragte som teenager 100 dage på cementfabrikken. I en artikel i China Daily i 2006 udtalte den dengang 82-årige Wang Yongli:

- Uden hans hjælp havde vi ikke haft nogen chance for at overleve. Vi håber, at godheden i folk som Sindberg vil leve videre.

- Hold Deres personlige sympatier og antipatier for Dem selv

Massakren strakte sig ind i februar 1938, men i løbet af marts blev forholdene gradvist bedre for de kinesere, der havde overlevet de første voldsomme uger.

Selvom Sindberg havde beskyttet cementfabrikken mod japansk overtagelse, var F.L. Smidth ikke udelt begejstret for vagtmanden og hans humanitære indsats.

Det var tilsyneladende vigtigere at holde sig gode venner med den japanske besættelsesmagt. Det fremgår af et brev F.L. Smidts officielle repræsentant i Kina, Niels Jensen, sendte til Sindberg den 13. februar 1938:

- Kom ikke i klammeri med nogen, undgå at tage til Nanjing mere end højst nødvendigt, men forhold Dem ganske roligt på fabrikken og hold Deres personlige sympatier og antipatier for Dem selv uden at skrive noget ned i breve eller på anden måde.

Fyret og sendt hjem

Efter godt tre måneder var tålmodigheden slut, og Bernhard Sindberg blev fyret af F.L. Smidt og sendt til Shanghai, hvorfra han tog et skib hjem til Europa.

Bernhard Sindberg emigrerede senere til USA, tog en styrmandseksamen og gik ind i den amerikanske handelsflåde.

Han holdt kontakt til familien hjemme i Danmark, men rædselsmånederne i Nanjing var ikke et emne, han yndede at tale om.

- Det påvirkede ham formentlig meget, men han ville helst ikke snakke om det. Han fortrængte det, blev aldrig gift, og på sine gamle dage var han lidt for glad for flasken. Det var vel, fordi han var skuffet over livet, fortalte Bernhard Sindbergs søster, Bitten Stenvig Andersen, i 2008 til Kristeligt Dagblad.

Har fået rose opkaldt efter sig

Sindberg levede resten af sit liv i USA uden at blive gift eller få børn. Han døde i Californien i 1983.

Kineserne selv siger, at Bernhard Sindberg reddede mindst 6000 menneskers liv under massakren, der er blevet kaldt ’verdens glemte Holocaust’.

Her 80 år efter sin heltegerning hyldes Sindberg stadig i Kina, hvor han blandt andet har fået opkaldt rosen Nanjing Forever the Sindberg Rose efter sig.

Den vokser i bedene uden for The Nanjing Mermorial Hall til minde om Bernhard Sindberg og de kinesere, han reddede fra massakren.

Nanjing var besat helt frem til japanernes kapitulation den 14. august 1945.

Kilder: Kristeligt Dagblad, b.dk og Wikipedia