Vi er blandt de lykkeligste i verden, men der er en historie som tallene ikke fortæller
Mange unge mistrives i et af de lykkeligste lande i verden. Den historie skal også fortælles, mener analytiker
Danmark har flere år i træk ligget i toppen af listen over verdens lykkeligste lande. Men betyder det, at alt er fryd og gammen?
Nej.
I hvert fald ikke ifølge et nyt studie, som the Happiness Research Institut i København har været medforfatter på. Her er fokus på den del af befolkningen, der har vurderet deres liv som mindre godt.
I hele Norden drejer det sig om 12,5 procent - det vil sige, at der hos en ud af otte er tale om decideret mistrivsel.
- Og det er vigtigt, at man giver dem en stemme. For livet kan godt være rigtig svært, selvom man bor i et land, hvor de fleste har det godt, siger Michael Birkjær, der er analytiker hos instituttet.
Mange undrer sig
Over de seneste tre år er Danmark gået fra første- til tredjepladsen på lykkebarometeret. Og blandt dem, der vurderer livet til at være mindre godt i de nordiske lande, er de unge velrepræsenteret - især de unge kvinder.
På trods af, at det ikke længere er en førsteplads, så har det undret mange, hvorfor gruppen af folk, der mistrives, vokser i et land, der ellers skulle være så lykkeligt.
- Der er en masse fortællinger, der ikke rimer på lykke. Men de kan være svære at fortælle i samme sætning som det lykkelige land i Norden, siger Michael Birkjær.
Vi skal fortælle begge historier
Selvom der er et stort fokus på Danmark som et lykkeligt land, så betyder det ifølge analytikeren ikke, at man skal ændre på det.
- Jeg synes fortsat, vi skal fortælle, at vores samfund producerer gode liv. Det er kun et problem, hvis vi nøjes med at fortælle dén historie, for så kan det godt være sværere for dem, der ikke har det så godt, siger han.
Der er en masse fortællinger, der ikke rimer på lykke. Men de kan være svære at fortælle i samme sætning som det lykkelige land i Norden.
Som eksempel kan det være nemmere at miste sit arbejde, hvis alle ens venner også er arbejdsløse, men ligeledes sværere, hvis de alle sammen har et godt job.
Dermed ikke sagt, at man ikke kan unde andre at have det godt, men følelsen af være forkert kan blive forstærket.
Flere årsager
Det er ikke blevet afdækket præcis, hvorfor der også er store dele af befolkningen, der befinder sig i den lave ende af lykkeskalaen.
Men udover, at det kan være sværere at erkende sine egne følelser, hvis alle andre har det på en anden måde, så peger Michael Birkjær også på det stigende antal stressede og ensomme.
- Det er nærliggende at kigge på de ting, der allerede bliver diskuteret. Blandt andet har stresskulturen fyldt meget i den offentlige debat, siger han.
Han synes også, at det er vigtigt at huske på, at listen over de lykkeligste lande er lavet ud fra et gennemsnit, der ikke afslører noget om, hvordan lykken er fordelt.
MISTRIVSEL FORDELT PÅ LANDE
Danmark: 8,1 procent
Norge: 13,2 procent
Finland: 11,5 procent
Island: 12,6 procent
Sverige: 14,9 procent
(Tallene viser den del af befolkningen, der har vurderet sit liv til seks eller derunder på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst)
Kilde: Studiet 'In the shadow of happiness'
Hver tiende ung føler sig ensom
Tidligere på året var der meget snak om unge piger og deres forbrug af sociale medier. En analyse fra Undervisningsministeriet viste, at brugen af medierne var så omfattende blandt pigerne, at mange oplevede det som stressende.
Samtidig tog man også pulsen på ensomme danskere, hvor det viste sig, at hver tiende ung føler sig ensom. I tidligere udgaver af Den Nationale Sundhedsprofil var ældre de mest ensomme i Danmark.
Danmark toppede sidst listen som verdens lykkeligste land i 2016 og inden da i 2013.
