29-årig irer er forsvundet efter fyraftensøl i Aarhus

En 29-årig mand kom ikke hjem fra arbejde natten mellem lørdag og søndag. Politi melder ham savnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kontakt Østjyllands Politi på tlf. 114, hvis du har set den efterlyste mand. Foto: Østjyllands Politi
Af Ritzau

Politiet leder efter en 29-årig mand, der sidst blev set natten til søndag i Jægergårdsgade i Aarhus.

Det siger vagtchef Lars Bisgaard ved Østjyllands Politi tidligt mandag morgen.

Manden havde været på arbejde lørdag aften og efterfølgende taget en fyraftensøl. Siden er der ingen, der har hørt eller set ham.

Mandag formiddag har politiet forberedt en eftersøgning i områderne omkring Jægergårdsgade og ved havnen i Aarhus.

- Vi leder videre efter ham her i formiddagstimerne, når vi får noget dagslys. Vi har været rundt og lede efter ham på nogle steder, hvor vi havde en forventning om, at der kunne han være, men der er han ikke, siger vagtchefen.

Opfordrer til at kontakte politiet 

Der er tale om den 29-årige Peter, der er fra Irland, men bor i Aarhus sammen med sin søster.

Politiet beskriver ham som 180 centimeter høj, kraftig bygget og med brunt hår. Han bærer sorte briller og har fuldskæg.

Da han sidst blev set, havde han en sort jakke på, mørke bukser og en rygsæk. Han havde enten brune støvler fra mærket Timberland eller sorte sko på.

Politiet beder borgere om at kontakte dem, hvis man skulle have set den 29-årige Peter.

Politiet modtog anmeldelsen søndag eftermiddag. Det var søsteren, der meldte ham savnet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her