Sygeplejersker kæmper med alvorlige corona-senfølger: - Vi bliver svigtet

To sygeplejersker fra infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital kæmper med alvorlige corona-senfølger, der gør, at de ikke længere kan arbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Anna Nygaard Drivsholm (t.v.) og Maiken Søholt (t.h.) lider begge af alvorlige corona-senfølger, der betyder, at de begge er langtidssygemeldt. Foto: Privat

Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt arbejdede med corona-patienter som sygeplejersker på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. I november 2020 fik de selv covid-19, og i dag kæmper de stadig med alvorlige senfølger fra sygdommen.

Anna og Maiken er to af fem sygeplejersker på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har kæmpet med senfølger. To er raskmeldte, en er på deltid, mens Anna og Maiken er hårdest ramt. 

Faktisk er senfølgerne så alvorlige, at de begge stadig er fuldtidssygemeldt. 

Kvinderne kæmper med problemer som voldsom hovedpine, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær. 

Og de peger begge på problemer i et system, der ikke kan hjælpe dem.

Sygemeldt i et år

34-årig Maiken Søholt blev smittet med covid-19 den 10. november 2020. Hun oplevede at have de gængse corona-symptomer, men ellers intet hun selv så som alvorligt. 

Men da hun skulle tilbage på arbejdet, opdagede hun, at der var noget helt galt. 

Jeg knækker fuldstændig. Jeg er fysisk dårlig. Jeg bliver utilpas, og jeg har ramt muren
Maiken Søholt, sygeplejerske, AUH

- Jeg var træt og havde konstant hovedpine. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og huske ting, siger Maiken Søholt til TV2 ØSTJYLLAND. 

Maiken tog kontakt til en læge, der i februar 2021 sygemelder hende fuldt ud. Corona-senfølgerne bliver meldt som en arbejdsskade, men der er endnu ikke faldet en afgørelse i sagen.

Vi skal helt frem til januar i år, før Maiken igen kommer tilbage på arbejde. Her var planen, at hun skulle arbejde to timer om dagen, to dage i ugen. 

Men første dag tilbage går det igen galt. 

Maiken Søholt føler, at sygeplejersker med corona-senfølger bliver svigtet.

- Jeg knækker fuldstændig. Jeg er fysisk dårlig. Jeg bliver utilpas, og jeg har ramt muren. Jeg har hovedpine, er træt og får kvalme, fortæller Maiken Søholt. 

Derfor vælger Maiken endnu engang at melde sig syg. 

'Vi har behov for at se fremgang'

Den 20. januar bliver Maiken kaldt ind til et møde med sin nærmeste leder om hendes situation. 

- Der fik jeg at vide, at de havde behov for at se fremgang hos mig, så jeg igen kan komme på fuldtid. De fortæller, at de også har en afdeling, der skal fungere, siger Maiken Søholt.

Det er svineri, når der bliver brugt så mange penge på for eksempel test, men man ikke har råd til at hjælpe os sygeplejersker
Maiken Søholt, sygeplejerske, AUH

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med infektionsmedicinsk afdelings tillidsrepræsentant, der var med til mødet. Hun bekræfter, at Maiken Søholt fik at vide, at de havde behov for at se fremgang hos hende. 

Maiken Søholt tolker selv udtalelsen som en klar besked. Kom tilbage på arbejde, eller du bliver fyret. 

- Jeg føler mig uretfærdigt behandlet, da jeg har hjulpet de her patienter, og nu betaler jeg den ultimative pris. Der bliver ikke taget hånd om det, og nu kan det ende som en fyring. Jeg kan ikke engang søge nyt arbejde på grund af senfølgerne, siger hun. 

Maiken Søholt understreger, at hun ikke har noget problem med sin nærmeste leder, da hun har fuld forståelse for deres situation. Hun mener i stedet, at det er et problem i systemet. 

- Det er svineri, når der bliver brugt så mange penge på for eksempel test, men man ikke har råd til at hjælpe os sygeplejersker. Vi bliver svigtet, når vi får en arbejdsskade, der kan koste os vores arbejdsevne. Det er jeg dybt skuffet over, siger hun. 

'Det ville være nemmere at gøre en ende på det hele'

27-årig Anna Nygaard Drivsholm havde kun været færdiguddannet sygeplejerske i fire måneder, da hun blev smittet med covid-19 den 25. november 2020, og ligesom Maiken var hun kun syg med almindelige influenza-lignende symptomer. 

Men også Anna opdagede, at der var noget galt, da hun skulle tilbage på arbejde. 

- Jeg kunne mærke, at jeg ikke var mig selv. Jeg var følsom over for lyd og lys, og jeg fik kvalme, hvis der skete for meget. Jeg havde svært ved at kigge på skærme, fokusere og huske. Og jeg havde svært ved at multitaske, det kunne jeg slet ikke, siger Anna Nygaard Drivsholm til TV2 ØSTJYLLAND. 

Anna valgte at knokle videre i håbet om, at det ville gå over. Men især trætheden var voldsom, hvor hun ofte sov 12-14 timer i døgnet. 

Anna Nygaard Drivsholm fortæller selv, at hun plejede at være en aktiv kvinde, inden hun blev ramt af COVID-19.

- Jeg kunne ikke forstå, at jeg var blevet så doven. Jeg har aldrig været en, der bare ligger på sofaen, siger hun. 

Trætheden var så voldsom, at Anna ikke længere kunne komme igennem hverdagen. Hun havde ikke overskud til venner, motion, madlavning eller rengøring, og når hun var derhjemme, lå hun mest i soveværelset med alt lyset slukket. 

Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at gøre en ende på det hele
Anna Nygaard Drivsholm, sygeplejerske, AUH

- Der har været mange dage, hvor jeg har tænkt, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at gøre en ende på det hele. Det er så invaliderende. Jeg føler mig meget handicappet, siger Anna Nygaard Drivsholm. 

Bekymret for fremtiden

Anna Nygaard Drivsholm fortæller, at hun indtil videre er glad for den hjælp, hun har modtaget på Aarhus Universitetshospital. Men hun er bekymret for en fremtid, hvor hun endnu ikke ved, hvornår hun bliver rask - eller om hun skal leve med senfølgerne resten af sit liv. 

- Hvad skal der ske med mig? Kan jeg overhovedet arbejde? Bliver det her taget alvorligt og seriøst? Folk har svært ved at sætte sig ind i det her med træthed og hovedpine. Det kan man ikke, før man har prøvet det, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Hun mener, at problemet ikke bliver prioriteret nok politisk. 

Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed i endnu
Anna Nygaard Drivsholm, sygeplejerske, AUH

- Jeg plejer at sammenligne det med, at når der har været soldater i krig, så står der en masse klar til at tage imod dem og hjælpe dem, også på sigt. Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed endnu, siger hun og fortsætter:

- Det er er lidt tankevækkende, at os, der går i front ved at hjælpe i pandemien, os der falder i krigen, at vi ikke selvfølgelig skal have hjælp så lang tid, vi har brug for det. 

Fyring i Region Sjælland

I sommer blev en sygeplejerske fra Region Sjælland fyret, efter for meget sygefravær grundet corona-senfølger.

Kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, er ikke bekendt med, at der endnu har været lignende fyringer i Midtjylland, men hun fortæller, at de følger situationen nøje. 

Anja Laursen fortæller, at DSR holder øje med situationen omkring sygeplejersker med corona-senfølger.

- Vi kæmper for, at de bliver udredt rigtigt, at de bliver behandlet ordenligt, og der tages hensyn til dem og deres problemer, siger Anja Laursen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Hun understreger dog også, at det ikke nødvendigvis altid er den rette beslutning at blive på arbejdspladsen, hvis man har alvorlige senfølger.

Der skal kigges meget individuelt på sagerne
Anja Laursen, Kredsformand, DSR, Kreds Midtjylland

- Vi vil gå langt, men det skal også være rimeligt for dem. De skal ikke fastholdes på et arbejde, de ikke kan tages sig af. Så der skal kigges meget individuelt på sagerne, siger Anja Laursen.

Har særlig fokus 

Løn- og personalechef på Aarhus Universitetshospital, Janni Hedegaard, oplyser i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND, at de har været ekstra opmærksomme på personer i samme situation som Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt.

- Sagerne bliver behandlet individuelt, og vi har haft særlig fokus på de medarbejdere, der har pådraget sig covid-19 på arbejdspladsen. Således har vi været mere afventende end normalt på, at de kan begynde at vende tilbage på arbejde, skriver hun. 

Aarhus Universitetshospital fortæller, at de har haft øget fokus på medarbejdere, der har pådraget sig COVID-19 på arbejdspladsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derudover oplyser hun, at der efter længere tids sygdom iværksættes initiativer, der skal få medarbejderne tilbage igen. 

- Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, forsøger vi at finde løsninger, der kan støtte medarbejderen i at vende tilbage til arbejde, og der bliver lavet en plan for tilbagevenden efter længerevarende sygdom, skriver Janni Hedegaard.

Kan ikke udelukke fyring

Hospitalsdirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen fortæller, at han generelt set er tilfreds med hospitalernes indsats i forhold til sygeplejersker med corona-senfølger.

- Jeg har hørt om nogle enkelte af de her forløb, hvor hospitalerne har gjort alt muligt for at hjælpe sygeplejerskerne. Så jeg synes, at arbejdspladserne har taget vidtstrakte hensyn, og nok også mere, end vi normalt gør, siger Ole Thomsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ole Thomsen fortæller, at sygeplejerskerne ikke kan se frem til langvarig hjælp, hvis de ikke længere kan arbejde på grund af corona-senfølger. Foto: Dagens Medicin

Han fortæller desuden, at han ikke kan afvise, at sygeplejersker med corona-senfølger kan risikere at få en fyreseddel, hvis de ikke kommer tilbage i arbejde. 

- Jeg vil ikke sige, at man kan regne med løn fra Region Midtjylland i mange år uden at arbejde. Der vil være grænser for, hvor langt vi kan strejke det. Det ville selvfølgelig være ulykkeligt også for nogle, der har stået i fronten af den her krise, men der ville være situationer, hvor vi ikke kan gå længere, siger Ole Thomsen og tilføjer:

- Jeg tror, at vi vil sige, at hvis vedkommende vil søge en stilling i Region Midtjylland i fremtiden og er fit for fight. Så er det meget sandsynligt, at vi vil ansætte vedkommende igen.

Ifølge hospitalsdirektøren er der heller ikke udsigt til, at Anna Nygaard Drivsholms drøm, om at sygeplejerskerne kan få noget hjælp i stil med soldaterne, bliver til virkelighed.

- Jeg tror ikke, at der er andre lignende programmer udover i militæret. For at være kynisk, så er der andre situationer, hvor man kan få en arbejdsskade, hvor man ikke kan arbejde længere, hvor man også bliver nødt til at bruge det almindelige system med arbejdsulykker. Det ville være et nationalt anliggende, hvis der skulle laves noget lignende, siger Ole Thomsen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her