Kan jeg blive smittet når jeg handler? Spørgmål og svar om covid-19

Læs eksperternes svar på nogle af de mest udbredte spørgsmål om den nye coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Du kan i teorien godt blive smittet ved at røre ved en mælk i supermarkedet, men det er ikke noget, du skal bekymre dig om. Hvis du vasker hænder inden og efter, du har været i supermarkedet, så er risikoen meget lille. Foto: Peter Leth-Larsen
Af Freja Sofie Madsen, Maiken Brusgaard Christensen & Mikkel Secher og Karsten Smed
I samarbejde med tv2.dk

De bekræftede smittetilfælde af den nye coronavirus og sygdommen covid-19 i Danmark har medført både bekymring og mange spørgsmål.

Derfor har TV 2 taget nogle af jer brugeres mange spørgsmål med videre til eksperterne og forsøgt at få svar.

Herunder kan du læse deres svar på nogle af de mest udbredte spørgsmål.

Grænselukning

Hvordan viser udlændinge, der arbejder i Danmark, at de har et "anerkendelsesværdigt formål"?

​14. marts kl. 12.00 lukkede de danske grænser for alle udlændinge uden et "anerkendelsesværdigt formål" i landet.

Det betyder ikke, at man som udlænding med job i Danmark, ikke kan komme på arbejde. En dansk arbejdsplads er anerkendelsesværdig, og du skal derfor blot kunne bevise, at du er ansat. Det er imidlertidt op til politiet at vurdere, hvilke dokumenter der godtages som bevis, men et ansættelsesbevis, lønseddel eller en arbejdskontrakt vil være tilstrækkeligt.

 

 

Bør studerende på udveksling i udlandet rejse hjem?

Udenrigsministeriet meddelte 13. marts, at alle danskere, der er på rejse i udlandet, bør vende hjem hurtigst muligt. Det gælder dog ikke nødvendigvis studerende på udveklsing, da de betragtes som bosiddende i udlandet og dermed ikke decideret rejsende. Hvis ens undervisning er suspenderet, rådes man til at rejse hjem, men det er op til den enkelte studerende at vurdere, om de vil rejse hjem eller ej.

Man bør dog overveje kvaliteten af landets sundhedsvæsen og tidspunktet for ens planlagte hjemrejse. Hvis man har en flybillet til den nærmeste fremtid, bør man overveje, om det vil give bedre mening at rejse hjem nu. Flytrafikken risikerer nemlig at blive ramt af mange aflysninger den kommende tid. 

 

Hvordan kommer grænselukningen til at påvirke Bornholm?

Grænselukningen betyder imidlertidt ikke, at regeringen vil ændre muligheden for, at bornholmerne kan rejse gennem Sverige for at komme til og fra Bornholm.

Molslinjen arbejder desuden på at indsætte en ekstra færge med afgange mellem Køge og Rønne, så man undgår at skulle rejse over Sverige.

Danmarks indsats

Hvorfor tager myndighederne det så alvorligt?

Når myndighederne tager det meget alvorligt, er det, fordi den nye virus ser ud til at være meget smitsom, og fordi alle er modtagelige for den nye virus. Ifølge myndighederne vil langt de fleste yngre og raske personer formentlig kun opleve milde, influenzalignende symptomer, hvis de bliver smittet, men den kan give alvorlige symptomer og i værste fald være dødelig for ældre og i forvejen svækkede personer.

Hvis mange bliver smittet på én gang, kan det resultere i, at mange vil skulle indlægges på én gang, hvilket kan overbelaste sundhedsvæsnet.

 

Hvorfor kan 800.000 danskere blive smittet, når tallet kun er 80.000 i Kina?

Sundhedsstyrelsen har været ude at sige, at 10-15 procent af befolkningen kan blive smittet med coronavirussen, svarende til cirka 580.000 til 870.000 danskere. Det skyldes, at der er tale om en pandemi, og da det blev stemplet sådan, blev forventningen, at antallet af smittede vil blive langt større end i Kina.

Det reelle antal smittede i Kina kan i dag også være større end 80.000, fordi mange stort set ikke får symptomer af betydning. I Kina er antallet af nye smittede per dag begyndt at falde, mens antallet af raskmeldte fortsat stiger. 

 

Hvordan ved vi, om tiltagene virker, når vi ikke længere screener alle med symptomer?

Det gør vi, for er der mange smittede, vil der også komme mange syge på hospitalerne. Dem kan vi tælle i stedet for og så at sige ”tælle tilbage” for at finde frem til et cirka antal smittede. 

Smittefare

Smitter virussen fra folk uden symptomer?

Den nye virus er fundet i luftveje hos personer, der ikke har haft symptomer, men smitte sker bedst, hvis man hoster. Så myndighederne mener, at smittespredning primært er drevet af patienter, der har symptomer.

 

Hvad gør man, hvis håndsprit er udsolgt?

Håndvask er lige så godt som håndsprit til at rengøre hænderne, men hvis hænderne ikke er synligt snavsede, eller hvis man ikke er i nærheden af vand og sæbe, kan man bruge håndsprit i stedet for håndvask.

 

Hvorfor beskytter masker ikke mod smitte?

Smitten sker mest ved kontakt med sekreter via hænder til næse, mund og øjne og ikke så meget ved indånding af dråber. Så det er ikke en brugbar beskyttelse for sygdommen, da masken kun dækker noget af slimhinden hos den raske. Derudover dækker masken ikke mod indtrængen, når den bliver fugtig. Men hvis du selv er syg, kan du sprede mindre smitte ved at bære maske. I Asien gør man det ofte af høflighed.

 

Hvad skal personer med kroniske luftvejssygdomme gøre?

Det er rigtigt, at man er i øget risiko for at udvikle alvorlig sygdom, hvis man har kroniske luftvejssygdomme. Derfor har myndighederne også særligt fokus på denne gruppe. De kan selv gøre noget ved at tage deres forholdsregler som at holde god håndhygiejne og undgå store forsamlinger samt offentlige transportmidler i myldretiden, men vi andre har også et ansvar for at passe på dem og undgå at smitte dem.

 

Hvilken fare udgør importerede fødevarer eller pakker?

Virus kan kun overleve op til 48 timer uden for kroppen. I forhold til fødevarer vil man derudover normalt vaske grøntsager og gennemstege kød, inden man spiser det, så myndighederne vurderer ikke, at fødevarer udgør nogen smitterisiko.

 

Kan jeg blive smittet, når jeg handler?

Du kan i teorien godt blive smittet ved at røre ved en mælk i supermarkedet, men det er ikke noget, du skal bekymre dig om. Hvis du vasker hænder inden og efter, du har været i supermarkedet, så er risikoen meget lille. Det skyldes, at coronavirussen er ikke så robust. Derudover vil det kræve, at ydersiden af emballagen kommer i kontakt med det, der skal indtages.

Når du handler, er det derudover vigtigt, at du holder afstand til andre handlende og medarbejdere.

 

Må jeg gå ud at handle, hvis jeg er i risikogruppen?

Myndighederne råder folk i risikogruppen til at blive hjemme i den udstrækning, det er muligt. Det betyder altså, at man bør undersøge, om en nabo, et familiemedlem eller en ven, der ikke selv er i risikogruppen, har mulighed for at klare indkøbene. Hvis ikke, bør forsøge at holde en ekstra god håndhygiene ved for eksempel at overveje handsker og undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder. I butikken skal man holde afstand til andre mennesker, da dråber fra hoste og nys spreder sig i luften i op til to meters afstand. Træd nogle skridt tilbage, når du har placeret dine varer på båndet. Både for din egen og for ekspedientens skyld. 

 

Kan kæledyr være smittet, og kan de smitte mig?

Hunde og katte kan ikke blive smittet. Hvis du har nusset din hund eller kat meget intensivt, kan der sidde nogle rester af virussen i deres pels, men det repræsenterer ikke nogen væsentlig smittefare.

Det lyder måske mærkeligt, når man mener, at coronavirussen kommer fra flagermus. Men det skyldes, at virussen har brug for ganske særlige molekyler på overfalden for at komme ind i cellerne. Flagermus og mennesker har tilsyneladende nogenlunde ens molekyler, men det er langt fra alle andre dyrearter, der har det.

 

Kan jeg blive smittet, når jeg går på gaden?

Man vil sandsynligvis ikke blive smittet, hvis man bare er gået forbi en person, som er smittet. Typisk skal man have brugt længere tid med personen. Anbefalingen er dog, at man så vidt muligt undgår kontakt til andre.

Særlige risikogrupper

Hvordan kan en ung læge dø, hvis ældre er mest udsatte?

Det kan betyde noget, hvor stor en dosis virus man bliver udsat for. Den 34-årige kinesiske læge, som døde, kan have været udsat for massivt smittepres på hospitalet, og det kan måske forklare, at han blev alvorligt syg, selvom han ikke var gammel eller svækket.

 

Er der øget risiko for gravide?

Influenza kan være farligt for gravide, men der er ikke meldinger om, at gravide bliver mere ramt end andre af den nye virus. Der er ikke rapporteret, at gravide har smittet deres foster eller selv er blevet særligt syge. Så der er ikke noget, der peger på, at gravide er en særlig risikogruppe. Normalt fører luftvejsinfektioner dog ikke til fosterskader.

 

Er spædbørn mere udsatte?

Når man ser på de registrerede smittetilfælde, er der utrolig få børn iblandt. Myndighederne afviser ikke, at de kan blive smittet, men hvis de gør, forventes det at være en meget mild sygdom. Så børn ser ikke ud til at være en særlig risikogruppe.

 

Har astmatikere større risiko for alvorligt sygdomsforløb?

De smittede, der har haft et alvorligt forløb, har enten været ældre eller haft forskellige kroniske sygdomme, der gør deres immunsystemer svækkede, som for eksempel hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme eller sukkersyge. Astma er ikke specifikt beskrevet som en risikofaktor, men hvis man har astma, er det en god ide at sørge for, at den er velbehandlet med medicin.

 

Skal ældre med kroniske sygdomme blive hjemme fra aktiviteter?

Hvis man er ældre og ovenikøbet har en kronisk lidelse, bør man blive hjemme fra eksempelvis gymnastik eller andre aktiviteter, hvor man er mange mennesker sammen.

Er man særlig udsat, skal man i det hele taget være særlig opmærksom og henstille til, at ens omgangskreds også er det. Det kan i denne ekstraordinære periode være en god idé at melde fra til en fødselsdag, hvor der kommer mange folk, eller takke nej til besøg fra bekendte, hvis de lige har været sammen med mange mennesker.

Viden om ny virus

Hvordan adskiller den nye virus sig fra SARS?

For det første er den ikke lige så farlig - dødeligheden er meget lavere. Derudover findes den nye virus både i de nedre og i de øvre luftveje, hvor SARS mest sad i de nedre. Derfor smittede SARS mest, når patienterne var rigtig syge, mens den nye coronavirus ser ud til at give mildere symptomer og at kunne smitte med virus fra de øvre luftveje, og derfor kan den være sværere at inddæmme end SARS.

 

Hvor længe vil den nye coronavirus være aktiv?

Selvom kurven ser ud til at være vendt i Kina, giver den seneste tids udvikling, hvor der bliver påvist flere tilfælde uden for Kina, grund til bekymring. Man kan håbe på, at foråret og sommeren kan bremse spredningen, men vi vil nok støde på det igen til efteråret. Så vi kommer nok til at høre om coronavirus flere måneder endnu - og måske år, da det kan blive en af de tilbagevendende virusser.

 

Hvordan konstaterer man smitte med coronavirus?

Hvis der er mistanke om smitte, skal der tages en helt særlig test på sekret fra luftvejene. Det er dog ingen selvfølge, at du vil blive testet, hvis du henvender dig med svær forkølelse, feber og hoste. Myndighederne vil fokusere ressourcerne på de mest syge borgere, og man opfordres derfor til at holde sig hjemme, hvis du har milde symptomer. Først hvis symptomerne forværres, bør du kontakte din læge. Det er vigtigt, at du udelukkende kontakter lægen telefonisk og ikke møder fysisk op. 

 

Hvor lang tid tager det at blive rask?

Det kan tage sig op mod seks uger at komme sig over smitte med coronavirussen. Længere, hvis man er blandt de hårdest ramte, Men lad os huske, at det er i værste fald, og at det altså godt kan gå hurtigere end det. Den første dansker blev erklæret smittet med coronavirus 27. februar, og en uge efter blev han erklæret rask

 

Kan raskmeldte blive smittet igen?

Det ved vi faktisk ikke endnu. Men for almindelige forkølelses-coronavirus gælder det, at man godt kan få dem igen med flere års mellemrum. Så hvis man har haft den nye virus og bliver raskmeldt, formoder myndighederne, at man måske har nogle års beskyttelse.

 

Hvor langt er man med en vaccine?

Forskerne har været i gang med at udvikle en vaccine, siden udbruddet af coronavirus begyndte. De håber på, at de første forsøg på mennesker kan laves indenfor de næste 12 måneder. Herefter vil det ta 

Dødelighed

Hvorfor taler man om en anden dødelighed, end tallene viser?

WHO angiver en dødelighed på 3,4 procent, men det gælder dødeligheden blandt de bekræftede tilfælde. Det tal er meget afhængigt af, hvem der går til læge og bliver undersøgt. Der formodes at have været mange milde smittetilfælde, som ikke er registreret, og derfor vurderer myndighederne, at dødeligheden i virkeligheden er i promillestørrelsen.

 

Hvorfor er dødsraten meget højere i Italien end Sydkorea?

Dødelighed er i princippet antal døde i forhold til antal smittede. I skrivende stund er den ganske rigtig omkring 5,8 procent i Italien og 0,7 i Sydkorea. Men antallet af smittede er behæftet med stor usikkerhed og afhænger blandt andet af, hvor mange man tester. Derfor får vi meget forskellige tal rundt om i verden. Sydkorea er det land, der har testet befolkningen grundigst, hvilket kan hænge sammen med den lave dødelighed. 

 

Hvorfor dør så mange i Italien på få dage, hvis virussen ikke er farligere end influenza?

En influenzaepidemi kan også være farlig for ikke-vaccinerede ældre og kronisk syge, det er derfor, at vi gør så meget ud af at vaccinere dem hvert år. Men her er der tale om en ny coronavirus, som vi ikke har haft mulighed for at vaccinere imod på forhånd. I Italien er der nogle områder, hvor smitten med den nye coronavirus er meget udbredt, og derfor er der her også ældre og svækkede, der bliver syge og dør.

Bekymring

Fraråder myndighederne kommende rejser?

De danske myndigheder fraråder alle ikke-nødvendige rejser og henviser til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som I kan finde her. Anbefalingerne tager ikke kun udgangspunkt i smitterisiko, men også i nogle af de logistiske problemer, man kan støde på, når man tager til et land, hvor der er konstateret smitte.

 

Hvad hvis man har været i et ikke-risikoland og udviser symptomer?

Der er mange andre luftvejsvirusser i omløb på dette tidspunkt af året - blandt andet influenza. Ligesom sundhedsmyndighederne ikke tester for andre forkølelsesvirusser hos personer med mild sygdom, er der heller ikke grund til at teste for den nye coronavirus, hvis man oplever mildere symptomer, som ikke kræver lægehjælp. Tager dine symptomer til i styrke, så ring til egen læge og beskriv symptomerne. Det er vigtigt, at det foregår telefonisk. 

 

Hvordan skal man forholde sig, hvis man er i orange land, der skifter til rød, mens man er der?

Hvis landets risikovurdering skifter til rød, skal man tage hjem med det samme. Alle dele af verden, som ikke er røde, er kategoriseret som orange. Det betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser dertil, og hvis man allerede befinder sig der, råder de en til at rejse hjem med det samme. Situationen udvikler sig hurtigt nogle steder, og der kan være risiko for at strande. Alle Danmarks grænser er desuden lukkede for udlændinge, og man skal derfor forvente øget grønsekontrol, når man vender hjem. 

 

Skal man have feber for at være smittet?

Foruden at have været i et risikoområde eller have været i kontakt med en smittet person skal man ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer have 38 i feber eller derover og enten hoste eller have ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer, der kan give mistanke om covid-19. Er du i tvivl, anbefaler myndighederne, at du bliver hjemme og undgår kontakt med dine nærmeste. Udvikler dine symptomer sig i en sådan grad, at du har brug for lægehjælp, skal du ringe til egen læge. Det er vigtigt, at du ikke dukker op på klinikken, men får vejledning over telefonen. 

 

Kan sygdommen mutere og blive farligere?

Det ved vi faktisk ikke endnu. Men der er ikke nogen grund til at tro, at coronavirus isoleret set kan blive særlig farlig. Vi kender jo allerede andre coronavirusser som forkølelsesårsag. Det, der gør den farlig i dag, er smittespredningen. Hvis mange bliver smittet på samme tid, vil sundhedsvæsenet blive overbelastet. Kommer vi dertil, vil det betyde, at de udsatte personer, som virussen kan være farlig for, ikke kan få den hjælp, de har brug for.

Kilder: Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved KU, overlæge Bolette Søgaard fra Sundhedsstyrelsen, overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut, Nina Weis, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, praktiserende læge Anders Beich, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger, professor i infektionsmedicin ved Aalborg Universitet, Henrik Nielsen, transportminister Benny Engelbrecht (S), Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her