Bombelignende genstand fundet ved vandværk

Lokalpolitiet i Silkeborg fik torsdag eftermiddag et opsigtsvækkende opkald. Der var nemlig fundet en bombelignende genstand ved Vandværket i Kjellerup.

Af Josephine Hartvig
I samarbejde med TV MIDTVEST

Lokalpolitiet fik torsdag eftermiddag klokken 15.00 et telefonopkald, der fik dem til at reagere hurtigt.

- Vi får en anmeldelse om, at der ligger en bombe i en hæk ved vandværket i Kjellerup, siger Peter Justesen, der er politikommissær hos lokalpolitiet i Silkeborg.

Det var en, der var i gang med at klippe hækken, som opdagede den gemte bombelignende genstand. Der blev hurtigt slået alarm, hvorefter anmelderen sendte politiet et billede af genstanden.

På pakken var der vedhæftet en mobiltelefon, hvor der var en del ledninger, som gik ind i pakken
Peter Justesen, politikommissær, lokalpolitiet i Silkeborg

- Den bombelignende genstand var firkantet og på størrelse med en coladåse. På pakken var der vedhæftet en mobiltelefon, hvor der var en del ledninger, som gik ind i pakken, siger Peter Justesen.

En vellignende attrap

Billedet sendte lokalpolitiet et smut forbi EOD, der er Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste. De kunne hurtigt fastslå, at pakken ikke var en bombe, men derimod en vellignende attrap. 

- Vi ser med jævne mellemrum, at folk laver rekvisitter til skolen eller til leg. Det kunne meget vel være noget i den kaliber, siger politikommissæren.

Politiet har tidligere været kaldt ud til forskellige sager, hvor børn og unge har skulle lave skoleprojekter, hvor de eksempelvis skulle imitere et bankrøveri eller lignende.

Selvom lokalpolitiet tit ser sager som denne, der ikke behøver den store alvor, så var proceduren efter bogen.

- Vi sikrede pakken med det samme og har den nu i varetægt, fortæller Peter Justesen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her