Nu rammer vejret for alvor energipriserne - og det kan blive endnu værre

Mens el- og gaspriser er på himmelflugt på tværs af et historisk tørt Europa, så kan det sagtens blive værre endnu.

En kombination af manglende russisk gas, vejret og slukkede atomkraftværker har skabt det, eksperter kalder "en perfekt storm" med "ekstreme priser" til følge.

Og mens udsigten til en fredsaftale I Ukraine, der kunne genåbne de russiske gashaner, ikke ser ud til at nærme sig, forsøger europæiske politikere, borgere og virksomheder nu at ruste sig.

For det kommende efterårs- og vintervejr kan blive altafgørende for, om prisernes himmelflugt fortsætter.

Tørke skaber voldsom flaskehals med lav vandstand

Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende massive nedgang i russisk gaseksport til Europa har presset energipriser på verdensplan, men i særdeleshed i Europa.

Men det seneste hop i el- og gaspriser skyldes i særdeleshed den tørke, der har ramt hele Europa og særligt én vigtig flod i Tyskland.

- Rhinen har været det primære faktor for at vi har set den her voldsomme priseksplosion den sidste uge tid. Det har ikke haft noget med Rusland at gøre, siger Ole Sloth Hansen, der er råvarestrategichef hos Saxo Bank.

Floden er en af Europas vigtigste vandveje, og her må godstransporten, som blandt andet består af olie og kul, lige nu klemme sig gennem en flaskehals grundet en ekstremt lav vandstand.

Ovenpå de seneste prishop, der fik danske el- og gaspriser til at slå nye rekorder, er Ole Sloth Hansen ikke i tvivl om, hvordan han vil beskrive den nuværende situation.

- Lige nu må vi betegne prisniveauerne som værende voldsomt ekstreme. Vi ser ind i nogle voldsomme svingninger på både gas- og elpriser ind i efteråret, siger Saxo Bank-økonomen, der udover Ruslands invasion af Ukraine peger på vejret som en helt afgørende faktor.

Mens vi i det nordlige Europa mest tænker på stigende energibehov som en ting, der hører vinterhalvåret til, er det anderledes mod syd.

Udover den floddrænende tørke, har sommerens varme også presset det sydeuropæiske energibehov på flere fronter.

Mens energibehovet til aircondition er eksploderet, har man i Spanien valgt at forbyde nedkøling til under 27 grader, ligesom der opfordres til, at kontorarbejdere dropper slips for ikke at overophede.

Varmen har også presset Frankrigs atomkraftværker ned omkring halv kapacitet.

EU ruster sig til en altafgørende vinter

I Bruxelles har man siden februar iværksat flere initiativer for at afbøde energikrisen. Senest annoncerede EU-kommissionen sammen med medlemslandene en spareplan, der skal nedbringe gasforbruget med 15 procent til vinter.

Ole Sloth Hansen betegner det næste halve års energisituation som "historisk usikker" og kalder priserne "fuldstændig uholdbare" på længere sigt.

Han peger på, der er behov for begivenheder i form at favorable vejrforhold eller en form for aftale med Rusland, der kan genoprette flowet af naturgas, hvis vi skal se en reel ændring.

- Det er altafgørende, om vi får en mild eller kold vinter. En mild vinter er lig med markant lavere gaspriser. Med det modsatte får vi brug for massive daglige tilførsler af importeret energi, forklarer han.

Sideløbende med de forbrugsreducerende tiltag er EU-landene gået i gang med fylde gaslagrene for at afhjælpe effekterne af en mulig kold vinter. Målet er at have fyldt gaslagrene til mindst 80 procent inden 1. oktober, hvor fyringssæsonen indtræder. Ifølge Reuters nærmer man sig 76 procent.

Danmark havde vi 17. august fyldt de danske gaslagre til 93 procent af kapaciteten, oplyser Energistyrelsen til TV 2.

Dele af den danske gasbeholdning vil dog med stor sandsynlighed skulle deles med andre EU-lande, hvor behovet kan være større som del af et solidaritetsprincip.

Splittelse lurer

Hos Dansk Institut for Internationale Studier arbejder seniorforsker Trine Villumsen Berling blandt andet med europæisk energipolitik.

Hun har overordnet set været positivt overrasket over, hvor hurtigt EU-lederne har bevæget sig i samme retning i håndteringen af energikrisen, siden krigens udbrud.

Alligevel peger hun allerede på mulige sprækker i sammenholdet og solidariteten på tværs af kontinentet - især i forhold til de sydeuropæiske medlemslande.

Tyskland har haft en ambition om at bruge gas som overgang i den grønne omstilling. Men kombinationen af at have skruet ned for landets atomkraftværker allerede før Ruslands drastiske reduktion i gasleverancer har fanget dem med en fejlslagen energipolitik, der nu bliver et fælles europæisk problem, forklarer Trine Villumsen Berling.

- Tyskland er isoleret set det største problem i Europa, når det handler om gas. Og de vil få brug for håndsrækninger, siger Trine Villumsen Berling, og peger på at særligt Spanien, Portugal og ikke mindst Grækenland, ikke nødvendigvis vil udvise stor solidaritet med Europas største økonomi, som 10 år forinden gik forrest med sparekniven under Euro-krisen.

Og nord for Tyskland knager det også allerede med sammenholdet.

I begyndelsen af august meddelte den norske regering, at den er klar til at bremse eksporten af el, hvis ikke reservoirer til landets vandkraftværker bliver tilstrækkelig genopfyldt.

Norge er ikke en del af solidaritetsaftalerne, men er en af de største eksportører af elektricitet til Storbritannien, Tyskland, Holland og Danmark, og ifølge Trine Villumsen Berling er udmeldingen ildevarslende.

- Det er noget, der vil være meget meget ødelæggende i den nuværende for den situation. Det kan være en strømpil om, at landene vender sig indad, når Norge melder sådan ud.

- Vi står allerede i en perfekt storm. Vil man nu overholde de solidaritetsprincipper, man har aftalt? Eller vil alle lande tænke på sig selv først, lyder bekymringen fra seniorforskeren.