Kvinder bliver hårdere ramt af senfølger end mænd
Hvis én procent – som i tidligere smittebølger – får senfølger i denne bølge, betyder det, at 20.000 bliver ramt. Eksperterne holder vejret.
Begge køn og de fleste aldersgrupper bliver ramt af senfølger efter smitte med coronavirus.
Men hvis du er en kvinde i alderen 30-69 år, er der større risiko for, at du bliver ramt af svære senfølger som hovedpine, koncentrationsbesvær og åndenød efter at have været smittet med coronavirus.
Det er i princippet relativt raske mennesker, der bliver ramt
Det viser nye tal fra blandt andet landets senfølgeklinikker, som er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP).
- Vi kan se, at langt de fleste er i den erhvervsaktive alder. Og der er en lille overvægt af kvinder, siger Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Odense Universitetshospital, til TV 2.
Hun forklarer, at der er et mørketal, fordi mange er i behandling hos deres praktiserende læge eller selv går og venter på, at senfølgerne går over.
- Det gør det sikkert også på et tidspunkt, det er bare et spørgsmål om, hvor lang tid det tager. Og dem, vi ser, har brug for hjælp til at komme videre, siger Anne Øvrehus.
I alt er der i perioden fra oktober 2020 til og med december 2021 henvist 5230 personer med senfølger – 3255 af de henviste er kvinder, og 1975 er mænd.
Svaret kan ligge i kvindernes immunforsvar
Mens mændene ser ud til at blive hårdere ramt af selve sygdommen, ser det altså ud til, at kvinderne i højere grad bliver hårdere ramt af senfølgerne.
Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Men vi ved det ikke, og vi holder lidt vejret
Det kan ifølge Ejvind Frausing Hansen, der er forsker på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, skyldes, at kvindernes immunsystem er ”vældigt godt” til at håndtere den akutte sygdom, som derfor ikke bliver så kompliceret og alvorlig.
- Men når det gælder senfølgerne, er deres immunsystem måske for aktivt, hvilket gør, at det overreagerer. Det kan være én af forklaringerne på, at de får senfølger. Men vi ved det faktisk ikke, siger han til TV 2.
Det er ikke kun i Danmark, at data viser, at kvinderne bliver mere ramt af de svære senfølger. Det viser tal fra hele verden, siger forskeren.
Senfølgeramte har oftest ingen andre sygdomme
I de danske data gemmer sig en anden overraskende opdagelse. Flertallet af de personer, der er knyttet til landets senfølgeklinikker, har nemlig ikke andre sygdomme.
- Det er i princippet relativt raske mennesker, der bliver ramt, siger Anne Øvrehus.
Ejvind Frausing Hansen fremhæver, at det ikke ser ud til, at ældre eller svækkede personer er hårdt ramt.
VIDEO: Sygeplejersker, der døjer med senfølger, er stået frem hos TV2 ØSTJYLLAND
Hvorfor det er tilfældet, ved eksperterne endnu ikke. I det hele taget er der fortsat meget, som eksperterne ikke kan forklare, når det gælder senfølger. For der er ifølge Anne Øvrehus stadig ingen ”rigtigt gode” videnskabelige forklaringer på, hvorfor tidligere smittede i det hele taget oplever senfølger.
Derfor kan Anne Øvrehus heller ikke svare på, om den seneste store smittebølge med Omikron-varianten vil betyde en stigning i antallet af personer, der oplever senfølger.
Tredje bølge får eksperterne til at holde vejret
I første og anden smittebølge er cirka 400.000 blevet konstateret smittet. Heraf er cirka en procent blevet henvist til senfølgeklinikkerne.
Hvis en procent af det samlede antal smittede i tredje bølge viser sig at få svære senfølger, svarer det til cirka 20.000 personer.
- Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Men vi ved det ikke, og vi holder lidt vejret. I og med vi ser mange meget milde og næsten asymptomatiske forløb, forventer jeg ikke, at vi får senfølger i samme omfang (som i de tidligere bølger, red.), siger Ejvind Frausing Hansen.
Der går mellem tre og seks måneder, fra en smittet finder ud af, at symptomerne ikke bliver bedre, til vedkommende bliver henvist til en senfølgeklinik.
Det betyder, at eksperterne først i foråret kan se, om de mange smittede også har en betydning for antallet af personer med senfølger.
På senfølgeklinikkerne forsøger personalet at afhjælpe nogle af symptomerne med blandt andet genoptræning.
