Aarhus-forsker: - Vi har alle en snert af adhd i vores gener
Danske forskere har gjort vigtige nye opdagelser om adhd, som fjerner skyld fra de ofte hårdt ramte familier
Diagnosen adhd er et stort problem for mange familier.
Den sætter sit præg på hele livet med ringere helbred, dårligere uddannelse og sociale problemer.
Ofte sender omgivelserne ansvaret for de ramte børn med deres uro og hyperaktivitet videre til dårlige forældres svigtende opdragelse.
Men et nyt og stort internationalt studie med danske forskere i spidsen fjerner presset på familien.
Samtidig slår det fast, at vi alle har en rem af huden, når det gælder adhd. Nogle er bare hårdere ramt end andre.
12 steder i arvemassen
For første gang har forskerne fundet 12 steder i arvemassen, som øger sårbarheden for at få adhd.
- I en tidligere uafhængig undersøgelse har forskere undersøgt karaktertræk som impulsivitet og evnen til at koncentrere sig, som er karakteristiske for børn med adhd. Også har man undersøgt børn, som ikke er diagnosticeret med adhd. Det har vi sammenlignet med de data, vi har i vores studiet, siger lektor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet Ditte Demontis.
Der kan man se, at det er de samme genetiske varianter, der påvirker impulsivitet og koncentrationen.
- Det betyder, at børn med diagnosen adhd repræsenterer en gruppe, som har været så uheldige at få en lidt for stor byrde af de her varianter, som i kraftig negativt påvirker evnen til at koncentrere sig og som gør, at de er meget impulsive, siger Ditte Demontis.
Ikke dårlige forældre eller uvorne unger
For første gang har et stort internationalt samarbejde, ledet af forskere fra det store danske psykiatriprojekt iPSYCH, nemlig identificeret 12 genetiske varianter, der øger risikoen for adhd.
Undersøgelsen har vakt international opsigt og er netop offentliggjort i Natur Genetics.
- Det vigtigste er måske her og nu, at resultaterne fjerner den alt for udbredte opfattelse af, at forældre med adhd-børn er dårlige forældre med uvorne unger, siger professor Anders Børglum fra Aarhus Universitet.
Han er forskningsleder i iPSYCH og en af de ledende forskere bag studiet.
- Vores studie underbygger, at det i stedet er en reel genetisk tilstand, der påvirker hjernen.
Gener med øget risiko for adhd
Undersøgelser har tidligere vist, at omkring 5 procent af børn i skolealderen og 2,5 procent blandt voksne har adhd.
Forskerne har også længe vidst, at arveligheden af adhd er 70-80 procent.
Men hidtil har det været et mysterium, hvilke gener der øger risikoen for adhd. Det har de nu som de første påvist i forhold til 12 steder i arvemassen.
- Undersøgelsen viser, at vi alle har en rem af huden, når det gælder genvarianter for uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Men har du en særlig stor ophobning af disse genvarianter, så har du en høj risiko for at udvikle adhd, siger Anders Børglum.
Forskerne har også fundet ud af, at der er stærk negativ genetisk sammenhæng, så adhd-ramte klarer sig dårligere i uddannelsessystemet.
De har også større risiko for overvægt og diabetes 2.