17-årige Jakob dribler sig væk fra ADHD-problemerne
For Jakob Gravengaard er fodbold en vej væk fra konflikter, raseri og manglende koncentration
- Inden jeg begyndte til fodbold, havde jeg en virkelig, virkelig kort lunte, og der skulle næsten ingenting til, før jeg eksploderede.
Sådan fortæller 17-årige Jakob Gravengaard fra Randers. Han fik som 10-årig konstateret ADHD efter en problematisk og udfordrende tid i folkeskolen og hjemmet. Koncentrationen var der ikke, det var konfrontationerne med lærere og skolekammerater til gengæld.
I dag går Jakob Gravengaard i 10 klasse på specialskolen Firkløverskolen. Og så spiller han fodbold. Tirsdag, onsdag og torsdag. Og så en kamp i weekenden. Men for Jakob Gravengaard er det mere end bare et spil med en bold og et fællesskab med holdkammeraterne. For ham er det en slags selvmedicinering, som hjælper ham gennem livet med ADHD. Væk fra konflikterne og frustrationerne og hen til en hverdag, hvor han bedre kan koncentrere sig i skolen.
- Det hjælper mig til at kunne slappe mere af og komme af med mine aggressioner i stedet for, at det skal gå ud over forældre, venner og lærere. Det er ligesom min måde at komme af med det hele, siger Jakob Gravengaard, der begyndte til fodbold for fire år siden.
- Både min familie og skole kan mærke, at jeg fokuserer mere på min undervisning, og jeg har mere tid til at tænke mig om, inden jeg siger og gør ting, siger Jakob Gravengaard.
To til tre procent af skolebørn i Danmark har diagnosen ADHD, og ifølge ADHD-foreningen gennemfører 69 procent af dem grundskolen.
Jakob Gravengaard har masser af krudt i røven, og inden han begyndte til fodbold, havde han mere end almindeligt svært ved at koncentrere sig i skolen, og han kom nemt i konflikt med skolekammeraterne. Han husker særligt en episode.
- Jeg brændte fuldstændig af og kastede med en billardkø.
- I øjeblikket blev jeg rigtig sur. Det var forfærdeligt. Lige efter det var sket, havde jeg det virkelig dårligt, for jeg kunne jo godt se, at det var noget pis, jeg havde gjort. Men det kunne jeg ikke se i øjeblikket, for jeg gik helt i sort.
Nu bruger han fodbolden i Vorup FB til at komme af med de aggressioner, der tidligere fik ham til pludselig at eksplodere. Og det går ikke ud over holdkammeraterne, for aggressionerne kommer ud på en anden måde på banen. Her er det op igen og efter bolden. Det er jo fodbold, som Jakob Gravengaard siger.
- Jeg får dagligt mine piller, hvilket jeg på ingen måde kan leve uden, men der kan stadig ske en ophobning af problemer, som jeg ikke kommer ud med, og der bruger jeg fodbolden til den aggression og kommer af med det.
Ifølge Anne-Mette Lange, der er klinisk psykolog på Institut for Klinisk Medicin på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, er motion og bevægelse et område inden for ADHD, man kommer til at undersøge nærmere den kommende tid.
- Det, der sker med kroppen, når man bevæger sig med motion, er, at den simpelthen bliver bedre til at regulere sig. Jeg tror, at det er et område, vi kommer til at se meget mere til fremover i forhold til, hvad effekten af motion og bevægelse er for ADHD. Det lyder til, når jeg hører om Jakob, at han bliver bedre i stand til at regulere sine impulser og sin aktivitet, og det er måske lige præcis det, motion kan gøre, men vi ved ikke nok om det endnu, siger Anne-Mette Lange.
Jakob Gravgaard håber, at han gennem fodbolden på sigt kan stoppe med at tage piller. Men der er han ikke endnu.
- Jeg håber, at jeg på et tidpunkt kan komme af pillerne og få et liv med en kæreste, børn, bil, et arbejde og med en uddannelse, som jeg begynder på efter sommerferien. I dag har jeg det rigtig godt, og jeg er glad for, at jeg er kommet så langt i mit liv, som jeg er.
